Hvad er billedsprog?

Det siger lidt sig selv. En sprog, der danner billeder.

Billedsprog kan anvendes for at skabe et flottere og mere interessant sprog.

Billeder i ord som du tænker dem, men som din læser kan se for sig. Måske ikke som en nøjagtig kopi af dit indre billede, men noget der ligner og noget der passer i den historie du fortæller.

Billedsprog kaldes også for troper.

Billedsprog er, når du som forfatter udskifter udtryk, der alene appellerer til læserens interlekt (realplanet ), med udtryk der appellerer til anskuelse, fantasi og indre billeder (billedplanet).

F.eks. kan man skrive, at en karakter er i sit livs efterår, hvor vi som læser forstår det billedsprog som om personen er gammel. Det kan også være at vi beskriver vejret som om at det pisker ned, hvor læseren som det naturligste i verden ser for sig, at det øser ned med regn.

Realplanet og billedplanet + joker

Dette er billedsprogets DNA.

Realplanet er den ting eller det fænomen, du vil beskrive. Det kan f.eks. være en håndgribelig ting som en kuglepen eller et tastatur, eller det som de to genstande kan forårsage nemlig en skriveblokade.

Billedplanet er det, som du beskriver tingen eller fænomenet med. Fx at beskrive en kuglepen på et billedsprogsplan kan den kaldes en ordtryllestav eller den standhaftige historiefortæller. For at beskrive skriveblokaden kan du omdøbe fænomenet til krusseduller på hjernebarken eller at du har været udsat for det blækfarvede snit (ikke det hvide snit – måske lidt mere underforstået).

Billedplanet fortæller dermed noget om realplanet.

Et par eksempler mere:

Realplan: Det går ret godt med at skrive i dag

Billedplan: Jeg sidder i dag med en guldblyant

Eller

Realplan: Det går ikke ret godt med at skrive i dag

Billedplan: I dag gør skriveprocessen lige så ondt som den blå finger, jeg fik, da jeg ramte ved siden af med hammeren i 1. klasse

Det du opnår ved at ty til billedsprog kan udtrykkes ved følgende ligning:

Realplan + billedplan = den tredje betydning

Den tredje betydning er jokeren i din tekst. Det er forstærkeren, der får dine ord til at gjalde ud over dine læsere som sød (og forførende) musik på den store tekstscene. Det er den betydning som dine læsere vil huske, hvis du er rigtig dygtig. Den brænder sig fast, hvis den fungerer og forbedrer helhedsindtrykket. Kort sagt får jokeren scenerne og historien til at sige mere end 1.000 ord.

Det gode råd vedrørende billedsprog:

Billedsprog kommer sjældent til en, når man skriver. Som regel får du idéer til billedsprog i badet, på en gåtur i skoven eller når du laver mad. Kort sagt: når du mindst venter det.

Det er derfor en rigtig god idé altid at have en lille notesbog med i lommen eller inden for rækkevidde, når kreativiteten rammer og et nyt billedsprog rammer. Skriv det for guds skyld ned hurtigst muligt. Ordene og genialiteten har det med at blive glemt, selvom man siger til sig selv, at det er så indlysende at det kan ikke glemmes.

• Opbyg dit eget billedalbum med gode sprogbilleder.

• Hvad vores sanser og følelser bliver fanget ind af, klæber sig fast som sekundlim på vores nethinder – fordi vi kan se, høre, føle, smage og lugte det
  (måske som egne oplevelser).

Typer af billedsprog

Der er flere forskellige måder at sige noget med billedsprog:

• Sammenligning
• Metafor
• Besjæling
• Personificering
• Metonymi

Meget mere om disse forskellige typer af billedsprog senere i Tyrs Tirsdag.

Denne tekst er inspireret af Tekstr.