Forlaget Tyrs gode råd om Show Don’t Tell – del 2
Del 2 er dedikeret til at identificere fortalt prosa, så du kan ændre det til vist/dramatiseret prosa.
Identificering af fortalt prosa
Show Don’t Tell er et vidt begreb og dækker over et utal af værktøjer, som du kan gribe i for at dramatisere din historie mere og undgå at fortælle for meget. I del 1 kan du læse om, hvorfor dette er vigtigt og du kan samtidig læse, at Show Don’t Tell er stærkt subjektivt, der bl.a. er afhængig af fortællerafstand, men også af læseren ømskindethed overfor fortalt prosa. Det er vigtigt at du kan se forskel på fortalt og vist/dramatiseret prosa, så du kan vælge, hvordan din historie skal tage sig ud. Lyt dog gerne til gode råd – som her 🙂 fordi for meget fortalt prosa og især de forkerte steder kan ødelægge mange læseres oplevelse af historien.
Fortalt prosa kan findes på tre niveauer:
- På sætningsniveau
- På sætningsblokniveau
- På sceneniveau
Hvert niveau kræver en særlig tilgang at finde og at ændre fortalt prosa.
Fortalt prosa på sætningsniveau
Det er på dette niveau du finder mest fortalt prosa. Du skal lede efter “red flag”-ord.
Fortalt prosa på sætningsniveau kan ske ved:
- Prosa der forklarer
- Prosa der opsummerer
- Prosa der bidrager med information
Prosa, der forklarer er den mest almindelige. Fx forklarer hvad en karakter føler eller opfører sig. Den kan også snige sig ind, hvor du frygter at teksten ikke er tydelig nok og du behøver at forklare information for at læseren forstår det.
Prosa, der opsummerer er ofte en genvej i stedet for at dramatisere. Ofte føles det som om der er nogen, der kigger på scenen fra sidelinjen og giver et overblik over scenen. Hvis det ligeså godt kunne være et resume eller en synopsis til en bog, så har du allerede svaret på,a t det er fortalt prosa.
Prosa, der tilvejebringer information ved fx at være noget som en karakter aldrig vil tænke eller have grund til at tænke over og dele fx detaljer vedr. worldbuildingen eller en karakters baggrundshistorie. De lyder ofte for selvbevidst eller som om forfatteren hopper ind i historien med et minikursus.
Det hjælper måske at at overveje hvad den fortalte prosa forsøger at opnå når du skal revidere den. Følgende kategorier kan anvendes til at opdele fortalt prosa:
- En karakters personlige motivation. Forklaring af motiver skubber historien i den forkerte retning. “Red flags” er ord som når og fordi.
- Forklaring af emotionelle forhold frem for at lade observationsmæssige detaljer til at lade læseren forstå humøret er også en gal vej at gå. Bl.a. er det her adverbier er trælse at finde (se mere om adverbier her). “Red flag” er ord som i (følelse), med (følelse) og følte.
- Hvis en karakter forklares at tænke over noget uden at vise tanken. Meget almindelige i lang fortælleafstand og ved den alvidende fortæller. En 1. person eller tæt fortællerafstand må ikke bruge ord som (“red flag”) indså, håbede eller overvejede.
- Fortalt prosa med sceneledelse er også let at finde fx hvor historien forklarer i hvilken rækkefølge begivenhederne sker som om fortælleren ved hvad der sker før det sker. Eller en opsummering af en beslutning som læseren aldrig får at se at POV tager. “Red flag”-ord er som om, ved, siden, efter, da og før.
- Beskrivende prosa opfattelsesaktioner så som så, hørte, lugtede og følte osv. Se mere om filterord her. “Red flag”-ord er meget omfattende, men alle i den kategori, hvor oplevelserne filtreres gennem en karakter dvs. så, hørte, hørte, lugtede, følte, kunne se, kunne høre, kunne føle, kunne lugte, lyden af, synes, så ud til (at være) osv.
- Passiv prosa findes i passive sætninger hvor subjektet i sætningen bliver handlet på og ikke udfør handlingen. Den passive stemme høre til “at være”udsagnsordet med “red flag”-ord som var, bliver og ved.
Fortalt prosa på sætningsblok-niveau
Fortalt prosa på sætningsblokniveau omfatter primært to steder:
- Infodumps – “red flag”-ord: fordi og siden
- Baggrundshistorie – “red flag”-ord: husk, vidste og da
Forskellen mellem infodumps og baggrundshistorie er at infodumps typisk er detaljer vedrørende worldbuildingen mens baggrundshistorie fortæller noget om en karakters historie fx om kritiske begivenheder mv. Infordumps fortæller hvordan denne verden fungerer,mens baggrundshistorie fortæller hvorfor en karakter har denne adfærd.
Se mere om infodumping her.
Se mere om baggrundshistorie her (kommer snart)
Fortalt prosa på sceneniveau
Fortalt prosa kan findes i en hel scene om omfatter følgende steder:
- Infodumps
- Baggrundshistorie
- Flashbacks
Se mere om Flashbacks her (kommer snart)
Sørg for at dramatisere så meget som muligt.
Ofte kan man støde på fortalt prosa, hvor en karakter, der ikke er protagonisten, fortæller hele historien til protagonisten, dvs. selvom scenen faktisk er dramatiseret, så ender historien med at føles fortalt, fordi det er en fortælling om hvordan verden og historien hænger sammen. Det er en såkaldt “report to me” scene, som kræver tid at omdanne, men som altid bør gøres, så det er protagonisten, der oplever hvordan verden hænger sammen.
Almindelige steder at finde fortalt prosa
Dette kan også læses i del 1 om Show Don’t Tell, men her uddybes emnet en smule.
Fortalt prosa kan typisk findes her:
- Historieindledningen (ekspositionen)
- Infodumps
- Baggrundshistorie
- Beskrivelser
- Internalisering
Find mere om Eksposition her.
Vi har talt om infodumping og baggrundshistorie.
Beskrivelser er teknisk set ikke fortalt prosa, men kan føles fortalt fordi beskrivelse , der oplister detaljer og ting i et rum eller en scene som en opsummering eller forskellige detaljer ved en karakters udseende er at forklare læseren disse oplysninger. Måske er oplysningerne ikke en gang relevante, men det ligger måske latens til dig som forfatter at gøre det, fordi du vil have at læseren skal kunne se karakteren for sig eller fordi du bare skal fylde på handlingen for at historien fylder noget. Men desværre kommer det til at føles fortalt, hvis det ingen betydning har.
Du kan i stedet nøjes med at beskrive detaljer, der betyder noget, som gavner scenen fordi du skal bruge informationen senere eller kan gavne genkendelse af en karakter. Du kan også gå i den anden grøft og gøre beskrivelsen til kunst ved at tilegne detaljering egenskaber og evner fx via besjæling mv.
Internalisering er når fortalt prosa dukker op, fordi karakteren tænker, hvad der nu skal ske og bagefter dramatiserer du såhvordan det sker. Dvs. historien starter med den mentale beslutningstagen for derefter at spejle denne i scenebegivenheden efterfølgende og aktionen. “Red flags-” ord er vidste og indså.
Et eksempel: Han indså at han måtte finde en måde at finde kufferten, hvor tændstikkerne lå, for at hente dem uden at blive set.
I sidste del af Show Don’t Tell skal vi se på at fixe fortalt prosa. Stay tuned.