Hvad betyder Show Don’t Tell?

Typiske svar på, hvad Show Don’t Tell betyder:

• Du skal skrive med stærke navneord og stærke udsagnsord for at dramatisere en scene – så undgår du fortalt prosa.
• Du skal skrive med sanserne. Smag, lyt, føl, hør og så skal du se. Så begynder du at gøre det muligt for læseren at mærke din historie, fordi de mærker, hvad dine karakterer mærker.
• Du skal dramatisere scener frem for at fortælle og beskrive dem.

Problemet med fortalt prosa

Ovenstående forklaringer er sådan set fine nok, men problemet med dem er, at du stort set ingen konkrete værktøjer får til at gøre noget ved de problemer du får at vide, der er med fortalt prosa i din tekst.

Du får bare at vide, at du skal Show Don’t Tell. Du skal dermed dramatisere mere frem for at beskrive, hvad der sker. I generelle vendinger.

Problemet med forklaringerne er, at du kan have svært ved at se, hvor det går galt og hvad du i så fald skal gøre ved det.

Problemet med fortalt prosa kan ses fra to vinkler:

• problemer som forfatteren møder
• problemer som læseren møder

Læseren vil gerne have “fortalt” en historie, der kommer til live i deres fantasi. Fortalt prosa frarøver dem den oplevelse, fordi de kommer til at føle, at forfatteren holder dem i hånden hele vejen gennem historien pga. beskrivelserne. Der er simpelthen ikke plads til egen fantasi. Halvdelen af læserens oplevelse ved en historie er forventningen til, hvad der kommer til at ske. Måske kan de selv gætte med. Læseren elsker at tænke over, hvad der sker med historiens karakterer og forsøge at gætte, hvad der sker eller gætte plot twists eller historiens hemmeligheder før de sker. Hvis det er for let eller at alle svarene gives til dem via fortalt prosa, så føler de måske, at der slet ingen grund er til at læse historien.

Det er dog også vigtigt at vide, at læsernes oplevelse af fortalt prosa er forskellig. Det er subjektivt.

Forfatterens problem med fortalt prosa er at finde den i sin egen tekst. Det er svært at være objektiv, når man læser sit eget materiale. Derfor er det vigtigt for forfatteren at have gode værktøjer til at finde fortalt prosa så de kan vurdere om det er et problem for historien.

Det næste problem som forfattere møder med fortalt prosa er følgende:

• Hvor meget fortalt prosa er acceptabelt?
• Hvordan lyder fortalt prosa?
• Hvad kan der gøres ved fortalt prosa i manuskriptet?

Hvorfor sker fortalt prosa?

Fortalt prosa sker når forfatteren vil give læseren information, og ikke ved hvordan det skal gøres i scenens kontekst. Forfatteren har alle informationer om, hvad der skal ske i historien inde i hovedet, alle karakterers følelser er overvejet og skal bare skrives ned på papiret, forfatteren ved hvordan scenen skal drive handlingen videre, men kan ikke sætte ord på følelserne, skuespillet eller artikulationerne.

Fortalt prosa sker når forfatteren er i sit flow og skriver derudaf, og bare skal have det hele hurtigt ned på papiret, følelserne nedskrives ved brug af adverbier og antallet og længden af dialoger er sparsom.

Fortalt prosa sker, hvis forfatteren endnu ikke har lært at dramatisere scener eller kender til hvilke detaljer, der kan lægges ind i historien for at udvikle de rette billeder hos læseren.

Nogle gange kan fortalt prosa ske, hvis emnet er for omtåleligt at skrive om, og forfatteren derfor må holde en afstand til sin egen historie. Ved bare at skimme overfladen af følelser, gøres historien lettere at skrive.

Fortalt prosa er en del af historiefortælling, og vil ske uanset hvad vi gør. Nogle gange fortjener historien en smule fortalt prosa og det er okay. Nogle gange skader fortalt prosa historien. Det er forfatterens job at finde ud af forskellen og ændre det, der skal ændres.

Forhold der påvirker til fortalt prosa?

Fortalt prosa ligger på “sliding skala”. Den kan påvirkes af ikke bare genre men også fortælleaftand.

Som grundlæggende regel er, at 1. person fortællervinkel samt nogle 3. person fortællevinkel, men med en dyb tilknytning til en enkelt person er mindre tilgivende overfor fortalt prosa end en alvindende fortællervinkel i 3. person. Jo dybere forfatteren befinder sig i en enkelt POV jo mere dramatiseret skal handlingen være og jo mindre fortalt prosa må handlingen indeholde for ikke at føles fortalt.

Det er måske let at indtage en holdning, at hvis jeg som forfatter bare anvender en lang fortælleafstand, så kan jeg bare fortælle og beskrive på livet løs uden at det føles som fortalt prosa. Måske bare fordi du ikke aner, hvordan du løser problemet med fortalt prosa. Du kan også falde i gryden med fortalt prosa selvom du har en lang fortælleafstand fx hvis man som læser føler at det er forfatteren, der hele tiden afbryder handlingen for at beskrive og forklare i stedet for at lade handlingen udspringe og blive fortalt gennem en person i handlingen. Det gør en verden til forskel at det er en person, der fortæller historien og ikke en forfatter.

På den anden side er det ikke godt, hvis forfatteren til en handling der foregå i 1. person hele tiden skal vise og dramatisere alle følelser og oplevelser som POV har. Det bliver bare irriterende at læse.

Et væsentlig værktøj til at påvirke fortælleafstand og dermed om handlingen er fortalt eller dramatiseret er filtrering af POV. Hvis handlingen i langt overvejende grad er filtreret gennem en person, des længere er fortælleafstanden. Hvis der anvendes et stort antal filter ord kan det få en dramatiseret scene til at føles fortalt på ingen tid.

Filterord er : så, hørte, følte, vidste, kiggede, besluttede,bemærkede, opfattede, overvejede, tænkte m.fl.

Læs mere om Filterord her.

Hvornår fortalt prosa er bedre end dramatiseret?

Fortalt prosa er ikke altid en forfærdelig ting. Nogle gange er det okay at fortælle en handling.

I følgende situationer er fortalt prosa faktisk okay:

• For at repetere viden om en karakter eller en tidligere dramatisere scene som en karakter behøver viden om for at handlingen hænger sammen.
• For at opnå en dramatisk effekt. Hvis du ønsker at trække dig væk fra en scene og en handling for dramatisk effekt. En “dum dum dum”-effekt. Det er især anvendeligt, hvis du skal til at bruge filterord som “undrede sig”, “håbede” eller “bad til”.
• For at forklare nødvendig information. Det kan være nødvendigt med lidt infodump eller lidt baggrundshistorie. Det vigtigste du skal gøre i denne situation er at flette det ind i en ellers dramatiseret scene. Det er en fejlfortolkning ikke at tillade lidt infodump eller baggrundshistorie hist og her, så længe det ikke bliver lange sekvenser, der stopper historien.