At fixe fortalt prosa

Du har tre overordnede muligheder for at fixe fortalt prosa. Let ikke? Hvis det var let, så ville det nok ikke frustrere så mange forfattere, som det faktisk gør. Du er ikke alene.

• du kan redigere alle “red flag”-ord som du har lært om i del 2 og som vi ser videre på her
• du kan vurdere om din historie faktisk er utrolig god som den er med det fortalte prosa, og så kan du ændre fortælleafstanden
• du kan lægge den nødvendige fortalte prosa ind i din karakters stemme. Ikke bare at øge mængden af dialog, men også beskrive alle scener gennem din karakters øjne

Hvad vælger du?

I det følgende koncentrerer vi også om at redigere “red flag” ord og lidt at tale med POVs stemme.

Husk på, at nogle gange fungerer fortalt prosa faktisk okay, og du behøver ikke ændre noget. Det er en subjektiv vurdering, der er helt din egen.

Nu er det tid til at grave os dybt ned i Show Don’t Tell.

Et eksempel:

“Preben rakte ud efter burgeren for at spise den”

Denne sætning er fuld af motivations fortalt prosa. Du synes måske den er helt fin, så her kommer forklaringen. “række ud efter” er en formodning om et motiv og kan opfattes som fortalt. Indtil Preben snupper burgeren ved fortælleren ikke hvad Preben rækker ud efter. “Række ud” er information fortælleren faktisk ikke ved. “At spise” indikerer også en motivation eller en hensigt. Preben kunne jo række ud efter burgeren for at smide den i skraldespanden eller kaste den efter sin irriterende ven på den anden side af bordet. Ved at fortælle motivet for at række og at spise forklarer alt, der skal til at ske så læseren ikke ser det. Selvom vi ser dette fra Prebens synsvinkel, så fortæller han os kun hvad han planlægger at gøre og hvorfor. Han gør det ikke fysisk. Sætningen fortæller dermed at Preben har til hensigt at række ud efter burgeren og har planer om at spise den.

Ja ikke. Fortalt prosa kan gemme sig hvor som helst uden du egentlig bemærker det.

Hvis denne sætning skal vises og dramatiseres, så vil den måske lyde sådan her ved at fjerne “red flag”-ordene “ud efter” og “for at”:

“Preben snubbede burgeren og åd den”

Simpelt men også temmelig fladt. Sætningen er nu vist, men næppe dramatiseret, selvom at æde en burger måske ikke lægger op til et større drama. Vi mangler noget motiv for handlingen, f.eks.:

“Preben stormede ind på McD, sprang ind over disken, mens to forvirrede ansatte skreg i vilden sky. De havde nok aldrig set en sulten mand før. “Jeg tager lige..” Preben snubbede burgeren og åd den. Imens pigernes skrig fyldte hans øregang, smed han en tyver ved kassen, råbte farveller, sprang retur til restaurantområdet og ud ad døren til den ventende Ferrari.”

Det er ikke sikkert at alle “red flag”-ord altid medfører fortalt prosa, men chancen er god for at det gør. Du skal vælge, hvilke der kan blive og hvilke der må redigeres væk.

Motivations fortalt prosa har følgende red flag ord:

• “for at”, “besluttede”, “fordi”, “forsøgte” og “når/da”

Et eksempel så vi før med Prebens burger. Et andet eksempel:

Fortalt: “Preben besluttede, at det var sidste gang han besøgte McD på den måde.”

Vist: “”For pokker,” råbte Preben ud i Ferrariens kabine. Det måtte være sidste gang han gjorde det.”

Følelses fortalt prosa har følgende red flag ord:

• “af”, “med” og “følte”

Eksempler:

Fortalt: “Preben sukkede af lettelse”, “af lettelse” skal ikke læses i ord på siden, men læserne skal få fornemmelsen af dette via scenens dramatik, så du kan nøjes med at skrive “Preben sukkede”.

Fortalt: “Preben følte det som om nogen havde smidt affald i hans tarmsystem” (han har jo lige spist en burger fra McD). I stedet for “følte” skal læseren sættes ind i, hvordan Preben har det. F.eks. “Prebens tarme skreg som om tarmbakterierne havde etableret deres egen syrefabrik derinde.”

Mental fortalt prosa har følgende red flag ord:

• “Vidste”, “troede”, “indså”, “tænkte”, “bedte”, “overvejede”, “håbede” og “undrede sig”

Et eksempel:

Fortalt: “Preben vidste, at burgere ikke var godt for helbredet.” Nogle gange suppleres sådan en sætning med at “fordi”. Dvs. et hvorfor det ikke er godt for helbredet. Ser du sådan en sætning, altså “vidste/troede” og et efterfølgende “fordi”, så står det bøjet i neon, at du har at gøre med en fortalt sætning. I stedet skal du vise med mavepine, bumser, svedlugt eller lignende hvorfor burgere ikke er godt for Prebens helbred. Så dramatiserer du.

Sceneledende fortalt prosa har følgende red flag ord:

• “Når”, “da”, “ved”, “efter,” “før” og “siden”

Et godt tip er at finde ud af, hvor fortælleren er i scenen, når der beskrives begivenheder. Inden i POV eller stående ved siden af begivenhederne. Du skal vælge at se begivenhederne gennem POVs øjne og følelser.

Et eksempel:

Fortalt: “Da Preben løb ud af døren, stoppede en bredsvær trucker ham med et fast greb i kraven.”

Vist: “Preben løb ud af døren, men blev standset af en bredsvær trucker med et fast greb i kraven.”

Beskrivende fortalt prosa har følgende red flag ord:

• “så”, “kiggede”, “hørte”, “lugtede”, “følte”, “kunne se”, “kunne høre”, “kunne føle”, kunne lugte”, “lyden af”, “syntes” og “så ud som”

Denne del af fortalt prosa er stærkt afhængig af fortælleafstand. Dvs. ved 1. person fortæller skal disse begreber undgås, da de føles fortalte. Dog kan det være svært bare at droppe disse ord medmindre du bringer 1. personkarakterens stemme og personlighed i spil.

Eksempel:

Fortalt: Vi passerede drive-in lugen og fortsatte rundt om hjørnet uden at betale. Selvom vi havde bestilt kunne vi ikke dy os for at skabe lidt røre hos personalet. Jeg så at en assistent var på vej ud for at stoppe os.

Vist , da vi fjerner red flag ordet og filtreringen, men stadig fladt: Vi passerede drive-in lugen og fortsatte rundt om hjørnet uden at betale. Selvom vi havde bestilt kunne vi ikke dy os for at skabe lidt røre hos personalet. En assistent var på vej ud for at stoppe os.

Vist med indarbejdet stemme og personlighed: Vi passerede drive-in lugen og fortsatte rundt om hjørnet uden at betale. Selvom vi havde bestilt kunne vi ikke dy os for at skabe lidt røre hos personalet. Jeg bemærkede en assistent, der var på vej ud for at stoppe os som om hun var en politibetjent og vi var klar til frivilligt at sætte os i futtog.

Passiv fortalt prosa har følgende red flag ord:

• “blev”, “vil blive”, “er blevet” og “ved”

Et eksempel:

Fortalt: Preben blev bidt af Alice, der forvekslede ham med en burger.

Vist med keeedeligt: Alice bed Preben i stedet for i burgeren.

Vis i stedet lidt dramatik: Preben hylede op og trak armen til sig. “For helvede Alice. Jeg er sgu da ikke en burger.”

Passive sætninger er ikke altid fortalt prosa, så kig nøje efter før du blot redigerer red flag-ordene ud.

Der findes mange flere eksempler for de øvrige red flag ord i den publikation som denne tekst er inspireret af. Find mere i Understanding Show Don’t Tell and really getting it af Janice Hardy.

Få detaljerne til at komme til live

Det første trin til at opnå dette er, at overveje, hvem der kigger. Altså gennem hvilke øjne en scene, et rum, en person beskrives. Har du gjort det, skal du derefter sætte dig i denne karakters sted og beskrive ud fra den stemme, den personlighed og det værdisæt.

Fx er det ikke ligegyldigt om en restaurant beskrives gennem en bartenders, en marinesoldat eller en ballerinas øjne.

Dernæst behøver du ikke beskriver alt for at opnå en effekt så læseren kan se det du gennem din karakter forsøger at beskrive. Brug kun de nødvendige detaljer og brug kun det der falder naturligt. Forestil dig, at du går ind på et værthus og ser en gæst, der er på vej ud. Her vil du næppe kortlægge hele denne person fra top til tå, men måske fokusere på, at han så temmelig fuld ud, eller han havde da nogle smukke blå øjne eller hold da op. Comboystøvler i denne varme. Altså dermed ikke meget og kun nogle få detaljer som vil være en eller to detaljer som netop din karakter ville bemærke i den pågældende situation og med det humør som din karakter har på det pågældende tidspunkt.

Lad dine karakterer gøre arbejdet

Dine karakterer er dine allierede. Du skal spille dem gode, og de vil spille dine skrivefærdigheder gode overfor læseren.

Et meget vigtigt sted, hvor du skal stole på dine karakterer, er når du skal worldbuilde.

Du kan få dine karakterer til at overbringe information på flere måder:

• De kan dumpe informationen i historien (klassisk infodump)
• De kan få en anden karakter til at tale om det (en potentiel infodump-som-dialog, eller et vist svar på en karakters spørgsmål)
• de kan observere andre karakterer i en scene og regne det ud, ud fra det de hører og ser (visning af detaljer i baggrunden)

Her er nogle råd til, hvordan du viser dine infodumps:

• Bliv i POVs stemme (observation og univers) og verdensanskuelse
• Udløs informationen naturligt i forhold til hvad der ellers er i scenen
• Hold informationen relevant for målene i scenen
• Hold det kort så læsere ikke bliver overbebyrdet med information
• Gør mere en bare at dumpe information

Her er nogle gode råd til, hvordan du viser baggrundshistorie:

• Læg det i baggrunden, dvs. du skyder små hints ind til din karakters baggrundshistorie undervejs, hvor der sker noget andet. Måske trigger det læseren til faktisk at ville høre mere.
• Det er ikke omkring karakterens historie, dvs. vælg hvad der er vigtigt for karakteren og til historien.
• Spørg: hvordan influerer baggrundshistorien på den nuværende scene?
• Spørg: var nogle af scenens karakterer involveret i de detaljer du ønskede at vise?
• Spørg: Hvordan føler POV omkring detaljer i baggrundshistorien?

Nogle gange er opdagelse af en karakters baggrundshistorie en stor del af plottet. Hvis POV forsøger at finde ud af noget om sin baggrund, alt han kan huske vil være vigtigt for historien. Hvad ved han? Hvad tror han, at han ved, men måske har fået forkert fat i? Leder han efter svar, men finder noget uventet omkring sin fortid? Eller forsøger han at skjule noget måske fordi han skammer sig eller ved er farligt? Derfor hold det relevant for den historie, du fortæller og ikke bare fordi du har lyst til at fortælle om karakterens historie.

Almindelige problemsteder

At vise en karakters alder:

1) Bare sig det, 2) Bare tænk det, eller 3) bare antyd det.

Ved at sige det, gør du det i dialog, hvor to karakterer interagerer. Ved at tænke det, kan en karakter bruge sin alder som en ulempe eller en fordel eller fx som en målestok overfor andre karakterer. Ved at antyde det, kan en karakter bære tidstypiske genstande, eller bruge et sprog, der hører aldersgruppen til eller gøre noget som fx lave lektier, hvis historien handler om en teenager.

At vise følelser:

I stedet for at fortælle den følelse karakteren har, skal du i stedet sætte dig i karakterens sted og vise, hvad du vil gøre, tænke eller reagere, hvis du havde den følelse. Fx skriver du ikke “Jeg var bange”, men i stedet “mit hjerte galopperede, mine hænder rystede og jeg måtte tørre koldsved af panden.”

At vise lyde:

1) Lang fortælleafstand: Han hørte et skud fra en riffel, efterfulgt af et skrig

2) Mellem til kort fortælleafstand: Nogen skreg, så kom skuddet fra en riffel, der genlød på tværs af dalen

3) Tæt fortælleafstand: Nogen skreg. Bang! Jeg standsede. Var det et riffelskud?

Du skal forestille dig hvilke lyde din karakterer hører og derefter sætter ord på, måske formodede andre ting end netop det, der giver lyder, hvis karakteren kan være usikker.

At vise stemning og humør:

• Brug billedsprog
• Brug særlige ord
• Brug den rigtige sætningsrytme
• Brug dine karakterer (fx følelser og tanker)

Vil du selv udforske Show Don’t Tell yderligere, så anbefaler vi Understanding Show Don’t Tell and really getting it af Janice Hardy på Fiction University, hvor vores gennemgang er inspireret af.