Forlaget Tyrs gode råd om en red herring

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om udtrykket Red Herring.

Den røde sild eller en røget sild. Således direkte oversat til dansk, men det er nu ikke den betydning som ligger i udtrykket.

Hvis du skriver krimi eller for den sags skyld andre genrer, hvor du har behov for at udlægge et falsk spor eller lave en afledningsmanøvre for læseren, så er du i fuld gang med at lave en red herring.

Således skrives der om en red herring:

En red herring (oversat til dansk som et falsk spor eller en afledningsmanøvre) er en betegnelse for en oplysning, et argument eller et spor, der bevidst eller ubevidst leder modstanderen, læseren eller lytteren på vildspor for at fjerne opmærksomheden fra sagens kerne eller den virkelige drabsmand, mistænkte, forbryder etc.

I litteraturen og filmen bruges udtrykket som et dramatisk virkemiddel (et falsk spor), hvor forfatteren/instruktøren bevidst præsenterer en mistænkelig person eller et vildledende spor for at holde publikum i spænding og skjule den sande morder eller plot-twist.

Udtrykket kan også anvendes i retorik og argumentation som en fejlslutning (en afledningsmanøvre) hvor en taler introducerer et irrelevant emne for at aflede opmærksomheden fra det oprindelige spørgsmål, man ikke ønsker at svare på. Det ses ofte i politik.

Udtrykket stammer tilsyneladende oprindeligt fra jagtens verden. Se for dig hvordan en red herring er en røget sild, der med sin stærke lugt blev brugt til at træne jagthunde til at følge et spor, eller som blev slæbt hen over jorden for at aflede hundene fra deres oprindelige bytte. Om det er sandt skal her være usagt.

Så nøglepunkter for udtrykket er altså denne:

• Formål: At skifte emne, skabe spænding (i krimier) eller vildlede i en debat.
• Brug: Forekommer i diskussioner, politik, litteratur og film.
• Oprindelse: Stammer sandsynligvis fra brugen af røgede sild (red herring) til at aflede jagthunde fra et spor.

Eksempel:

• Person A: “Vi bør fokusere på at forbedre adgangen til bøger i skolen.”
• Person B (Red Herring): “Men hvad med de lange sommerferier, som børnene har?”

Her afleder Person B opmærksomheden fra adgang til bøger (en udgift) til skolebørnene ferie (hvor de principielt kunne gå på det offentlige bibliotek).

Her kommer en række gode eksempler på en red herring fra litteraturen (spoiler alert):

1. Harry Potter og De Vises Sten (af J.K. Rowling)

• Afledningsmanøvren: Gennem det meste af bogen mistænker Harry og læseren professoren i sort magi, Severus Snape, for at være den onde, der prøver at stjæle den vises sten. Han opfører sig mistænkeligt, kommer til aftensmad med blødende sår på benet og modarbejder Harry fra første sekund.
• Virkeligheden: Det viser sig, at Snape hele tiden har forsøgt at beskytte Harry, og den sande skurk er den uskyldige og stammende professor Quirrell.

2. Mordet i Orientekspressen (af Agatha Christie)

• Afledningsmanøvren: Romanen er spækket med falske spor. Et af de mest markante er en kvinde i en rød kimono, som angiveligt blev set i det offerets kupé, hvilket sender efterforskeren Hercule Poirot på sporet af en mystisk kvindelig morder.
• Virkeligheden: Den røde kimono er en bevidst plantet vildledning for at forvirre efterforskningen. Det viser sig, at alle de mistænkte i toget arbejder sammen og deler skylden.

3. Baskervilles Hund (af Sir Arthur Conan Doyle)

• Afledningsmanøvren: Historien lægger masser af vægt på, at drabet på Charles Baskerville er begået af et overnaturligt uhyre, en glødende, dæmonisk hund. Læseren og de lokale forledes til at tro på, at det er en forbandelse.
• Virkeligheden: Der er intet overnaturligt på færde. Hunden er et helt almindeligt, men meget stort og aggressivt dyr, som morderen (skurken Stapleton) har farvet ind med fosfor for at skræmme ofrene til døde.

4. Da Vinci Mystiet (af Dan Brown)

• Afledningsmanøvren: Gennem store dele af bogen ledes hovedpersonen Robert Langdon og læseren til at tro, at Biskop Aringarosa er hovedmanden bag den centrale konspiration og mordene. Hans navn er endda en lille sproglig spøg, da det kan oversættes til “rød sild” (afledningsmanøvre).
• Virkeligheden: Aringarosa arbejder i god tro og er blot blevet manipuleret. Den virkelige bagmand er en anonym person, der går under navnet “Læreren”.

5. Harry Potter og Fangen fra Azkaban (af J.K. Rowling):

• Afledningsmanøvren: Hele plottet centrerer sig om den undvegne og farlige massemorder Sirius Black, som angiveligt var Voldemorts højre hånd og forrådte Harrys forældre. Alt i bogen – lige fra hans dystre udseende til de uhyggelige rygter – peger på, at han er brudt ud af troldmandsfængslet for at slå Harry ihjel.
• Virkeligheden: Sirius Black er fuldstændig uskyldig. Han er bare Harrys gudfar. Han brød ud for at beskytte Harry mod den sande forræder, Peter Pettigrew, der i årevis har gemt sig i skikkelse af Ron Weasleys tamme rotte, Scabbers.

Fælles for de bedste afledningsmanøvrer er, at de giver mening i bakspejlet. Forfatteren snyder ikke bare læseren med tilfældige løgne; de præsenterer spor, som karaktererne (og vi) tolker forkert, fordi vores fordomme eller følelser spænder ben for os.