Billedsprog

I tippet om Billedsprog (link) lærte vi om billedsprog generelt. Vi så denne ligning:

Realplanet + billedplanet = den tredje betydning (eller jokeren)

De gode sprogbilleder kan bidrage til at fange din læser, få et smil på læben hos læseren, fange læserens egen fantasi og dermed ophøje historien til noget større og indhylle læseren i din histories univers, sætte den rigtige stemning osv. Billedsproget kan mange ting, hvis man bruge det, og bruger det godt. Omvendt kan du faktisk miste din læser, hvis du bruger det forkert, uventet eller for meget. Fx ved at bruge den samme type billedsprog gentagne gange.

Der er fem typer billedsprog, som Tyrs Tirsdag vil gå i dybden med.

I dette opslag ser vi på: Besjæling.

Hvad er en besjæling?

En besjæling er et sprogligt billede, hvor realplanet, der beskriver en konkret ting krydres med menneskelige egenskaber i billedplanet. En konkret ting kan være et hus, en gaffel, en standerlampe eller en kaffekop med sorte rander, for bare at nævne dem, der lige falder først for. De menneskelige egenskaber kan være alt som vi mennesker gør som fx at smile, eller græde. Hikste eller bøvse.

Jokeren i denne forbindelse gives til læseren fra forfatterens side, men skal meget gerne fange den stemning, som historien vil underbygge. Fx kan du skabe ekstra uhygge i et uhyggeligt hus, hvis kaffemaskinen bøvser dybt eller døren skærer tænder, når den åbnes. Omvendt dur det ikke, hvis kaffekoppen græder så makeuppen løber til en feelgood kærlighedshistorie eller at det ægte tæppes frynser snapper og bidder ud efter børnefødder i en letlæsnings børnebog. I hvert fald ikke, medmindre du sigter mod at fjerne børnenes læselyst.

Kort fortalt har besjæling i den grad noget at gøre med at lægge den rette stemning for læseren.

Et eksempel:

• “Det digitale papir, der allerede er fuld af linjer, som jeg ikke husker at have skrevet, stirrer tomt tilbage på mig, og bebrejder mig blankt for ikke at fylde mere tekst på.”

Du skal gerne besjæles med en skriveblokade i dette eksempel.

Det gode ved at gøre brug af en besjæling er, at du ikke skal slette eller dramatisere dine brugte adverbier. Faktisk er det tæt på nødvendigt eller ligefrem underbyggende for en spændende besjæling. Kig bare i eksempler ovenfor, hvor besjælingen gør brug af adverbierne “tomt” og “blankt” (begge adverbier), der giver et særligt ekstra touch på besjælingen. Besjælingen ville ikke være helt den samme, hvis der bare stod:

• “Det digitale papir, der allerede er fuld af linjer, som jeg ikke husker at have skrevet, stirrer tilbage på mig, og bebrejder mig for ikke at fylde mere tekst på.”

Konklusionen er derfor, at du meget gerne lige ved en besjæling, må gøre brug af adverbier.

Ofte er der en tendens til, at det især er naturfænomener (blomster, bjerge, solskin), som besjæles. Det ses typisk i tekster, hvor naturen skal beskrives positivt og yndigt. Det er dermed ikke et uset greb at anvende menneskelige træk til at hive de maleriske naturbeskrivelser op på et højere tekstniveau med en besjæling.

Besjælinger er også gode til at levendegøre døde ting for os. Det er som om bogen kommer lidt mere til live i hånden på vores POV, hvis siderne græder af grin eller kirkegården bliver lidt mere uhyggelig, hvis bogstaverne på gravstenene tuder af sorg.

En lille krølle på halen udover at skrive fiktion, så findes besjælinger traditionelt især inden for genrer som lyrik og salmer, og sågar kan du også støde på dem i rapmusik, noveller og taler, hvor forfatteren forsøger at gøre det mindeværdigt.

Besjæling eller personificering?

Nogle synes det kan være svært at skelne billedsprog mellem besjæling og personificering, som er det næste billedsprog vi tager under behandling på Tyrs Tirsdag. Det viser vi næste tirsdag, hvad forskellen er.

Eksempler på besjæling

De helt åbenlyse eksempler, hvor besjæling endda er anvendt i en titel er:

• H.C. Andersen: eventyrene “Den standhaftige tinsoldat”
   og “Den grimme ælling”

Andre meget anvendte besjælinger som måske nærmer sig en kliché-betegnelse er følgende:

• ”Kornet på marken dansede smukt i vinden.”
• “Lygtepælen stod på vejen og bukkede venligt for alle, der kom forbi.”
• ”Glasset ventede tålmodigt på, at jeg drak af det.”

Som alle andre billedsprog vil det være en klar fordel, set fra vores perspektiv, at opfinde dine egne og ikke gøre brug af andres kreativitet, der måske endda er anvendt så ofte at den er blevet fortærsket.

Her er et af vores yndlingseksempler, taget fra De Sorte Magter – Voldens Bog.

• “Parkstien snørkler sig ind og ud mellem store løvtræer og enkeltstående rododendronbuske. Det er umuligt at se, hvad eller hvem der gemmer sig bag næste sving på stien, men det samme må gælde fra den modsatte vej. Nedfaldne blade ligger som faldne soldater under kronen og venter på liv fra vinden. De breder sig ud over stien i slotsgrus, som om græsset ikke kan huse træets døde. Da vinden kommer, hvirvler de op og lægger sig i striber, der dog ikke længere er synlige, fordi der ligger så mange. Græs har hist og her et enkelt strå synlig for at nå op og trække luft, men bladene ved, og græsset ved, at hvis der ikke gøres noget, så dør også græsset. Kvalt i træets døde. Død avler død.”