Hvad er fyldord?

Fyldord bruges ofte lidt i flæng.

Fyldord henviser normalt til alle de ord, som kan skæres væk i dit manuskript. Andre gange henviser det til betegnelsen for specifikke ordklasser såsom adverbier (se afsnittet om adverbier), tillægsord (eller adjektiver) og gradbøjninger.

Fyldord kan dermed betegnes som ord, der ikke rummer en betydning i sig selv, og som sagtens kan udelades, uden at det ændrer det mindste ved sætningens mening.

De fylder bare.

Hvorfor er fyldord bare trælse?

Fyldord gør som regel din tekst mere uklar og optager unødig plads. Dit budskab bliver ikke nødvendigvis klarere, selvom du bruger flere ord. Tværtimod. Fyldord er ofte bare overflødig sprogfyld, der mudrer budskabet, historien, sproget og gør teksten uspiselig.

Fyldord kan også gøre historien træls og kedelig og bare irriterende at læse, så du falder i søvn eller læseren lægger bogen fra sig.

Du bør derfor altid luge ud i fyldordene, så din tekst står så skarpt som muligt.

At fjerne fyldord er et helt igennem klassisk skriveråd – se indlægget om Djævleord.

Hvorfor kan fyldord alligevel være gode nok?

Sjovt nok kan fyldord, der ellers i de klassiske skriveråd skal fjernes på papiret, i praksis være ganske nyttige. Bruger du fyldord sparsommeligt og med omtanke er de faktisk ret nyttige til at tilføre en tekst et skud personlighed, fordi de indfanger en mere mundtlig tone. Nogle gange har fyldord det med at øge læsevenligheden i en tekst.

Som et eksempel har mange fyldord det med at være bundet op på en karakter, så du ved brug af særlige og tilbagevendende fyldord kan give din karakter en ‘tone of voice’, der er let genkendelig gennem historien. Så er du måske endda fri for at bruge så mange inkvittere, som du ellers ville have gjort. Simpelthen fordi læseren kan gennemskue, hvem der taler.

Man kan altid kende en aarhusianer på, at de afslutter alle sætninger med ik’, og tilsvarende en københavner på, at sætningerne slutter på ‘mand’. Sådan er det og har det altid været. Næsten.

Fyldord, som du skal skille dig af med

Nogle fyldord, bør og skal du dog ikke mundsmage dig frem til. Det er ganske elementært, at de skal slettes og dræbes hurtigt.

Fyldord, der er en selvfølgelighed, skal væk. Så absolut.

Fx må du aldrig kigge op på himlen. Medmindre du skriver en særpræge fantasybog med sit særlige univers, så er himlen altid oppe.

Det samme gælder for ned, hvis det er naturligt noget, der ligger nede som fx jorden i din fortælling. Principielt er det samme mønster med ind, ud, hen osv. i den rette kontekst. Kan der ikke være tvivl om, hvor ‘det’ er, så slet fyldordet. Det skæmmer.