Hvad er en kliché?

Sproget.dk skriver:

En sproglig kliché er en forslidt udtryksmåde, et ord eller en vending, der er brugt så meget, at læsere og lyttere er dødtrætte af det. Det er en kliché, når folk siger på årsbasis i stedet for om året. Det er en kliché, når en forfatter skriver at benene er tunge som bly.

Nu er det ikke nok at betegne en kliché som noget der bruges meget eller alt for meget. Når man taler eller skriver kan man beslutte sig til at bruge de ord og udtryk som alle og enhver bruger fx.: “Jeg lagde mærke til at journalisten allerede havde kuglepennen parat.” På den måde får man en ganske almindelig, upåfaldende sætning. Men man kan også give læseren eller lytteren en sproglig overraskelse ved at udtrykke sig på en uventet måde som fx: “Jeg lagde mærke til at journalisten allerede havde taget ladegreb på kuglepennen.” Originalt, personligt og digterisk sprog er karakteristisk ved den slags valg af det uventede. Dagligdagens sprog har ikke mange overraskelser. En sproglig kliché er en mislykket overraskelse.

Man skal mene noget med det, når man vælger det uventede. Hvis en tyk bog ikke er godt nok, så opnår man intet ved i stedet at sige et digert værk, det er et forrendt udtryk, det er tomt og lægger intet til i betydning eller perspektiv som en tyk bog ikke har i forvejen: det er en kliché. Det er også klicheer, når man siger uforgribelige meninger, en tro kopi, mildt overrasket og et forfængeligt håb, for uforgribelig, tro, mildt og forfængeligt har i disse forbindelser ingen som helst betydning, udover at demonstrere den talendes eller skrivendes sproglige fiasko: hun prøvede at være original, men den gik ikke. Andre klichéomskrivninger er det står hen i det uvisse (det er usikkert), væbne sig med tålmodighed (være tålmodig), fædrene ophav (far), efter de forhåndenværende søms princip (tilfældigt), de skrå brædder (teatret), ligge i Morfeus’ arme (sove), under disse himmelstrøg (her), afvente begivenhedernes gang (vente og se), i disse hellige haller (her), inderligt overflødig (overflødig).

Man kunne blive ved, men man bekæmper ikke klicheer ved at remse dem op. Det, det gælder om, er et redeligt forhold til sproget og meddelelsen. Der er intet som helst forkert i at være sprogligt uoriginal – de allerfleste af os kan og skal ikke præstere andet til hverdag. Men det er galt at være uoriginal samtidig med at man forsøger at spille kreativ.

Klichémageren prøver at imponere sprogligt ved at gå uden om de ventede dagligdags ord og udtryksmåder, men kan ikke sætte noget originalt i stedet. I stedet udsendes dækningsløse stilistiske signaler.

Det er derfor man som læser og lytter reagerer over for klicheerne. Det opleves som noget flovt og pinligt, at en sprogbruger prøver at være original og kreativ, men ikke kan andet end at efterligne.

Tænk over dine klichéer

Du bør overveje, om du er forfattertypen, der gerne vil skrive neutralt og uden overraskelser for din læser, eller du har trang til at vise, at du kan være kreativ med ord. Ligger du i den sidste kategori, så skal finde de steder i din tekst, hvor du ombytter det ligefremme og neutrale med et andet ord eller begreb, eller måske talemåde. Består denne talemåde, begreb eller ord af noget velkendt, og noget du har hørt før, så er du højst sandsynligt løbet ind i en kliché, hvor du bare er en efterligner.

Det er her og nu, du skal vise din kreativitet.

Eksempler

Konkrete eksempler er svære og tidsforbrugende at finde, så her kommer et par eksempler fra hukommelsen:

• Hans synderegister var så langt og tykt som en firelags toiletrulle (noget i den stil skriver Walther Rebernik i Satans datter).
• Benene var tunge som bly (apropos) kan omskrives til: Han slæbte benene afsted efter sig som om knæskallerne var guldindfattet og ømme som om et hold af guldgravere allerede var igang med at hakke sig ind til de værdifulde koster.

Anbefaling

Hvis du er glad for ord, så skal du undgå klichéer. Hvis du vil fortælle en historie uden sproglige overraskelser for læseren, så klø bare på. Det er ingen hemmelighed at Forlaget Tyr elsker sproglige overraskelser. Der kan lægges så meget stemning ned i sproget ved at udvise kreativitet med brug af ord og vendinger, ved nyt billedsprog og omformuleringer af kendte ordsprog, så man som læser sidder tilbage og fryder sig over forfatterens evner. Det er dog også muligt at gå så meget amok i billedsprog, at det bliver til lyrik, hvor handlingen bliver svært forståelig. Så find balancen og sørg for gud skyld for, at dine sproglige finter passer med stemningen og din handling.