Kongeklenodiet 1

Af Thomas Rud Jensen

Historisk spændingsroman

1340
To landevejsrøvere og bedste venner, Thor og Sigurd flygter heldigt fra et røveri på ruten mellem Viborg Tinge og Aros. Følget er ikke som ventet en købmand, men i stedet trænede riddere. Vennerne slipper afsted med en sæk, der indeholder noget, som ridderne ikke opgiver frivilligt. Snart er de jaget vildt omkring landsbyen, hvor de er kendte ansigter, og riddernes brutalitet sætter venskabet på prøve. De behøver hjælp med at lægge en plan for, hvordan de overlever mødet med ridderne og får dem ud af landsbyen uden at miste deres ran.

1943
I skyggen af krigen vokser Jørgen op på Hjortgården, der ligger oppe i skoven over landsbyen. Han ser sin far begive sig ud på natlige ture med sine venner. En nat udbryder kaos, da tyskerne står på gårdspladsen og Jørgens far og hans venner besvarer deres ild. Snart er Jørgen på flugt fra tyskerne sammen med præsten Siegfred, imens begge hans forældre er savnet.

2014
Lokalpatrioten Tim flytter tilbage til sin hjemby og ser med det samme, at årene har præget landsbyen. Han fremlægger en plan for landsbyens overlevelse med hjælp fra historie i lokalrådet., men finder hurtigt ud af, at ikke alle er begejstret for at han roder op i landsbyens historie. Snart er landsbyens bøller ude efter ham. Med hjælp fra sin barndomsven, Simon forsøger han at optrevle begrundelsen for uviljen, og hvorfor landsbyens historie er så vigtig at holde hemmelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *