De Sorte Magter – Bind 1

Fantasy Krimi Noir

Fantasy krimi noir er et genrevalg, der er kendt fra serieverdener som The Dresden Files og i filmverdenen Sin City. Nu er en serie på i alt seks bøger i denne genre på vej, hvor bind 1 om De Sorte Magter er udgivet på Forlaget Tyr. Find den i shoppen.

Undertitlen til bind 1 er Voldens bog.

Handlingen:
En voldsmand er løs i byen og Robert, der er freelance rådgiver for politiet, indkaldes som bistand. Han går under tilnavnet Troldmanden, selvom han hader det. Robert har evner som han selv kalder intuition, da han ikke selv kan sætte ord på, hvad det er, men politiet anser ham som værdifuld hjælp. Foruden intuitionen er han velbevandret i at benytte den digitale underverden til sine sager og i øvrigt et velkendt ansigt i kriminelle kredse som også bidrager til at Robert aldrig løber tør for kilder.
Robert har været involveret i en trafikulykke og lider af hukommelsestab. Derfor går han til nødtvunget til
psykolog. Samtidig leder Robert efter sin hustru og datter, der er blevet kidnappet af Den Sorte Kat, der for nogen er en digital myte, men som Robert ved i allerhøjeste grad er virkelig. Og Den Sorte Kat insisterer på at Robert ikke involverer andre i kidnapningen.
Voldssagerne eskalerer samtidig med at omverdenen får øjnene op for Roberts talenter som troldmand. En
af voldsmandens ofre er vicepolitidirektør og snart begynder sagerne at hænge sammen. Både
voldsmandens sager og forbindelser til politiet, men også Roberts personlige sager om Den Sorte Kat.

Vi glæder os meget til at præsentere denne verden for jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *