Den 7. Dimension

High Fantasy

Kampen om Aeon

Har uendeligheden en ende?

Livavil er oseaner og elsker havets uendelighed mod vest. Det lille ørige med sine 7 øer er grænsen til havets uendelighed. Under lysets cyklus slår lynet ned i veninden Seaes halskæde og suger hende ind i en glorie af ild, hvor hun forsvinder sporløst. Livavil har en halskæde magen til, men ingen vil fortælle hende, hvad der skete. Undtagen én. En ung viker fra det nordlige rige, hvor uendeligheden er højere og højere isbjerge kender til en grotte i det nordligste nord, hvor svaret står skrevet på stentavler. Livavil og den unge viker samt Seaes storebror tager på en farefuld rejse mod det nordligste nord.

Samtidig i minerne under verden må Den Clairvoyante flygte fra sin hule, hvor han forsøger at løse verdens tiltagende konflikt med ressourcemanglen i jorden, som riget mod øst har så hårdt brug for. Det er riget mod øst, der starter en krig i minerne for at få bevis for, at jorden ikke er udtømt for brændsel. Den Clairvoyante har en plan, og den kan kun bringe ham ind i fjendeland, og han mangler kun én genstand for at vide om han har ret.

I riget mod øst står senatoren kun med et valg tilbage. Det er at starte en specialoperation i minerne for at afsløre den store løgn om, at der er knaphed på ressourcer. Det er en plan i flere trin, men kun med ét formål. At få respekt. Samtidig drager han selv til byen og senatet i Aeon for at forhandle med senatslederen Rex. Det er en plan, hvor der ikke er plads til at ryste på hånden.

Senatsrepræsentanten fra Oseanien, der også er Livavils far, mener selv at have svaret på, hvordan konflikten i den uendelige verden kan løses. Uendelighedens fire retninger må undersøges og udforskes. Måske findes der en ende på uendeligheden. Han skaber alliancer om at udforske uendelighedens ende, men der er bare ét problem. Senatslederen Rex kræver, at han selv står i spidsen for en ekspedition ud på havet mod uendeligheden.

Snart står det klart at alle har et mål, men ikke de samme midler i jagten på uendelighedens ende. Og det kan kun føre til krig.

Den 7. Dimension – Kampen om Aeon er første bind i trilogien. Titlerne på de tre bind er følgende:

  • Bind 1: Kampen om Aeon
  • Bind 2: Kampen om Neon
  • Bind 3: Kampen om Elysion

One thought on “Den 7. Dimension

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *