Navne

Din historie består helt sikkert af en række karakterer. Hvis det ikke er en helt mærkelig historie, så indgår der navne på karaktererne. Du kan sikkert have mange gode grunde til at vælge lige præcis de navne, du har valgt, men prøv at tænk brug af navne igennem, inden du lægger dig helt fast på, hvad dine karakterer skal hedde.

Hvorfor skal du tænke over karakternavne?

Karakternavne kan sige meget om den verden du opbygger. De kan sige meget om den tid, du skriver i. Det kan være lette at udtalte, lette at huske i både tekstform og på lyd. De kan gøre det let at oplæse eller svært at bruge. De kan bruges til at lægge en konflikt ind i historien, fx med øgenavne, mobberi, faletejl osv.

Kort sagt, så bør du tænke over de navne, du giver dine karakterer.

Nogle eksempler på brug af navne, der stikker af

Skriver du en historisk roman, der foregår i Danmark bør du naturligvis bruge de navne, der var populære i den tids Danmark. Her har Københavns Universitet lavet en fin oversigt med historiske modenavne, som du finder her.

I gamle dage og især i rigere kredse havde man noget med navne, der refererede til sin far, farfar eller slægt. Fx i kongelige eller andre adelige slægter skulle navne gerne være en ære for farfar eller sin far. Se bare på kongerækken, hvor det selvfølgelig ikke er tilfældigt at Kong Frederik hedder det og er nummer ti i rækkefølgen af Frederikker i det Oldenburgske og Glückburgske dynasti. Det er heller ikke en tilfældighed at nogle af Frederik og Marys børn hedder et grønlandsk navn til ære for Rigsfællesskabet. Fx hedder Kongens en datter Josephine Sophia Ivalo Mathilda hvor Ivalo jo er grønlandsk, og kommer fra Qaanaaq-regionen, (hvor hendes far var på en en civil hundeslædeekspedition med Sirius-patrulje-personel i 2000).

Skriver du en fantasy-roman, hvor tid er abstrakt og dine stednavne i forvejen får tungen til at slå krøller og knuder, så dur helt basale historiske danske navne nok ikke. Her har fantasien så at sige frit løb. Alligevel bør du tænke navnene igennem.

Fx vil en sci-fi historie allerede fra start have vanskelige vilkår, hvis du fx kaster dig ud i historiske egyptiske navne såsom Mentuhotep 1. fra Theben eller tilsvarende. Men så alligevel ikke, hvis du holder fast i din histories historie. Fordi du kan faktisk tjene en hel masse kvalitetspoint på at have tænkt din verdens historie ind i begivenhederne. Navne har typisk en oprindelse i et historisk perspektiv og kan du flette navnes betydning ind i en episk fantasy-roman, så er du allerede på vej mod stjernerne.

Hvem tænker fx over at de danske navne Thomas, Jonas, Tobias osv. alle ender på as, der er det gamle udtryk for en gud. Det er stærke navne i en historie med asetroen som gammelt verdensbillede.

Dog rammer lige præcis disse navne, der ender på as, ind i en anden lille finte, som du bør undgå i en historie, nemlig navne, der ender på s. Navne, der ender på s giver problemer ved ejefald – både på skrift, hvor du skal huske en masse apostrofer og ved udtale fx til lydbogsoplæsning. Et eksempel:

“Det var nu, de skulle køre ræs i Thomas’ bil”. Læses det som Thomas bil eller Thomases bil. Det bliver noget rod, der kan irritere nogle læsere gevaldigt. Løsningen er kort og godt at undgå navne, der slutter på s.

Når du bruger karakterernes navne, så skal læseren gerne kunne adskille disse karakterer fra hinanden. Derfor er et andet godt råd mht. valg af navne at de adskiller sig meget fra hinanden. Typisk kan du hjælpe læseren meget ved at vælge navne med forskellige forbogstav, således du ikke har både en Theis og en Theodor i din historie. Det samme gælder for Marie og Malene. Så er indført ligestilling i dette opslag. Kort sagt: Sørg for at navnene er lette at adskille fra hinanden.

Navne skal også bruges med omtanke. Det vil være problematisk, hvis du skriver en fiktiv historie om en korrupt statsminister, der hedder Mette Frederiksen, med en lige så korrupt udenrigsminister, der hedder Lars. Historien får en stærk slagside mod en politisk holdning og en konkret mistanke eller synsvinkel, der kun kan ødelægge din historie for andre, der ikke deler den holdning.

Hvis du gør brug af historisk korrekte navne, så skal du sikre dig, at deres historie bygger på historisk viden. Ikke dermed sagt, at du ikke kan fortolke på historiske begivenheder eller tillægge disse historiske personer en vinkel i din historie, men det bliver problematisk, hvis du misbruger disse historiske personers navne til en helt anden historie end den de levede.

Nu om dage kan du få god hjælp til at finde på navne til karakterer fx ved at gøre brug af Googles Name Generator eller en anden tjeneste som du finder på Google. De mere opfindsomme navne til fantasygenren kan bl.a. findes her.

Eksempler på brug af navne

Kongeklenodiet, Forlaget Tyr:

I Kongeklenodiet foregår historien i 1340 og i nutiden. Det er et aktivt valg at de to hovedpersonsindehavere i begge tider hedder noget tilsvarende. I 1340 hedder de Thor og Sigurd, mens de i nutiden hedder Tim og Simon. Dette sammenfald i forbogstaver hjælper måske ikke læseren til at adskille karaktererne, men de hjælper til at fortælle historien, der i udpræget grad forsøger at skabe sammenhæng i historien mellem 1340 og nutiden, selvom der er næsten 700 års forskel. Læs Kongeklenodiet, hvis du vil forstå hvorfor forfatteren har valgt dette greb.

I De Sorte Magter hedder hovedpersonen Robert McPherson. Det er et aktivt valg at bruge dette udenlandsk klingende navn, selvom historien derudover ingen stednavne har. Andre karakterer bygger på en klar definition af denne karakters rolle i historien. Hvad siger du fx til navne som Vic Timmons (en dræbt vicepolitidirektør) eller Fat Tony (en mafiaboss). Historien bygges på noirstemning, hvor navnene giver læseren et klart billede af denne karakter.