Nyt logo

Logo til merchandise

Forlaget Tyr har haft katrine.illustrationer ved Rikke Katrine Dam Larsen til at kreere dette smukke logo til merchandise.

katrine.illustrationer

Selvlært kunstner og illustrator med med tusch, passer og linial. Behersker en lang række teknikker. Se mere på Instagram: #katrine.illustrationer.

Fortolkning af forlagets logo

Gennem min fortolkning ønskede jeg at illustrere Forlagets målgruppe, igennem dennes maskulinitet i form af det rå udtryk der er forbundet med kraniet. Mandehørm, tage tyren ved hornene, og det enkelte, rå udtryk. 

Modsætningen hertil, ser vi på den anden side. Her er “Ferdinand” vi alle kender fra vores barndom. Ferdinand, med sit store hjerte, tyren der foretrækker blomsternes forførende duft, frem for brutale kampe. Ferdinands bløde lokker og de mørke øjne, taler til følelserne. 

Valget af blomster faldt på magnolia, – der i kunstens verden ofte symboliserer det feminine samt styrke, respekt og mod. Magnolia er tegn på vedholdenhed i mødet med modgang, men i høj grad også nye begyndelser og en ny fremtid. Margueritten er ungdommen, et tegn på venskab, styrke, renhed og kærlighed. Kornblomsterne symboliserer blandt andet lykke og beskyttelse. Guldsmeden er mystik. Den starter sit liv i vandet, men slutter det i luften, den er hurtig, harmonisk, smuk og fascinerende. Den tilpasser sig livet lige som mennesket, og formår at overleve ved at skifte hud, og ændre gamle mønstre og former. Læsning er en nøgle til læring. En vej til viden, forestillingsevne, fantasi og fordybelse. Min fortolkning er på denne måde rammen om den verden bøgerne inviterer dig ind i.

/Rikke

Merchandise

Forlaget vil anvende det smukke design på poloshirts til året BogForum i Bellacentret. FInd Tyren og find os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *