Forlaget Tyrs gode råd om at skrive sci-fi

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om at skrive science fiction i anledning af den kommende Sci-Fi-Con i Randers.

At kunne skrive god science fiction kræver en balance mellem kreativ verdensbygning (worldbuilding) som du helt sikkert kender både fra fantasy-historien, men også til en vis grad i realisme, hvor du dog er hjulpet godt på vej af almindelige normer og teknologier og så menneskelig troværdighed. 

Du bør fokusere på at skabe et sammenhængende univers, hvor teknologi eller videnskabelige konsekvenser påvirker karakterernes liv og følelser, snarere end blot at forklare teknikken. Hvis du har opfundet en vildt avanceret ny teknologi, så handler det altså ikke om at forklare den og vende alle spørgsmål om denne teknologi, men om at tage den i anvendelse og så finde ud af, hvordan den påvirker den verden som du sætter dine scener i. Egentlig er det ganske naturligt.

Kort fortalt handler det om at du skal kende din genre, opbygge en solid logik, og bygge på, hvad nu hvis-spørgsmål. 

Her er en række konkrete råd til din sci-fi skrivning:

• Worldbuilding: Gør det troværdigt, ikke bare unikt
  Dit univers behøver ikke have lyserød himmel for at være spændende. Det vigtigste er, at reglerne for din verden (fysik, teknologi, samfund) er konsekvente og hænger sammen.
• Fokusér på menneskelige konsekvenser (MacGuffin-teknik*¹)
  Teknologi er sjældent interessant i sig selv. Gør det interessant ved at vise, hvordan den påvirker karaktererne. Hvis du har rumskibe (FTL-drev*²), så vis risikoen ved dem, i stedet for kun at beskrive, hvordan de virker.
• “Show, Don’t Tell” (Vis det, lad være med kun at fortælle)
  Undgå lange tekstblokke, der forklarer din verden (info-dumping). Lad læseren opdage teknologien og universet gennem karakterernes handlinger og oplevelser.
• Brug “Hvad nu hvis?”-spørgsmål
  Tag et videnskabeligt koncept eller en samfundstendens og spørg: “Hvad nu hvis dette blev ekstremt?” (f.eks. hvad nu hvis vi kunne uploade vores hjerner, eller hvad hvis vand blev en mangelvare?).
• Forankr det i det kendte
  Selvom det foregår i fremtiden, skal følelserne og dilemmaerne være genkendelige. Lad dig inspirere af historiske begivenheder eller nutidige problemer, og giv dem et sci-fi twist.
• Karaktererne først
  Selv den bedste teknologi kan ikke redde en historie uden interessante karakterer. Læseren skal bekymre sig om personen i rumdragten.
• Kend genren
  Læs klassisk og moderne sci-fi for at forstå de teknikker og temaer, der virker, såsom robotter, kunstig intelligens, eller rumrejser. 

*¹: En MacGuffin er en dramaturgisk teknik og et fortællegreb, der bruges i film, litteratur og spil til at drive handlingen fremad. Det er en genstand, en person eller en oplysning, som karaktererne i historien går meget op i at opnå, beskytte eller finde, men som i sig selv ofte er underordnet for selve plottet. 

Her er hovedpunkterne om MacGuffin-teknikken:

• Formål: En MacGuffin fungerer primært som motivation for karaktererne og som en “krog”, der sætter historien i gang.
• Definition: Det er et element, der er nødvendigt for, at plottet kan fungere, men hvis specifikke indhold er ligegyldigt for publikum.
• Hitchcocks definition: Filminstruktøren Alfred Hitchcock, der populariserede begrebet, forklarede, at en MacGuffin ofte er noget, spionerne leder efter, men som publikum er ligeglade med.
• Eksempler:
  • Kufferten i Pulp Fiction (vi ved aldrig, hvad der er i den).
  • R2-D2 (planerne for Dødsstjernen) i Star Wars: A New Hope.
  • Den Hellige Gral i Indiana Jones og det sidste korstog.
• Levende MacGuffin: Nogle gange er en MacGuffin en person, f.eks. “Grogu” (Baby Yoda) i The Mandalorian. 

Kort sagt er en MacGuffin det, historien handler om på overfladen, mens de dybere temaer (venskab, mod, ondskab) udfolder sig undervejs.

*²: Et FTL-drev (Faster-Than-Light) er en fiktiv fremdrivningsteknologi i science fiction, der gør det muligt for rumskibe at rejse hurtigere end lysets hastighed. Det muliggør interstellare rejser ved at bøje rummet, benytte hyperrummet eller reducere skibets masse. Fælles for koncepterne er, at de omgår Einsteins relativitetsteori. 

Karakteristika ved FTL-drev i Sci-Fi:

• Funktion: FTL-drev fungerer ofte ved at skabe en “warp-boble” eller et “hul” i rumtiden.
• Masse-effekt: I Mass Effect bruger drev “element zero” til at reducere et skibs masse, hvilket muliggør højere accelerationer.
• Hyperrum: Mange universer, som i Babylon 5, benytter en sub-dimension (hyperrum) til at rejse hurtigere mellem to punkter.
• Energi og begrænsninger: Det kræver ofte store mængder energi, f.eks. “Erchius Crystals” i Starbound eller “element zero” i Mass Effect.
• Risici: I nogle universer kan hyppig brug af FTL-drev forårsage strukturelle skader på skibet, såsom revner i skroget.
• Stellaris-mekanik: I Stellaris bruger skibe hyperdrev til at rejse mellem systemer via hyperruter, hvilket kræver en opladningstid.

Kort sagt: Sci-fi er menneskelige historier i et (fremtids)videnskabeligt miljø.