Forskellige skrivertyper

Du kan være en pantser eller en plotter. Dvs. enten en forfatter, der skriver ud fra en idé men som sådan ikke har fastlagt dig på en handlingsopbygning men hvor du lader skriveriet flyde frit. Eller en forfatter, hvor du har struktureret arbejdet fra start til slut med indlagte spændingskurve mv. Det er et temperamentsspørgsmål og sikkert også noget der er unikt for dig. De fleste ligger nok imellem de to typer. Altså at du har nogenlunde styr på start og mål og hvor dit PONR ligger samt klimakset, men derudover skriver kapitlerne ud fra hvad der lige falder dig ind.

Overordnet struktur

De fleste vil nok lægge en overordnet struktur for historien. Fx ved at opbygget en wordfil med kapitler og indhold i kapitlerne. Indlægge hvilket kapitel der er PONR og hvor klimakset ligger. Så snart denne overordnede struktur ligger klar, er du klar til at begynde at fylde kapitlerne ud med tekst og historie.

Skriveproces 1. etape

Det anbefales at skrive derudaf i en 1. etape, hvor det handler om at få historien fortalt og tekst ned på siden. Skriv frit og tænkt kun på at få handlinger ned på papir. Oplever du knaster i arbejdet, hvor du ikke helt ved, hvad der skal ske, så skriv pindemandsskrivning – altså hvad du synes der skal ske, eller hvor historien skal dreje sig hen ad. Gå ikke i detaljer, men skriv videre på historien efter denne knast. Denne hastige skrivestil kan få historien på plads og så bliver knasterne efterfølgende lettere at finpudse og få skrevet.

Karakteropbygning

Du har nu historien på plads og du kan se dine karakterer for dig, men måske er de stadig flade og ikke så interessant for andre end dig. Brug derfor tid på at gøre dine karakterer dybe og meningsfulde. Find på ting om dem, så måske ikke kommer i spil i historien, men blot ligger som en underforståethed. Se dem for dig og noter alle mulige detaljer, som du kan bruge i den næste etape.

Gennemskrivning 2. etape

Når historien i det rå skelet er færdig, og du har et tydeligere billede af dine karakterer – både hovedpersoner og bipersoner, kan du vende tilbage til start og udfylde beskrivelser, sidehandlinger, miljø og karakteropbygning. Måske kommer der en sidehistorie op som en selvfølgelighed og snart kan du have et kompliceret plot, eller en dyb karakterbeskrivelse.

I gennemskrivningen fylder du på, uddyber, fanger handlingshuller, skabe bedre konflikter og bedre beskrivelser. Måske fanger du scener eller sekvenser, der er mere tell end show, du fanger adverbier, der kan dramatiseres, sekvenser, hvor en dialog er passende, en baggrundshistorie, et flashback eller rydder ud i infodumps.

Herefter når du er tilfreds med handlingen og historien anbefales det at lægge historien fra dig og måske arbejde på et andet projekt. Det er svært at sige, hvor lang tid, der bør gå, men der bør gå så lang tid, så når du finder historien frem igen, så har du friske øjne på det hele. Du kan måske ikke huske hvad der skal stå, og ikke huske alle dine fremragende beskrivelser, dialoger og handlingsplot.

Redigering 3. etape

Du har nu friske øjne til at se dine historie på ny og det kan give anledning til en lang række og forskellige redigeringsmuligheder.

Det anbefales at indlede redigeringsrunden med at søge på djævleord (se andet Tips&Tricks om Djævleord) og slette dem, der bør slettes. Det gør den efterfølgende redigering så meget lettere og måske føler du også ligefrem en stolthed ved at læse historien, der flyder let og elegant, fordi alle de tomme fyldord er væk eller omskrevet.

Find de sidste adverbier, som dramatiseres, se plothuller, forbedr dialogerne og gå historien igennem for show don´t tell, selvom dette kan være helt afhængig af din fortællervinkel.

Nu burde du have en fed historie, som selv din mor må læse. Men du er ikke færdig.

Gennemlæsning og korrektur

Læg gerne historien fra dig kort tid, og vend så fornyet tilbage, og sæt gang i den afsluttende gennemlæsning og korrektur. Det er overraskende hvor mange slåfejl, der kan findes ved at have teksten ude af sind en til flere uger.

Nu er du klar til at lade en eller flere betalæsere vurdere historien.