Hvad er The White Room?

The White Room er en betegnelse i forfatterkredse for et syndrom, som du som forfatter giver læseren, når en ny scene sættes i en bog. Kan læseren se, hvor de implicerede karakterer befinder sig, eller kan karaktererne ligeså godt befinde sig i en telefonboks i gang med en samtale med sig selv eller en anden karakter.

Glemmer du at blokke stedet i en ny scene, så det er tydeligt for læseren, hvor scenen udspiller sig, er du blevet fanget i det hvide rum.

Hvordan kan du undgå The White Room?

Anbefalingen er egentlig meget simpel. Skriv, hvor scenen udspiller sig som noget af det første i hver scene, naturligvis medmindre scenen er en direkte efterfølger til det foregående kapitel, hvor der ikke er tvivl.

Du skal naturligvis ikke skrive noget a la dette:
“Karaktererne befinder sig i en uhyggelig lavloftet kælder med fugtige mure og rotter med røde øjne i hjørnerne, hvor der lyder skræmmende Mozartsmusik fra stueplanet, hvilket akompagniere tørretumlerens arrige rock til perfektion.” Selvom jeg må indrømme at det kunne være uhyggeligt.

Du skal flette stemningsbilleder og scenebilleder ind i din beskrivelse i den første tekstblok og eventuelt udvide beskrivelsen undervejs, så mere og mere af sceneriet dramatiseret uden at forklare. Fx:
“Mørket fra det trange dyb under 70’er parcelhuset var altomsluttende og kun lyden af symfoniske toners rejse gennem vandmættet beton og skadedyrs jagt efter skrald ramte ørernes fimrehår og sendte nakkehårene i erektion fra den knoprede hud. Tørretumblerens skurrende røst var eneste retningsbestemte lydbillede, der erstattede øjnenes signal til hjernebarken.”

Hvorfor er The White Room problematisk?

Sæt sig i læserens sted. Hvordan skal de nogensinde kunne danne historien i hovedet, hvis de ikke aner, hvor scenen udspiller sig. Hvordan skal de kunne danne et billede af din verden, uanset om det er autofiktion eller fantasy. Og hvis læseren så forsøger at danne et billede af scenen og du så efterfølgende beskriver scenen, og det slet ikke er som læseren forventer, så har du lige trukket din læser ud af historien, hvor de tænker: Nå da. For mange af den slags oplevelser, og du har tabt din læser.

Andre gode råd om The White Room

Måske har du styr på at sætte scenen, og så burde alt være godt. Du kan dog vha. regibemærkninger til en dialog elegant fortsætte udforskningen af din scene for læseren. Det er ikke bare godt, men også nødvendigt for at lave en mere levende dialog.

Meget mere om regibemærkninger i anbefalingerne om Dialog her.

Har du en kedelig scene, som du og læseren bare skal igennem fordi det hænger sammen med handlingen, så kan du vælge at gå amok med baggrund i principperne for at undgå The White Room. Det gør du simpelthen ved at flytte scenen hen til et spændende sted, hvor via du regibemærkninger eller sidehandlinger og sidekicks kan holde tempoet højt. Prøv det og se om det ikke virker perfekt.