Forlaget Tyrs gode råd om plothuller med fokus på fejl i plottet, fejl i tankegangen, fejl i handlingen, og hvad der kan gøres for at udbedre fejlen.

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om plothuller, og hvordan du kan undgå fejl i dit plot. Samt naturligvis en løsning.

For ikke så mange tirsdage siden havde vi lignende opslag om plothuller. Denne gang er ikke så forskellig fra det, men alligevel. Naturligvis er der nyt.

Lad os se på det.

1. Bekvemme opdagelser

Du har skruet din historie sammen, men mangler måske lige initialhændelsen, der sætter det hele igang. Du overvejer og finder ud af den bekvemme opdagelse. Fx:
Din karakter finder helt tilfældigt en hemmelig eller en meget sjælden genstand, der lige passer med karakterens muligheder for at gøre brug af. Eller. Din karakter går et vant eller uvant sted og går på et tidspunkt durk ind i en person, der viser sig at være magisk, have noget din karakter vil have eller det der glimt i øjet, der bare ikke er til at stå for netop for din karakter uden det vel at mærke blive mærkeligt.

Ja ja. Tilfældigheder sker og hvorfor skulle de ikke ske i din historie og netop være grunden til at din historie bliver til en god historie og det er derfor du har skrevet den. Sådan kan det sagtens være.

Men… der er altså en risiko for at netop denne situation for læseren kan føles stærk utrolig og ikke mindst utroværdig. Her vil vi vove den påstand, at nogle læsere vil tro på det tilfældige, mens andre ikke vil. Du kan kort fortalt ikke styre det, når du laver sådan en bekvem opdagelse.

Bevares. Disse tilfældigheder er faktisk helt almindelige i thrillers og ofte brugt som katalysator for en kædereaktion af begivenheder, der vil opbygge spænding. Mange historier har brug for denne bekvemmelighed for at udvikle sig, men herfra skal lyde en opfordring til at passe på – især passe på med et overforbrug af disse bekvemme tilfældigheder.

En løsning kan være at du gennemgår din historie, og vurderer om du har mange sådanne bekvemme opdagelser. Fx at de bygger på din karakters overjordiske intuition og fornemmelser eller at de bare sker ud af det blå. Se om det er muligt at gøre situationen mere kompleks. Lad din karakter arbejde mere for at gøre opdagelsen. Lad dem regne sig frem til sammenhængen frem for bare at forære dem løsningen. Det kan i sidste ende få din historie til at fremstå mere autentisk og kompleks.

2. Svage tidslinjer

Dette punkt og emne var også udgangspunktet i en del af det sidste opslag om plothuller, men det er det, fordi det er så vigtigt.

Svage tidslinjer opstår, når det er uklart hvornår en handling finder sted, i relation til hinanden eller meget tid er passeret mellem scener. Faktisk kan sådanne svage tidslinjer medvirke til at gøre det svært for læseren at følge med i udviklingen og kan ødelægge historiens pacing.

Ja ja. Der findes jo historier, der netop har til formål at arbejde med en uklar tidslinje, hvor hver andet kapitel handler om noget, der er sket i fortiden, og det er først i slutningen af historien, at læseren opdager denne forskydning i tid uden at nævne det specifikt i historien. Et eksempel er Journal 67 af Jussi Adler-Olsen. Det gør jo ikke den historie dårlig, men snarere god. Der findes også de historier, der springer frem i tid mellem scener, hvor læseren ikke orienteres om, hvad der er sket i mellemtiden. Børnene er bare blevet ældre. Naboerne udskiftet. Osv.

I alle disse historier, der arbejder med forskydninger i tidslinjen findes der små antydninger af, at tiden er gået, eller at dette foregår i fortiden. Forsøg at arbejde med disse små detaljer, så læseren måske ikke i første omgang ser dem, men når plottet rulles ud, så har du disse små detaljer som læseren kan sige ahhhh… til.

Du kan også være åben omkring din tidslinjes spring ved at skrive dig ud af det, således læseren er helt med på, at der er gået en tid. Fx lad den første sætning i scenen være et billede af barnet, der er blevet ældre eller din karakter taler med naboen, der nu pludselig hedder noget andet og går op i noget særligt som de gamle naboer ikke gjorde.

Eller du kan simpelthen skrive: “5 år senere”.

Den sidste mulighed er at lade en dato og årstal fremgå af kapiteloverskriften. Dette gøres, hvis det med tiden har stor betydning.

3. Rabbit holes / en tidsrøver

Dette sker, når din historie bryder ud af den direkte tidslinje for at fortælle en masse andet. Det er et problem for plottet, hvis det ikke har en flig af det oprindelige plot i sig, men blot er lagt ud for at give historien fylde. Der kan sagtens lægges blinde spor ind i fx en krimi, men det kræver at læseren får en fornemmelse af, at dette spor rent faktisk kan være det rigtige at gå efter. Du skal som forfatter i hvert fald slet ikke udstyre din karakter eller hovedplotsituationer med en masse krummer, der fortæller, at dette ikke kan være rigtigt eller er vejen at gå. Det skal læseren tids nok erfare.

Samme situation kan opstå, hvis du bruger et flashback, en baggrundshistorie eller en drøm til at fortælle noget, der ingen forbindelse har til plottet. Det er en tidsrøver, der blot er til for at få din historie op på 50.000 ord, men læseren vil banke dig i hovedet med denne ligegyldighed.

Løsningen er nogle gange så enkel som helt at droppe det, der ikke påvirker plottet. Eller virkelig skrive sideplottet eller flashbacket ud, så læseren tror på, at det har noget med hovedplottet at gøre, men læg et par detaljer ind, der gør at læseren efterfølgende siger ahhh… selvfølgelig var dette ikke relevant, men det kunne hovedpersonen ikke vide.

Lige præcis denne form for forståelse af din historie kan du bede om hjælp til hos en betalæser eller en redaktør. Det er sådanne sideplots og plotopbygning, som du ser dig blind på, men som en udefrakommende testlæser kan hjælpe dig med at finde.

4. Mading og skift

Forestil dig at stå ved kajen med din fiskestang og en ordentlig orm på krogen. Forventningen til en god fangst er der, når du kaster linen ud. Ganske rigtigt går der ikke længe, så bøjer fiskestangen enormt meget og du haler i land, men det der dukker op over vandoverfladen er en vandfyldt gummistøvle. Nedtur.

Samme fornemmelse kan opstå i en historie, hvis du starter stærkt med et perfekt hook og en endnu mere perfekt indledning og sætter et indlysende plot igang, men hvor så historien skifter og du ender et helt andet sted, end din indledning lovede læseren.

Din læser bliver investeret i plottet i begyndelsen, i tonen, i skrivestilen, i løsningen på dette problem. Derfor føler de sig snydt, hvis du skifter plot undervejs og historien tager en drejning, som ikke er den du skrev dit hook omkring. Læseren så det ikke komme.

Det er derfor meget vigtigt, at du ved endt læsning kan læse starten og slutningen af din historie som et spørgsmål og et svar. Et hook og en løsning.

Hvis du oplever at din historie ikke hænger sammen på denne måde, så er det en større omskrivning, der er eneste løsning. Enten ændres hooket, så det passer med løsningen eller også omvendt.

Hvis du finder begge perspektiver vigtigt at få med i din historie, så kan du også ændre din historie, så der er to sideordnede plot. Fx ved at indføre et ABAB-mønster.

Et ABAB-mønster er en gentagende sekvens af to alternerende elementer, hvor det første og tredje element er ens, og det andet og fjerde element er ens.

Således kan du skifte mellem den ene plotretning i det ene kapitel og det næste i det andet og så fremdeles. Bedst vil det være, hvis de to plotlinjer kan interagere undervejs.

5. Sneboldeffekten

Sneboldeffekten indtræder som oftest sidst i en historie, og opstår i den situation, hvor du er så vild, at det ene plottvist erstattes af det næste. Du kan slet ikke stoppe med at indføre plottvist, for at din læser skal synes du er vanvittig god til det der med at skrive spænding. Det medfører desværre at din historie kommer ud af kontrol. Måske ikke for dig, men for din læser.

Problemet med for mange plottvist efter hinanden er, at læseren simpelthen mister følingen med historien og føler sig overvældet. Hvis de til sidst slet ikke kan se, hvorfor plottvistet foregår, så har du mistet læseren.

Hvis du ikke giver hvert plottvist ro til fordybelse og forståelse og læseren tid til at trække vejret i den nye situation, så sker fejlen.

Løsningen er som skrevet står ovenfor at give hvert plottvist tid til at lægge sig, tid til refleksion og tid til at karakteren i historien kan nå at handle på den nye situation. Herefter kan du bruge endnu et plottvist, og så fremdeles. Når du har nået enden af disse mange plottvist og dit klimaks er nået, så skal du læse dem igen og sikre dig at de også har givet plads til at din karakter har udviklet sig sammen med dem. Hvis karakteren har stået stille og set passivt til med alle disse nye situationen, men ikke ændret sig en tøddel, så har du ikke gjort dit arbejde godt nok.