Forlaget Tyrs gode råd om karakterudvikling
Denne gang handler Tyrs Tirsdag om at skrive en karakter, der ikke er kedelig.
Det gælder i princippet alle dine karakterer i historien, men naturligvis er der særlig fokus på protagonisten og antagonisten. Det er ikke ualmindeligt at du giver al din kærlighed til protagonisten, altså helten/omdrejningspunktet for konflikten i din historie, men i mange henseender er det faktisk mere vigtigt at modstanderen antagonisten bliver endnu mere dyb, så læseren forstår de hensigter, der driver denne karakter.
Lad os se på, hvordan der skabes liv i en karakter med ord, hvis vi tager udgangspunkt i protagonisten.
Protagonisten
En protagonist bliver hurtigt kedelig, hvis du som forfatter beskytter din karakter. Fx undlader du at give dem en kant som kan være at de tager fejl, de tiltider er egoistisk, de kan være grimme, eller bare pinlige i nogle yderst trælse situationer.
Problemet med dette er, at læsere ikke forelsker sig i en karakter uden fejl som er for perfekte. Læserne forelsker sig i en karakter, der har kant, der risikerer et eller andet og måske alligevel fejler de første mange gange.
Hvis du vil sørge for at holde din protagonist interessant at læse som, så undgå disse fem ting:
- At lade dem være for flinke
- De reagerer i stedet for at agere
- De har intet tydeligt mål/ønske
- De betale ikke prisen for det de vil have
- De forandrer sig ikke
En for flink protagonist bliver hurtigt et svagt bekendtskab. Hvis de aldrig foretager en egoistisk handling, skælder ud eller i det mindste hæver stemmen og kæmper for noget, eller fejler på områder, der virkelig betyder noget, så føles de ikke rigtige. Så føles de tomme og flade. Læsere binder sig ikke følelsesmæssigt til en protagonist, der er alt for perfekt. De elsker et eller andet sted noget rod.
Hvis protagonisten historien igennem kun reagerer, dvs. parerer noget andre gør i stedet for at tage initiativ og agere i handlingen, så føles det som om noget hele tiden bare sker. De bliver så at sige hevet og skubbet frem i historien fra plot til plotelement som en hund i en snor. En protagonist, der intet aktivt foretager sig er kun en baggrundsfigur, der deltager via dialog.
Protagonisten mål i historien skal på banen. Hvad vil de have? Hvad ønsker de at opnå? Hvori består konflikten? Hvis dette er en vag formulering såsom verdensfred, at en gamle lærer, der i øvrigt ingen historien har men som var en tyran uden at kende til detaljerne skal dø, eller svar på endnu ikke stillede spørgsmål eller uklare spørgsmål som læseren ikke selv kan stille fx, hvad skete der i protagonistens barndom fordi, denne ikke kan huske en skid bliver bare for kedeligt. Hvis protagonistens mål ikke er konkret, vigtigt og en hastesag, er der intet for læseren at føle. Der er intet at holde med protagonisten i.
Der skal betales en pris ved kasse 1. Hvis alle protagonistens sejre kommer for let og hvert et tab nulstilles ved afslutning af kapitlet eller starten af det næste eller hvis de går gennem historien uden at det koster dem noget dyrbar og stort, noget der betyder noget, fx som deres forhold, deres stolthed, deres sikkerhed, eller deres tryghed, så føles intet fortjent.
Hvis protagonisten aldrig ændrer sig og udvikler sig dvs. at hvis protagonisten tror på noget i historiens begyndelse og stadig tror på det samme ved afslutning af historien, så er der ikke bygget en karakter arc. Så er der bygget et still-billede. Og det er ved gud kedeligt – i hvert fald i længden.
Antagonisten
En antagonist, der ikke bliver kedelig og utroværdig sikres ved at give modstanderen til protagonisten menneskelige træk, ægte dybde og en klar motivation. Antagonisten skal føle, at de har ret i det, de gør, og have mål, der udfordrer protagonistens værdier direkte.
Her er nogle gode mål og motiver, at tage udgangspunkt i:
- Logisk drift. Giv antagonisten en klar grund til handlingen
- Egen retfærdighed. Lad dem se sig selv som helten i deres egen historie
- Personlig sårbarhed. Vis en tydelige sårbarhed eller dyb frygt.
Forbindelsen til protagonisten:
- Tematisk spejl: Lad antagonisten afspejle heltens svagheder eller mørke sider
- Tæt relation: Skab en personlig eller historisk forbindelse mellem dem
- Svære valg. Gør modstanderen så klog og stærk, at protagonisten må forandre sig for at vinde
Dynamik og udvikling:
- Overraskende træk: Lad antanisten handle på uventede måder
- Nuancer: Undgå onde klicheer uden formål
- Fremgang: Giv antagonisten sejre undervejs, så spændingen stiger.
Øvrige karakter så som sidekicket, medhjælperen, antagonistens ofringer mv. De skal naturligvis bygges ind i historien som redskaber til uddybe forholdet mellem protagonisten og antagonisten, være dem der ofres og give stærke følelser, være dem, der støtter og måske endda være dem, der tager læserens skyld, når der skal handles virkeligt ondt og som ikke må gå direkte ud over især protagonisten.
