Forlaget Tyrs gode råd om en MacGuffin

En MacGuffin er en dramaturgisk teknik og et fortællegreb, der bruges i film, litteratur og spil til at drive handlingen fremad. Det er en genstand, en person eller en oplysning, som karaktererne i historien går meget op i at opnå, beskytte eller finde, men som i sig selv ofte er underordnet for selve plottet. 

Centrale træk ved en MacGuffin:

• Motivator: Det er det, figurerne vil have, for at historien kan fungere.
• Uvigtig indhold: Indholdet af genstanden er sjældent vigtigt, og den forbliver ofte mystisk.
• Introduktion: Introduceres typisk i første akt.

Udtrykket stammer fra manuskriptforfatteren Angus MacPhail, men blev gjort populært af filminstruktøren Alfred Hitchcock.

Her er hovedpunkterne om MacGuffin-teknikken:

Formål: En MacGuffin fungerer primært som motivation for karaktererne og som en “krog”, der sætter historien i gang.
Definition: Det er et element, der er nødvendigt for, at plottet kan fungere, men hvis specifikke indhold er ligegyldigt for publikum.
Hitchcocks definition: Filminstruktøren Alfred Hitchcock, der populariserede begrebet, forklarede, at en MacGuffin ofte er noget, spionerne leder efter, men som publikum er ligeglade med.

Eksempler:
Kufferten i Pulp Fiction (vi ved aldrig, hvad der er i den).
R2-D2 (planerne for Dødsstjernen) i Star Wars: A New Hope.
Den Hellige Gral i Indiana Jones og det sidste korstog.
Levende MacGuffin: Nogle gange er en MacGuffin en person, f.eks. “Grogu” (Baby Yoda) i The Mandalorian. 
Rosebud i Citizen Kane
Dokumenterne i The 39 Steps, eller 
Den maltesiske falk. 

Kort sagt er en MacGuffin det, historien handler om på overfladen, mens de dybere temaer (venskab, mod, ondskab) udfolder sig undervejs.

Har du overvejet følgende i Forlaget Tyrs udgivelser:

– Den Sorte Diamant i bogen af samme navn
– Kongeklenodiet i bogen af samme navn
– Flødebollemaskinen i Byfesten
– Den Sorte Kat i De Sorte Magter
– Månen i Opfinderen og verdens bedste ven