Forlaget Tyrs gode råd om bølgemodellen
Denne gang handler Tyrs Tirsdag om endnu en dramaturgisk model til historiefortælling. Nemlig bølgemodellen. Bølgemodellen er en model, hvor fortællingens fremdrift går i bølger. Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, når man hører navnet. Kan du forestille dig det? Handlingen, dramaet og spændinger går op og ned som Vesterhavets brydninger.
Hvad er hensigten så og hvordan fungerer det? I husker nok berettermodellen (læs mere om den her: Link). Bølgemodellen adskiller sig fra berettermodellen, hvor der er en tydelig spændingskurve som stiger undervejs, før det kommet et klimaks, hvor historien efterfølgende går imod sin afslutning, ved at have en dramaturgisk funktion, som går ud på at forme flere fortællinger sammen til et samlet forløb, med eb svingende spændingskurve. Bølgemodellen kan derfor indeholde flere historier, som bliver bundet sammen af en bærende ide. Bølgerne bliver de mindre fortællinger, som hver især har sin egen lille historie, ofte med sin egen optakt, vendepunkt og klimaks. De forskellige bølger kan derfor være mindre historie elementer, som fortæller noget nyt, om den samme overordnede ide. Bølgerne bidrager hver især til historien, og er limet sammen af mellemspil.
På graf ser det således ud:
Bølgemodellen er typisk brugt til at sammensætte noget så spændende som nyhedsindslag eller aktualitetsprogrammer. Det giver f.eks. god mening at bruge bølgemodellen til at sammensætte et magasinprogram, hvor der er indslag af forskellig karakter. Det kan være at det er færdigproducerede tv- indslag, som sendes, i kombination med en studievært. Bølgerne vil da være nyhedsindslagene, som hver især er opbygget med en begyndelse, midte og afslutning, mens studieværten er mellemspillet som binder det hele sammen. Selve bølgerne ofte vil produceres med basis i den mere klassisk berettermodel, eller måske ved hjælp af en karakterfokuseret aktant-model (læs mere om aktantmodellen her: link).
Hvad skal du så bruge det til, hvis du skriver historier?
Jo, ser du. Bølgemodellen er ligesom alle andre dramaturgiske modellen et redskab, hvor i du kan forme din historie. Det er naturligvis handlingen, der giver spændingen, men ved at tænke ved brug af en model, kan du få sammensat handlingen og spændingen, så den også giver mening for læseren. Til forskel fra berettermodellen og aktantmodellen er bølgemodellen ikke nødvendigvis i en relation mellem spændingsopbygningen og tid, og nogen kan derfor se på den som et struktureringsværktøj, mere end en decideret dramaturgisk model. På den anden side kan siges, at alle dramaturgiske modeller, først og fremmest, er en form for struktureringsværkstøj.
Når bølgemodellen bruges som dramaturgisk model, så står hver bølge ofte stærkt i sig selv, og bliver måske bundet sammen af et mellemspil, hvor en hovedperson lever sit liv og fører handlingen videre. For at læserne skal opretholde interessen, så skal hver bølgetop stå stærkt i sig selv, og samtidig bindes sammen på en god måde. Det er her, men gerne kigger til andre modeller, for at få det hele til at hænge sammen.
Bølgemodellen har en løsere form, end f.eks. berettermodellen som kan siges at være stramt opbygget. I bølgemodellen, er det ikke nødvendigvis forhåndsbestemt hvilken rækkefølge bølgetoppene skal komme eller hvor høje de skal være, og hvor mange af dem der er. Det som afgør, hvor de ligger i rækkefølgen, er op til forfatteren som sammensætter fortællingen. Det vigtigste er at de bølger som ligger efter hinanden, gerne skal være overraskende, udfordre hinanden, eller overtrumfe hinanden. Hvis forfatteren kan formå at sammensætte bølgerne på en måde som gør at hver bølge er spændende, så vil læseren føle sig underholdt, og der vil opstå en naturlig spændingskurve i fortællingen.
Bølgemodellen er altså en dramaturgisk model, med en samling mindre dele, bølger, som hver især har en indbygget spændingskurve, altså optakt- vendepunkt- klimaks, som så bliver holdt sammen af mellemspil. Mellemspillet mellem bølgerne kan være en hovedpersonen eller en alvidende fortæller eller måske karakteren, der læser op fra sin dagbog. Det kan give god mening at tænke på metaforer som perler på en snor, eller en form for mosaik, når du skal danne dig et billede af hvordan bølgemodellen opererer.
I bølgemodellen er historien opdelt i episoder. Det er derfor det man kalder en episodisk model. Det betyder også at den ikke i sig selv er spændingsopbyggende. Der er ikke nødvendigvis en naturlig fremdrift i bølgemodellen. Det er også af denne grund, at der ofte vil komme indslag fra berettermodellen ind i formidlingen, når du skal fastholde læseren over tid. Det kan også være at du vælger at have en gennemgående karakter, som går igen i alle historier, og lægger bølgernes rækkefølge i en kronologisk rækkefølge. Hvis du gør dette, så vil der være en følelse af fremdrift og spænding i historien, selv om hver bølge står for sig selv, selvstændigt og afsluttet.
Et eksempel på dette kan være historier som livsberetninger, hvor du har en række sideordnede historier som til sidst danner et levet liv. Den bruges også der hvor man har en bøddel-offer historier, uden udviklingsmuligheder. Bølgemodellen har egenskaber, som gør den specielt egnet til at bruge i opbygningen af et portræt, eller skildring af et specielt miljø. Hvis du skal skabe et portræt af en person, så kan hver bølge være med til at skabe et nyt overraskende indblik i personens liv, og supplere hinanden på en god måde. På denne måde, så vil hver bølge være med til at lægge nye byggeklodser på plads i opbygningen af portrættet af en person.
Bølgemodellen kan på en måde minde om en tur på BogForum, hvor du går fra forlag til forlag og ser på deres udvalg af bøger. Lige som i bølgemodellen går man rundt fra den ene udstilling til den anden, og kigger på forskellige bøger fra forskellige forfattere med forskellig genre som måske skaber kontrast, overraskelser og fortællinger. Det bliver en guidet rejse ind i en fortælling, når man bruger bølgemodellen i formidlingen.
En historiefortælling som er baseret i bølgemodellens principper, kan skabe en løsere formidlingsform. I og med at bølgerne ikke nødvendigvis hænger sammen kronologisk, og ofte står som selvstændige elementer, som også giver mening at se individuelt, så giver det læseren muligheder for at hoppe over nogen bølger, eller udvælge hvilke bølger man vil fokusere på.
Hvis læseren kun har interesse for dele af historien, så kan læseren godt hoppe over nogen bølger uden at miste konteksten. Det kan også være du kun er interesseret i delelementer, som den enkelte bølge tilbyder. I bølgemodellen kan du derfor kommer hurtig fra præsentationen til klimaks, uden at du nødvendigvis skal have alle mellemregninger med.
