Forlaget Tyrs gode råd om berettermodellen

Tekst til dette opslag er hentet / inspireret fra Ind i Dansk og GoTutor.

Berettermodellen (også kaldet Hollywood-modellen) er en strukturel analysemodel, der viser spændingskurven i fortællinger som noveller og romaner. En alternativ måde at forklare spændingskurven på, kan læses her.

Den består af 7 faser – anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning – der bruges til at bygge handlingen fra start til slut. 

Modellen er designet til at fastholde publikums interesse ved at opbygge spænding gennem en tydelig konflikt, der kulminerer i et højdepunkt.

Berettermodellen kan bruges i næsten alle fortællinger, hvor der i handlingen indgår en konflikt. En konflikt er, simpelt sagt, to ting, der går imod hinanden, og den kan være mellem personer, en indre konflikt eller en social konflikt.

Illustration fundet hos GoTutor

Historien inddeles i 7 faser, som hver for sig har deres egen funktion i handlingen. 

1. Anslag: Historien starter med et udslag i spændingen. Man slår tonen an. Anslaget er nemlig en appetitvækker, der skal vække vores følelser og pirre vores nysgerrighed efter, hvad historien har at byde på. Vi får også en forsmag på historiens tema og fortællestil. 

2. Præsentation: Vi introduceres for de vigtigste personer, miljøet, og handlingen. Allerede her lægges der op til de konflikter og den modstand, som personerne snart vil løbe ind i.

3. Uddybning: Her kommer konflikten for alvor i fokus. Vi lærer personerne bedre at kende og får forklaret og uddybet konflikten og de problemer, der i stigende grad presser sig på.

4. Point of no return (P.O.N.R.): Er historiens vendepunkt. Det er det øjeblik, hvor der sker en afgørende begivenhed, som får så store konsekvenser for hovedpersonen, at det ikke længere er muligt for ham at bakke ud af konflikten. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt, hvor point of no return skal placeres.

5. Konfliktoptrapning: Konflikten udvikles og optrappes. Forventningen og spændingen stiger, vi længes stærkere og stærkere efter en løsning på problemerne. Presset på hovedpersonen (og evt. andre centrale personer) øges. Spændingen stiger.

6. Klimaks: Konflikten er på det højeste, spændingen udløses, forhåbentlig til tilskuerens tilfredshed. Vi får at vide, hvem der vinder eller taber.

7. Udtoning: Historien fortælles færdig. Konflikten afklares, og den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår.

Uddybet forklaring til de enkelte faser

1. Hvad er anslag i berettermodellen?

Den første fase af berettermodellen er anslag. Anslaget er fortællingens begyndelse. Det kan være en åbenlys begyndelse, som fx ”Der var engang …”, eller det kan være en begyndelse med in media res (link), et begreb der konkret betyder at du kastes direkte ind i handlingen midt i det hele. Det ville begynde fx ”Gwenda stod på kajen og skuttede sig”. 

Hvis du læser en krimi, så vil det indledende mord eller lignende typisk ske i anslaget. Udenfor krimigenren er anslaget indimellem svært at afgrænse, for det glider ofte over i præsentationen. 

Du kan også ty til ab ovo (link) eller In ultimas res (link kommer) i et anslag, men her flyder anslaget og præsentationen sammen.

Læs videre i indlægget for at blive sikker på hver fase i indlægget, så du kan kende forskel mellem anslag og præsentation.

2. Hvad er præsentation i berettermodellen?

I præsentationen introduceres læseren for fortællingens hovedperson eller hovedpersoner. Hvad der introduceres i en præsentation, varierer fra den ene historie til den anden, men det er ofte vigtigt at bide mærke i, hvad der siges om hovedpersonen/de enkelte personer. 

Anslag og præsentation kan altså ligge tæt op ad hinanden, men prøv at undgå at lade de to flyde sammen. Anslag er fortællingens begyndelse, hvorfor fortællingen bliver åbnet og startet. I præsentationen vil læseren blive præsenteret for de personer, der er en del af fortællingen, fx fortællingens hovedperson, bipersoner og enkelte statister. Hold persongalleriet småt, så du ikke taber læseren.

 

3. Hvad er uddybning i berettermodellen?

Den tredje fase af berettermodellen af uddybningen. I uddybningen præsenteres konflikten, som vi tidligere har fastlagt, er grunden til, at vi bruger berettermodellen. Denne fase er derfor en central del af analysen. Uddybningen fylder ofte relativt meget af fortællingen, og her udforskes eller forklares, hvordan konflikten optrappes. I en uddybning får vi altså yderligere oplysninger.

Der kan være et utal af forskellige konfliktmuligheder – både indre og ydre, men det er vigtigt at det centrale konfliktområde er tydeligt og berøres ofte. Læseren må ikke være i tvivl om, hvad der er den primære konflikt. Der kan naturligvis anvendes et utal af små konflikter til at drive handlingen fremad, men sørg for at disse konflikter i langt overvejende grad også løses undervejs i historien.

4. Hvad er Point of no return i berettermodellen?

Point of no return (PONR) betyder ”ingen vej tilbage”. Det, der sker i denne meget korte del af fortællingen, er uopretteligt og fastsætter konflikten. Indtil nu har konflikten været en mulighed, men nu vil den med sikkerhed udspille sig. 

PONR er en vigtig del af berettermodellen, og læseren skal tage stilling til PONR i historien, da det ofte er helt konkret fundet i en bestemt handling eller udtalelse. 

Point of no return i Kejserens nye klæder er i den del af eventyret, hvor kejseren tager sine klæder af for at lade sig iføre de nye klæder fra bedragerne. Før dette har det været usikkert, om kejseren faktisk ville godtage bedragernes forklaring og klæder, men nu siger kejseren altså, at han kan se disse klæder, og han vil tage dem på.

5. Hvad er konfliktoptrapning i berettermodellen?

Efter PONR kommer den femte fase, nemlig konfliktoptrapningen. Det er i konfliktoptrapningen, at spændingen intensiveres. Ved PONR har konflikten nået et punkt, hvor der er ingen vej tilbage. Derfor intensiverer og eskalerer konflikten herefter. Hvordan det sker kan variere – fx i form af hyppigere fysiske eller verbale sammenstød, en kommende storm eller lignende. 

Konfliktoptrapningen i Kejserens nye klæder er, når kejseren har iført sig de nye klæder, og først komplimenterer overceremonimesteren klæderne. Yderligere sker konfliktoptrapningen, når kejseren går ud til alle menneskerne på gaden, som istemmer og komplimenterer kejserens nye klæder. Konflikten optrappes altså, fordi kejseren bliver bekræftet i løgnen, at han har nye, flotte klæder på.

 

Læs mere om konflikter her.

6. Hvad er klimaks i berettermodellen?

Klimakset er konfliktens afslutning. Først og fremmest peaker spændingen her, og konflikten løses med enten positivt eller negativt resultat for hovedpersonen eller de vigtigste personer. Klimakset kan være alt fra mødet mellem helt og skurk til hovedpersonens møde med stormen osv. Uanset klimaksets udfald sker der efterfølgende en udtoning af fortællingen mod afslutningen. 

Klimaks i Kejserens nye klæder er, når kejseren er på gaden, og et lille barn råber “Men han har jo ikke noget på”. Konflikten peaker altså her og løses ved at alle omkring bedragerne indser, at der er tale om bedrageri, og at kejseren faktisk ikke har noget tøj på.

7. Hvad er udtoning i berettermodellen?

Udtoningen kan udgøres af et par linjer eller af flere sider og afhænger, ligesom alt andet i fortællingen, af det overordnede handlingsmønster. Vigtigt er det at huske, at klimaks og udtoning ikke nødvendigvis er forløsende. 

Udtoningen i eventyret Kejserens nye klæder er, at kejseren indser, at folket har ret, men udholder turen gennem byen, og hans kammerherrer fortsætter med at bære på slæbet, som ikke er der.