Forlaget Tyrs gode råd om novellen og at skrive en novelle
Denne gang handler Tyrs Tirsdag om at skrive den gode novelle.
En novelle er en kort, fiktiv prosafortælling, der fokuserer på én intens begivenhed, konflikt eller stemning. Den er kortere end en roman, har få karakterer, et begrænset persongalleri og udspiller sig over kort tid. Noveller har ofte et vendepunkt og en overraskende eller åben slutning.
En uddybning på novellen som tekst er følgende:
Én-strenget handlingsforløb
Handlingsforløbet i en novelle er for det meste én-strenget. Det betyder, at handlingen ikke forgrener sig som fx en roman helt naturligt vil gøre. En novelle holder sig til det samme handlingsforløb hele vejen igennem – fx mødet med den første kærlighed, weekenden, hvor mor og far blev skilt, et bankrøveri, en ufo, der lander eller måske en forestilling om, hvordan samsara udspiller sig i det virkelige liv kort fortalt. Handlingen bevæger sig dermed aldrig væk fra det, der er sat i gang. Et eksempel på det modsatte er som nævnt en roman, som ofte har flere handlingsforløb og konflikter, et meget større persongalleri og typisk også udspiller sig mange steder med mange forskellige scener.
Én konflikt
Der udspiller sig ofte kun 1 konflikt i en novelle. Altså noget som hovedpersonen skal løse, udfordres af, eller stå igennem. Det kan også være én måde at anskue et problem eller en livsfilosofi på.
Få personer
Der er kun få vigtige personer og oftest kun én hovedperson. Hovedpersonen har udviklet sig, lært noget eller på anden måde ændret sig undervejs i novellen. Det er vigtigt at der sker en udvikling, selvom udvikling også kan være afvikling.
Fortæller
En novelle har altid en fortæller, altså den som fortæller handlingen. Det kan fx være hovedpersonen selv: jeg-fortæller og dermed en historie i 1. person, eller en udenfor handlingen: 3. personfortæller. Det kan også være i 2. person, men det er noget mere usædvanligt.
Indledning – udvikling – slutning
En novelle er typisk opbygget af 3 dele:
Indledning:
Noveller starter på mange forskellige måder, men du kan som regel hurtigt møde de vigtigste personer og lære konflikten at kende meget hurtigt. Nogle gange starter novellen ”In medias res”. Dvs. at man kastes ind midt i handlingen.
Udvikling:
Handlingen er i fuld gang, og hovedpersonen møder sine udfordringer. Konflikten udfolder sig her.
Slutning:
Vi lærer om konflikten løses eller ej. Hovedpersonen har som regel gennemgået en udvikling, og står forandret i forhold til starten. Noveller har ofte en åben eller brat slutning.
Noget på hjerte
En novelle har et eller flere temaer, som den berører. Fx Kærlighed, ungdom, stoffer, ulykke, sygdom, ensomhed, invasion af rumvæsner, osv. En novelle skal også helst have noget på hjerte…. et budskab eller noget læseren kan tænke over.
Her er en række konkrete skrivetips og teknikker til din novelle:
- Struktur og Plot
“In media res” (Start midt i det hele): Spring den lange introduktion over. Start direkte i en actionpræget situation, der fanger læserens interesse med det samme. Det kan være en kampscene, et slagsmål, et skænderi, eller en punkt på en rejse, der handlingen tager fart.
Fokuser på én konflikt: En novelle har sjældent plads til mange sidehistorier. Hold fokus på én hovedperson og én konflikt, der skal løses.
Klassisk opbygning: Brug en tredelt struktur med en tydelig begyndelse (præsentation), midte (konfliktoptrapning) og en brat eller åben slutning.
Den overraskende pointe: Mange gode noveller slutter med en overraskende drejning eller en åben slutning, der får læseren til at tænke over historien. Noget læseren ikke havde set komme, eller hvis du er god noget læseren havde set komme, men med en anderledes vinkel. - Personer og Miljø
Få personer: Hold antallet af karakterer nede, så læseren kan nå at relatere til dem.
Vis det – lad være med at fortælle det (“Show, don’t tell”): I stedet for at skrive “hun var bange”, så beskriv, hvordan hendes hænder ryster, eller hvordan hun sveder.
Karakterudvikling: Lad hovedpersonen gennemgå en lille forandring eller en erkendelse i løbet af historien.
Brug sanserne: Beskriv lyde, lugte, følelser og smag for at gøre universet levende for læseren. - Sprog og Stil
Hold det kort og præcist: Hver sætning skal tælle og enten fremme handlingen eller afsløre noget om karakteren.
Brug stærke udsagnsord: Undgå for mange tillægsord og adverbier (ord der ender på -ligt). Brug i stedet stærke verber, der beskriver handlingen præcist.
Tænk over synsvinklen: Beslut dig for, om historien fortælles af en jeg-fortæller (jeg) eller en 3. personsfortæller (han/hun), og hold dig til den. - Kreativitet og Redigering
Find et tema: Start med et tema som kærlighed, ensomhed, et venskab, der slutter, eller en hverdagsbegivenhed. Det kan også være sci-fi inspireret, actionpræget, læringsrigt i forhold til teknik eller livsfilosofi.
Skriv uden censur: I første udkast er det vigtigste at få historien ned på papiret. Det behøver ikke være perfekt.
Rediger hårdt: Fjern overflødige scener, beskrivelser og sætninger, der ikke bidrager til hovedhandlingen. Gennemgå alle klassiske Show Don’t Tell steder, fx brug af adverbier, brug af filtrering, sceneledelse, “var”-steder.
Husk: Den vigtigste regel er, at der ingen faste regler er. Det er dit univers, og du bestemmer, hvordan historien skal fortælles, men hvis du vil have læsere til at nyde din historie, er det vigtigt at du give din tekst kærlighed.
Vil du gerne læse gratis noveller, så tjek denne side ud: Link
Skab din egen novelle sådan her:
Trin 1: Forstå strukturen i en novelle
Struktur. Noveller er ikke bare miniromaner. De har deres egen unikke plan. Du skal dermed kende de væsentlige historieelementer, som du gerne vil skrive om. Enhver god novelle har fire vigtige ingredienser:
- Introduktion (krog): Det er her, du griber din læser i kraven og siger: “Hey, følg med!” Det kan være en fantastisk første linje, en underlig situation eller en karakter, der er så spændende, at læserne ikke kan lade være med at ville vide mere.
- Konflikt (problem): Ingen konflikt, ingen historie. Så enkelt er det. Din karakter skal ønske sig noget inderligt, og noget (eller nogen) skal stå i vejen for det.
- Klimaks (vendepunkt): Dette er det store opgør, sandhedens øjeblik. Det er her, din karakter står over for sin største udfordring og enten vinder eller taber.
- Opløsning (løsning): Pak den ind, men bind den ikke med en sløjfe. De bedste novelleslutninger får ofte læserne til at tænke længe efter, at de er færdige med at læse.
Trin 2: Udvikl dine historieideer
Du har hermed styr på det grundlæggende, og det er tid til at spille med de kreative muskler. Lad nu tankerne vandre. Hvad får dette tema dig til at tænke på? Karakterer? Omgivelser? Konflikter? Skriv alt ned, uanset hvor mærkeligt eller vildt det er. Du ved aldrig, hvad der kan udløse din næste gode idé.
Trin 3: Skab interessante karakterer
Personerne er hjertet og sjælen i din historie. Uden overbevisende karakterer vil selv det mest spændende plot falde til jorden.
Hvordan udvikler du karakterer i noveller?
Husk, at du i en novelle ikke har tid til lange baggrundshistorier. Vis i stedet, hvem dine karakterer er gennem deres handlinger og dialog. Afslør dine karakterers essens gennem deres adfærd, hvad de siger, og hvordan de interagerer med andre.
- Giv dem et mål: Hvad ønsker din karakter mere end noget andet?
- Skab forhindringer: Hvad afholder dem fra at få det?
- Vis deres fejl og mangler: Perfekte karakterer er kedelige. Giv dem særheder, frygt eller dårlige vaner.
- Lad dem overraske dig: Nogle gange kommer de bedste karakterøjeblikke, når de gør noget uventet.
På samme måde som en skuespiller giver dybde til sin præstation med begrænset skærmtid, kan du skabe rige, mindeværdige karakterer i nogle få nøje udvalgte scener. Fokuser på de små detaljer og lader dem tale for sig selv, og det er afgørende for at skabe dybde og troværdighed i din histories rollebesætning. Ved at vise i stedet for at fortælle gør du ikke kun dine karakterer mere levende, men giver også læserne mulighed for at engagere sig mere dybt og udfylde hullerne med deres egne fortolkninger. I noveller er det denne effektivitet og umiddelbarhed, der bringer karaktererne til live i læsernes bevidsthed.
Trin 4: Skitsér din novelle
At skitsere er ikke den mest spændende del af at skrive. Men det er alligevel en livredder, når du er dybt inde i din historie og ikke kan huske, hvor du ville hen med det geniale plottwist.
Sådan opdeler du din historie i scener
Tænk på din historie som en række scener – ligesom scener i en film. Hver scene skal have et klart formål og fastholde læserens interesse. Når du planlægger, skal du sikre dig, at hver scene gør et eller flere af følgende:
- Flyt handlingen fremad
- Afslør noget om dine karakterer
- Skaber spænding eller øger indsatsen
Skriv et kort resumé for hver scene, inden du begynder at skrive. Denne enkle køreplan vil hjælpe dig med at holde fokus, være organiseret og konsekvent, mens du udvikler din historie.
Trin 5: Skriv engagerende og autentisk dialog
God dialog kan skabe eller ødelægge en historie. Den skal lyde naturlig, afsløre karakteren og bringe handlingen videre. Alt sammen på samme tid.
Her er nogle tips:
- Læs det højt. Hvis det lyder mærkeligt, når du siger det, vil det også lyde mærkeligt, når din læser læser det.
- Giv hver karakter en unik stemme. En teenager skal ikke lyde som en universitetsprofessor (medmindre det er en del af karakteren).
- Drop småsnakken. I det virkelige liv siger vi meget “øh” og “øh”. I fiktion er det kedeligt. Kom ind til kernen i samtalen.
Trin 6: Fokuser på historiens tempo og spænding
Pacing handler om at kontrollere hastigheden i din historie. Du ønsker at holde dine læsere på kanten af deres sæder, ikke at få dem til at falde i søvn.
Nogle gange kan det faktisk skabe mere spænding i seerens bevidsthed at give en vigtig oplysning væk, end hvis du holdt den tilbage.
Spændingens mester Alfred Hitchcock sagde: “Der er en klar forskel mellem ‘spænding’ og ‘overraskelse’, og alligevel forveksler mange billeder hele tiden de to.”
Ifølge Hitchcock handler suspense om at indvie publikum i en hemmelighed og derefter lade dem opleve forventningen om, hvad der kommer til at ske.
Så hvad er de bedste teknikker til at opbygge spænding?
- Brug korte sætninger og afsnit i intense øjeblikke. Det øger læsetempoet.
- Giv hints om fremtidige konflikter. Få dine læsere til at bekymre sig om, hvad der kommer til at ske.
- Brug cliffhangers i slutningen af scenerne. Gør det umuligt for din læser at stoppe med at læse.
Husk, at du i en novelle ikke har tid til lange, snørklede beskrivelser. Hold tingene stramme og fokuserede.
Trin 7: Revider og finpuds din historie
Nu kommer den sjove del: revision. Okay, måske er det ikke alle, der synes, det er sjovt, men det er her, magien opstår.
Det er naturligvis vigtigt at kende både sine styrker og sine svagheder som forfatter. Alle har nogle små skævheder i deres frit flow skrivning, som nu skal findes i redigeringen. Måske er der plothuller, som du skal have reddet ud, give en plausibel forklaring på eller karakterer, der ikke har helt fylde nok. Måske er du god til plottet, men knap så god til at undgå at fortælle din handling, frem for at vise den. Her er der utallige metoder at gribe fast i, og fordelen ved novellen som tekst er, at den er kort og overskuelig. Novellen kan dermed også hjælpe dig til at blive bedre til at redigere, hvis det er din akilleshæl.
God novelleskrivelyst.
