Forlaget Tyrs gode råd om flashback

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om flashbacks.

—

Et flashback er en pludselig, intens genoplevelse af en tidligere begivenhed, typisk forbundet med traumer (PTSD), hvor din karakter føler at være være fysisk og følelsesmæssigt tilbage i fortiden. Det udløses ofte af sanseindtryk som dufte eller lyde. Inden for litteratur er det et virkemiddel, der bryder kronologien for at vise fortidige hændelser.

De væsentligste aspekter af at få et flashback kan være følgende:

• Psykologisk fx i forbindelse med et traume. En karakter genoplever en traumatisk hændelse så levende, at nutiden forsvinder. Det kan udløses af ting, der minder om traumet, og føles som angst, panik og hjælpeløshed.
• Kulturelt eller fortælleteknisk. Et brud i en fortælling, hvor historien springer tilbage i tiden for at forklare en karakters baggrund eller tidligere hændelser.
• Rusmiddelrelateret. Pludselige genoplevelser af effekter fra hallucinogene stoffer (f.eks. LSD), som kan opstå længe efter indtagelse.
• Triggers altså noget der udløser et flashback som karakteren oplever kan være lugte, lyde, billeder eller følelser, der er kendte eller noget karakteren har oplevet i fortiden kan fungere som “triggers”, der uventet starter et flashback.
  

Det er vigtigt at være opmærksom på din histories flashbacks, fordi netop her, er der fare for at du træder ind over tærsklen til skrivekunstens største kendte mysterium nemlig at du forbryder dig mod mantraet Show Don’t Tell.

Se meget mere om Show Don’t Tell her: Link

Flashbacks foregår typisk på sceneniveau. Det er dermed en hel scene, hvor din historie tage en tur tilbage gennem memory lane. Flashback er en form for infodump på din karakters historie, men i stedet for at fortælle om den i nutiden, bliver det til en scene, der stopper historien for at forklare denne stump viden for læseren. Flashbacks dramatiserer karakterens fortid, men er stadig information, der anvendes til at fortælle læseren denne information, hvilket gør flashbacks særlig vanskelig i forbindelse med Show Don’t Tell.

I flashbacks ligesom baggrundshistorie (se mere her) er et af de få steder, hvor dramatisering bruger færre ord end fortalt prosa.

Flashbacks er særligt brugbare scener, når først læseren er fanget af handlingen og ikke kan vente på at høre om en karakters fortid for at få svaret på historiens store spørgsmål, men du som forfatter vil vente så længe som muligt med at give læseren disse svar. Du skal kort fortalt vente til øjeblikket, hvor læseren er ved at dø i spænding og er villig til at stoppe historien i historiens nutid for at høre om dette svar. Afslører du hemmeligheden for tidligt, er det slet ikke sikkert at læseren gider høre om det allerede nu. Venter du for længe, kan læseren blive utålmodig og begynder at skimme historien for at komme til svaret.

Hvordan løser du historien, hvis du bare gerne vil bruge flashbacks i din historie. Her kommer nogle gode råd.

Flashbacks i historie (og historiefortælling generelt) dramatiseres ved at skabe en tydelig, men stemningsfuld overgang fra nutiden til fortiden, ofte ved at engagere sanserne og forankre mindet i en følelsesmæssig udløser (en trigger). Formålet er at forklare en karakters nuværende adfærd eller afsløre afgørende baggrundsinformation på en følelsesmæssigt engagerende måde.

Her er de mest effektive teknikker til at dramatisere flashbacks:

1. Visuelle og auditive overgange (hvis du er meget beskrivende som forfatter)
   Farvejustering. Sæt for eksempel en stemning af varme farver i nutiden til koldere toner i fortiden for at markere fortiden som et filmisk trick.
   Visuelle cues kan være at smelte billeder sammen i karakterens øjne, eller en form for zoom ind i din karakters øjne og tanker.
   Hvis du arbejder meget i lyde kan du bruge en specifik lyd (f.eks. et ur der tikker, en bestemt sang, en eksplosion) som en bro mellem nutid og fortid.
   Hvis din historie er meget karakterbunden kan de hovedperson eller bikarakterer ændre attitude, påklædning eller naturligvis alder herunder adfærd, opførsel og sprogudtryk for at matche den historiske periode.
   
2. Narrative greb (er de mest anvendt i litteratur og manuskripter)
   Sensoriske detaljer: Beskriv fortiden gennem lugte, lyde og følelser, der bringer læseren/seeren direkte ind i mindet.
   Trigger-moment: Flashbacket bør startes af noget i nutiden, der minder karakteren om fortiden – f.eks. en duft, et fotografi eller en genstand.
   Skift i spænding: Brug korte, intense klip i starten for at skabe spænding, eller lad flashbacket vare længere, hvis det er en central scene.
   
3. Dramaturgiske teknikker (skuespilsforfattere)
   Det emotionelle traume: Vis en intens begivenhed fra fortiden, der direkte påvirker, hvordan en karakter agerer i nutiden (f.eks. PTSD).
   Det “skjulte” flashback: Vis en kort, mystisk scene tidligt i historien, og vend tilbage til den senere, hvor den nu giver mening.
   Udeladelse af dialog: Lad et flashback køre uden ord for at skabe en drømmeagtig eller hukommelsesagtig stemning.
   

“Best Practices” for gode flashbacks:

• Hold det relevant: Flashbacket skal have et formål – det skal forklare, hvorfor en situation er, som den er.
• Undgå forvirring: Marker begyndelsen og slutningen af et flashback tydeligt, så beskueren ved, hvornår de er i fortiden.
• Placering: Indsæt ikke flashbacks for tidligt (f.eks. ikke i første kapitel), da læseren først skal investere i nutidens historie.