Retoriske virkemidler – Alliteration

Forlaget Tyrs gode råd om retoriske virkemidler

Denne gang handler retoriske virkemidler om alliteration.

Hvad er alliteration?

Alliteration er et andet og finere ord for bogstavrim. Det er svært at sige, at det er når konsonanter rimer, men kort fortalt så finder du en alliteration, hvis to eller flere trykstærke ord i nærheden af hinanden begynder med samme bogstav.

Dette kaldes konsonantiske alliterationer.

Der findes også vokaliske alliterationer. Det er fx hvor vokaler giver den samme lyd gennem en tekst.

Hvis der, foruden en lighed mellem ordenes forbogstaver, også forekommer en væsentlig betydningssammenhæng, kaldtes en sådan allitteration et kæmperim.

Små eksempler

I den fjollede ende kan nævnes følgende konsonantiske eksempel:

  • Frisk fyr forbavses og finder familiefar fanget fremfor fri

Dette er selvfølgelig aldrig et eksempel, der bør finde vej til en seriøs roman, men kan måske bruges i børnebøger til leg og læring.

Et vokalistisk alliteration kan være:

  • “En elefant æder æbler i entréen.”

Et andet mere seriøst konsonantisk eksempel er følgende:

  • Dine ord skal begejstre, berøre og benyttes

Der vil opstå en form for rytme og rim, der er vigtige elementer, når du skal skrive en tekst, der fanger, forfører og fastholder din læser. Normalt kan du regne med at der skal tre ord i rap til at danne en rytme. To trykstærke ord kan også gøre det, men anvender du færre end tre, bliver rimet mindre synligt og du skal være sikker på at sætningen læses med tryk på de to ord. Bruger du flere end tre ord med samme forbogstav, så kan der være en tendens til at det bliver en kende for synligt og får nogle læsere til at stemple ud. Fx.:

  • Dine ord skal begejstre, berøre, befri, bevæge og benyttes

Her begynder du sikkert at føle, at nu må forfatterens lyst til at imponere sine læsere med alle mulige synonymer og ord hentet fra nudansk ordbog snart gerne slutte.

Hvorfor skal du bruge alliteration?

Forskning viser, at læsere er mere tilbøjelige til at tro på budskaber, der rimer, end på et budskab, der ikke rimer, selvom indholdet af budskabet er det samme. Det gælder desuden også gentagelse af budskabet (3-5 gange – “Illusion of truth).

Det er selvfølgelig særligt vigtigt i reklamer, i nyhedsmedier, i brandtaler fra en vis amerikansk præsident dvs. i politisk propaganda samt i religiøs indoktrinering og kort sagt andre tekstbudskaber i det offentlige rum, hvor du har ganske kort tid til at fange folk frisk fra fad til en gang underbevidst manipulation. Du skal dog ikke undervurdere muligheden for at du kan stoppe sådan en evne ind på en karakter eller simpelthen bruge det til at skabe billedsprog for læseren. Her skal du dog som ovenstående eksempel med de mange b’er stoppe dig selv i tide.

Du kan bruge alliteration for at:

  1. Skabe en rytmiske effekt
  2. Understrege betydning
  3. Skabe humør og atmosfære

Men alt har en grænse. Ved overdrevent brug kan du løbe ind i følgende problemer:

  1. Monotoni og ensformighed ved overdreven brug
  2. Potentiel forvirring og uklarhed (dette dog primært i faglitteratur)
  3. Mulig uformel og upassende tone i visse kontekster

Konkret brug af alliteration

Pas på flosklerne: “Fem flade flødeboller”, “Hun søgte med lys og lygte”, “Stort og småt”, “Livet er lutter lagkage”.

Sangteksten (Michael Simpson): “Jeg går da tit en tur og tænker mig tom (Lad det stå).

Ukendt: “Kongen kom til København omkring klokken kvart i kaffe”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *