Hvad er en epifor?

En epifor er når det sidste ord i teksten eller den samme frase gentages i slutningen af to eller flere sætninger.

Det medfører, at der skabes en sproglig rytme, der har en poetisk klangbund. Det gør sætningsblokken meget behagelig at læse og måske endda behagelig og nem at læse højt. Fordi du på begge måder effektfuldt kan slå pointen med noget vigtigt fast, hvilket betyder at læseren slet ikke bliver i tvivl om udsagnet og måske endda husker det ekstra godt.

Formålet med en epifor er således at understrege og forstærke en sætning, et budskab eller en idé ud fra princippet om gentagelsens kunst uden det bliver kedeligt, eller læseren føler det som træls men derimod som noget mere iøjnefaldende og mindeværdigt. 

Hvordan bruger du virkemidlet?

Ved at gentage samme frase får du nærmest en form for musikalsk virkning, der fanger læserens opmærksomhed ligesom et godt popnummer fra Taylor Swift. Virkningen er nærmest hypnotisk, hvis du virkelig kan dit kram. Gentagelse hjælper med at indprente budskabet, fordi det fungerer som en slags kraftfuld refleksion og bekræftelse af det centrale tema eller punkt i formidlingen af historien.

Ønsker du en følelsesmæssig investering fra læserens side kan en epifor det. Ved at gentage en følelsesladet sætning eller frase ved afslutningen af en sætning, kan du som forfatter intensivere den følelsesmæssige appel i teksten.

Der er da ingen romancelæser, der kan stå for den nærmest bedende og superromantiske stemning, der skabes ved følgende sætning:

“Stjernerne strålede. Hendes smil strålede. Hendes øjne strålede.” Åh….

Kort fortalt kan du udover at skabe rytme og fremhæve budskabet, intensivere følelser. Gentagelsen af en følelsesmæssig sætning eller frase ved afslutningen af sætninger kan forstærke den følelsesmæssige appel – altså tekstens patos og dermed engagere læseren på et dybere følelsesmæssigt niveau.

Eksempler

Den manipulatoriske kommende diktator i en fremtidsdystopi på et rebelsk plan kan fx skråle fra toppen af en papkasse fuld af tabte sjæle:

“Vi har kæmpet for dine rettigheder. Vi har knoklet for dine rettigheder.
Vi er døde for dine rettigheder.”

Så er den valgsejr sikret.

Eller hvad med at starte en historie med en epifor som fx:

“Det var en våd vinter, en grå vinter, en lang vinter.”

Eller

“Sommeren var død, ferien var død og nu var også Susan død”.

En tale på et landsmøde en gang i 2003 lød således:

“Vi kan se på hinandens ansigter, hvad kampen har kostet. Vi kan høre på hinandens historier, hvad kampen har kostet.”

Måske skulle man tilføje: “Vi ved nu hvad jeres politik har kostet”.