Forlaget Tyrs gode råd om revision af sit manuskript

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om revision eller redigering af sit manuskript.

Du står med et råt manuskript. Din historie er skrevet, og du er helt bevidst om, at det er nu, det hele skal finpudses og have den sidste kærlighed. Du har læst og set utallige opslag om andre forfattere, der nærmest kaster op over at skulle læse, genlæse, omlæse osv. deres egne ord igen og igen for at få det helt rigtigt. Du har også set de forfattere, der siger at det første rå manuskript skal være lort, og det er først i redigeringsprocessen at alle guldkornene findes.

Tja… Meget af det er sikkert rigtigt. Fra deres perspektiv. Det kan være noget andet fra dit.

Men det er rigtigt, at du nu, hvor du er glad og føler dig færdig med manuskriptet, skal igang med redigeringen. Måske skal du lægge historien til side en tid og skrive på noget andet, for derefter at vende tilbage, når du er klar på at se på historien igen. Det er et andet godt råd, man finder derude. Måske skal du bare igang for at få følelsen af at færdiggøre lang tids skrivning.

Redigering – en struktureret proces

Det gode råd herfra at at strukturere sin redigeringsproces.

Alternativet er, at du læser historien fra ende til anden mange gange og sporadisk fanger nogle stavefejl, slåfejl, formuleringsfejl eller sågar omskriver lidt hist og pist. Det gør du måske over en periode på 14 dage til en måned, hvis du er ihærdig. Det er også fint, men det vil med garanti ikke finde alle problemer, eller fange mere strukturelle fejl. Altså også de fejl som en førstegangslæser vil vurdere din historie på baggrund af.

Struktur er godt. Her kommer en anbefalet struktur for din redigeringsproces.

1: Strukturel gennemgang

Denne gennemgang kræver ikke nødvendigvis en detaljeret genlæsning af din tekst, men i stedet et overordnet perspektiv på din historie. Du kan vide, hvad der står i hvert kapitel eller du kan skrålæse hvert kapitel for at genopdage, hvad der sker i kapitlet.

Det vigtigste her er at lave en vurdering af, om kapitlet fortjener en plads i historien. At fortjene en plads betyder at kapitlet naturligt nok skal bidrage med noget til historien. Det kan være som en del af den stigende spændingskurve, vigtige informationer, uddybning og forståelse af en karakter eller lignende.

Det skal være sådan, at kapitlet tilføjer noget væsentligt til historien. Det skal være sådan at historiens intensitet stiger hele vejen. Det bør være sådan at historiens midtpunkt er omdrejningspunktet. Og naturligvis skal det være sådan at indledningen og afslutningen hænger sammen. Konflikt = løsning.

2: Scenegennemgang

Efter det strukturelle overblik skal hver scene have en revision. Dvs. nu gennemlæser du din historie igen. Dette kræver igen at du ved, hvad der sker i hver scene og måske behøver en skrålæsning. Det kan også være en mere detaljeret læsning i særligt vigtige scener.

Fordi det du leder efter i denne revision er om hver scene indeholder et mål, en konflikt og en forandring.

Disse elementer er vigtige for at historien hele tiden holder momentum, har spænding, ikke bliver kedelige og at dine scener har et formål.

I alt dette kan du vælge at holde fokus på om din POV forbliver konsistent. Naturligvis ikke uden udvikling, men i høj grad ikke skifter holdninger hen over natten uden at blive præget. Hold din vurdering af hver karakter i baggrunden i dette sceneperspektiv.

Det værste, der kan ske her er at du har for mange kedelige transportafsnit, hvor karakterne siger det samme, eller scenerne ligner hinanden dvs. at hver gang karakterne skal tales, så sidder de om lejrbålet eller endnu værre læseren får følelsen af at de står i hver deres telefonboks og taler sammen (white room effekten). Det kan også være ensartede samtaler hvor baggrunden blot skifter og dine karakterer ikke adskiller sig fra hinanden og hvis de gør, at de skifte holdninger som vinden blæser.

3: Linjegennemgang

Når du har styr på, at alle scene fortjener en plads i historien, er det tid til at blive detaljeret. Det kræver den første virkelige og detaljerede gennemlæsning.

Du skal have fire fokuspunkter i denne gennemgang.

A: Brug de rigtige ord. Du skal finde alle djævleord og omskrive. Se hvilke ord, der er djævleord her: Link.

B: Er alle filterord slettet? Hvis du husker filterord fra opslaget om Show Don’t Tell, så er det et af værktøjerne til at få din historie til at virke mere dramatiseret og ikke fortalt. Filterord er fx: Han vidste, han følte, han observerede, han hørte, jeg så, jeg mærkede. Ok, du forstår pointen, ellers skal du læse med her: Link

C: Bruger du aktive verber? Passive verber er s-passiv dvs. verber der ender på -s, eller at bruge konstruktionen med blive-passiv, dvs. når du danner en sætning med hjælpeverbet “at blive”. Det skal du ikke, men i stedet skal nøglen til omskrivningen være er at finde ud af, hvem der udfører handlingen (aktøren), og gøre denne person eller ting til sætningens grundled.

D: Har hver karakter replikindividualisme? Har hver karakter deres egen personlighed og ikke mindst adskiller personerne sig fra hinanden.

Du kan (her kommer en ikke dokumenteret påstand) gå ind i enhver folkeskoleklasse fra 7. klasse og op ad og så sidder der måske 5-10 ens piger og 5-10 ensartede drenge. Ovenikøbet forsøger de at tale fuldstændig på samme måde, med de samme seje vendinger og slangudtryk og så laver de samme gestik enten med håndtegn eller bevægelser. Sådan er det. Men hvis det er sådan det er i din historie, så bør der være en mening med det. Fx at netop hovedpersonen skiller sig ud på en eller anden måde.

I en historie bør læseren uden problemer kunne genkende de væsentlige karakterer på udseende, handlinger, tanker og i dialoger.

Måske kræver denne fase i redigeringen én gennemgang med punktnedslag men hele tre gennemlæsninger, fordi du vil koncentrere dig om hver del individuelt. Okay. God fornøjelse.

D: Polering

Nu er det tid til en sidste polering.

Med tættekam og måske trætte øjne skal du gå målrettet efter at læse al tegnsætning og stave-/slåfejl.

Kommatering, semikolon, tankestreger, citationstegn, udråbstegn og spørgsmålstegn, udeladelsestegn (eller ellipse – de tre prikker), linjeskift når dialogen skifter til en ny person, inkvitter, indrykning (hvis du bruger sådan noget), røde streger i dit dokument (hvis du bruger word og har sat denne funktion til), osv.

Du kan også gå målrettet efter alle at/af, der/det, en/et/er, i/I, vist/vidst, osv. Alle de ord, der let og næsten usynligt finder vej og hvis formål udelukkende er at give en forfatter hjerteslag, hvis de finder vej til en trykt bog. Fordi det gør de. Det er deres formål.

Husk, at du ikke kan og ikke bør kombinere faserne i revisionen af dit manuskript. Det er fjollet at prøve, fordi det går galt undervejs. Du får meget mere ud af at holde faserne adskilt og du får til slut en følelse af, at du ikke kan gøre det bedre end dette. Det bliver en helstøbt fornemmelse af succes, når du er færdig.

Nu er dit manuskript klar til verden hos et forlag.