Aktantmodellen

Forlaget Tyrs gode råd om aktantmodellen

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om en model til at afklare karakter og plotsammenhæng.

Hvad er aktantmodellen?

Aktantmodellen er en analysemodel, der opdeler de vigtigste roller i en fortælling (aktanter) i seks faste kategorier for at analysere forholdet mellem dem.

Ordet “aktant” kommer fra latin, hvor “actus” betyder handling. En aktant er én, der handler. Aktantmodellen er en model, hvor vi får overblik over, hvem der handler i historien.

Modellen består af seks roller hhv. subjekt, objekt, hjælper,  modstander, giver og modtager, som hjælper med at identificere personernes mål og handlinger i fortællingen. 

De 6 aktanter

De seks aktanter:

Modtager: Den, der modtager objektet til sidst. 

Subjekt: Hovedpersonen, der driver handlingen frem.

Objekt: Subjektets mål eller det, de stræber efter at opnå.

Hjælper: En, der bistår subjektet med at nå sit mål.

Modstander: En, der aktivt modarbejder subjektet.

Giver: En, der giver objektet til subjektet.

Anvendelse af modellen

Modellen er egentlig en hjælp til at tydeliggøre de modsætningsforhold og konflikter, der driver handlingen frem. 

Modellen blev oprindeligt udviklet til at analysere folkeeventyr, men kan også bruges til at analysere andre historier og film, reklamer, noveller. Og har du styr på at analysere din egen historie, så har du fat i læserens oplevelse.

Aktanterne behøver ikke altid at være personer. De kan også være genstande, abstrakte idéer eller overnaturlige væsner. I nogle tekster kan det være svært at udfylde alle seks roller, men modellen er alligevel nyttig til at danne sig et overblik over de vigtigste aktanter og deres roller.

Hvornår bruges aktantmodellen?

Aktantmodellen er velegnet til hurtigt at definere konflikten i historien, herunder de to modpoler som etablerer spændingsfladen og dermed historiens plot. Dog kan modellen udvides, således at hjælperen kan have sine egne modstandere, og omvendt at modstanderen kan have sine egne hjælpere. Modellen behøver ikke nødvendigvis at udfyldes med konkrete personer, idet idéer og ting også kan hjælpe, stå imod, give, og modtage. Eksempelvis kan subjektets følelse af frygt være modstanderen i en fortælling. Der kan skelnes mellem to slags fortællinger. En slags bestående af en objektiviseret aktantmodel, hvor hver aktant udfyldes af mindst én forskellig karakter. En anden slags består af en subjektiviseret aktantmodel, hvor samme karakter udfylder flere aktantroller.

Teksten er skrevet med hjælp fra Ind i Dansk og Filmcentralen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *