Forlaget Tyrs gode råd om sprog
Denne gang handler Tyrs Tirsdag om sprog og variationen af dit sprog i din historie.
Hvorfor er variation i sprog vigtigt?
Sproglig variation holder din læser årvågen og interesseret. Du undgår kedelig tekst og du højner læseoplevelsen.
Kort fortalt vil en variation mellem lange og korte sætninger tilføre rytme til din tekst og det gør den læsevenlig, oplæsningsvenlig og til en god historie i sig selv.
Alternativet og det som oftest sker for urutinerede forfattere er at alle sætninger skrives med den samme længde. Det dræber enhver form for kreativitet, læsevenlighed, musikalitet og det er bare keeeedeligt.
Forfatteren Gary Provost har med et overraskende effektivt eksempel vist, hvordan sætningslængden kan ændre læseoplevelsen.
”Denne sætning har fem ord. Her er fem ord mere. Fem-ords-sætninger er fine. Men flere sammen bliver ensformige. Lyt til, hvad der sker. Teksten bliver nu langsomt kedeligere. Lyden af den nærmest summer. Der er en fastkørt grammofonplade. Øret kræver lidt mere variation.”
Som kan omskrives til noget meget mere spændende som dette, hvor sætningslængden varierer, og der skabes musik.
”Musik. Teksten synger. Den har en behagelig rytme, en melodi, en harmoni. Jeg bruger korte sætninger. Og nogle gange, når jeg er sikker på, at læseren er udhvilet, vil jeg fastholde ham med en sætning af betragtelig længde, en sætning, der brænder af energi og bygger sig op med hele crescendoets fremdrift, buldrende trommer, bragende bækkener, lyde, der siger lyt til dette, det er vigtigt.”
Hvis du følger Provost’ eksempel – i omvendt rækkefølge selvfølgelig! – er der aldrig nogen, som vil kalde dine tekster for ”en fornøjelse at læse” igen.
Findes den magiske formel?
Neh. Desværre. Der findes desværre ikke én magisk formel for, hvordan du skal variere dit sprog og længden af dine sætninger. En god tommelfingerregel for rytme er dog at variere sætningslængden, holde et gennemsnit på 15-20 ord per sætning, undgå for lange sætninger (over 25 ord) og bruge korte sætninger for effekt. Det burde give den bedste variation, men det kræver at du tænker over det. Den bedste formel er nemlig variation, der skaber flow og læsbarhed for målgruppen. Du kan ved at gøre brug af af LIX-tallet vurdere sværhedsgraden til målgruppen.
Principper for at skabe rytme
Variation er nøglen: Skift mellem korte, præcise sætninger og længere, mere beskrivende sætninger for at undgå monotoni.
Gennemsnitlig sætningslængde: Stræb efter omkring 15-20 ord per sætning for en letlæselig tekst, men lad dette være et gennemsnit.
Korte sætninger (3-10 ord): Brug dem til at skabe punch, understrege en pointe, eller som pauser for at give læseren et pusterum. Du vil med korte sætninger øge tempoet i historien.
Lange sætninger (20+ ord): Disse kan bruges til at skabe flydende beskrivelser, opbygge spænding, eller forklare komplekse ideer, men brug dem sparsomt. Ved at bruge lange sætninger sætter du tempoet ned i historien, og bliver de for lange kan du risikere, at læseren mister rytmen.
Eksempel:
- Uden variation (monotont): Regnen silede. Skyerne hang tunge. Vi gik en tur i skoven. Det var en forfærdelig dag. Dråberne faldt. Bladene græd. Himlen var sort.
- Med variation (bedre rytme): Solen skinnede og fuglene sang i de rustrøde bøgetræer. Gåturen i skoven var lige hvad humøret havde brug for, og lige hvad følelsen af at leve kunne fornøje sanserne med. Efterårsbladene dansede ned fra grenene mod den klare, blå himmel som baggrundsbilledet og livet var skønt
Variation i sætningslængderne som gøres ved at bruge kortere sætninger som markører og længere som beskrivelser, skaber du en naturlig og engagerende læseoplevelse.
Andre gode råd
- Del informationer op. Én sætning = én information. Sæt et punkt og lad en ny information komme til.
- Punktummer gør det lettere at læse din tekst.
- Undgå lange sammensatte ord – opløs dem
- Skriv ikke i telegramstil – det gavner ikke forståelse af det du vil sige
- Undgå indskudte sætninger – de kan gøre det svært at forstå informationen i historien
- Undgå sammensatte navneord – f.eks. indkommer eller fremsender

