Forlaget Tyrs gode råd
Et nyt godt skriveråd. Denne gang om “In medias res”.
Hvad betyder “In medias res”?
Begrebet ‘in medias res’ er latin og betyder ”midt i tingene”. Okay, siger du så. Hvorfor skal jeg vide det?
Betydningen af In medias res
Når en historie begynder in medias res, betyder det, at den begynder midt i begivenhederne. Læseren bliver kastet direkte ind i handlingen uden indledning. Det kan også kaldes historiens anslag, men uden alt det der med at bygge scenen op. Handlingen eksploderer fra første ord og skal vække læserens interesse med det samme.
Læs gerne mere om Prologen her eller Eksposition her eller den første sætning her.
Mange moderne noveller og romaner begynder in medias res. Når forfatteren har valgt in medias res og dermed starte historien midt i en handling, der fx kan være et røveri, midt i en flugt, midt i en kamp til døden, i et skænderi, midt i en håndboldkamp eller med den afgørende scoring eller andet, hvor læseren bliver smidt ind i en handling, som allerede er i gang, så er effekten at fange læserens opmærksomhed, så bogen mere eller mindre bliver umulig at lægge fra sig. Læseren ved at der har foregået noget inden teksten gik i gang, som læseren er gået glip af. Derved tvinges læseren ud i at læse videre for at forstå, hvad der er grund til det, som foregår. In medias res sætter også et hurtigere tempo i teksten, end når der fx startes med en præsentation af miljø og hovedperson. Dermed kan det være et aktivt valg fra forfatteren for med det samme at få fart i handlingen. Men pas på! Du kan ende som beskrevet i Prologen, og det vil være skidt for din historie.
Selvom læseren ikke har fået en lang introduktion eller forklaring om personer og situationer, er hensigten at inddrage læseren i historien øjeblikkeligt. Teknikken giver en følelse af øjeblikkelig spænding, fart og dynamik, da den springer direkte ind i handlingen uden unødvendig introduktion af baggrundsinformation, og dermed øges tempoet i fortællingen. Læserens opmærksomhed fastholdes i og med, at manglende baggrundsinformation skaber spørgsmål, og dermed vokser lysten til at læse videre. Da læseren bliver indført i en situation uden en fuld forklaring, opstår en fornemmelse af at opdage begivenhederne sammen med karaktererne og en følelse af at være en del af historien. I en In medias res-fortælling er spændingen ofte forholdsvis stor, og den mimetiske modalitet er ofte stærk. Det betyder, at afstanden mellem læser og karakter/begivenhed ikke er stor. Læseren kommer helt tæt på historien.
Er In medias res et genretræk?
På GoTutor kan man læse at man godt kan kalde In medias res et genretræk. Udtrykket er en narrativ teknik, som sagtens kan anses som et genretræk, fordi den kan blive brugt i mange litterære og kunstneriske genrer. Genrerne kan være eventyr, science fiction, krimi, drama, komedier osv.
Metoder af In medias res
In medias res kan bruges som en udramatisk begyndelse eller en dramatisk begyndelse af historien. Her er to eksempler på brug af In medias res:
Den udramatiske:
“Alice, du hører jo slet ikke efter, hvad jeg læser for dig!” sagde Alices søster strengt. “Undskyld, men det er sådan en kedelig bog. Der er jo slet ingen billeder i den.”
“Men, søde ven, nogle af verdens bedste bøger har ingen billeder,” forklarede søsteren. “Det kan være,” svarede Alice og klatrede ned fra træet.
Alice i Eventyrland af Lewis Carroll.
Den dramatiske:
“Hun krattede fingerspidserne til blods på de glatte vægge og bankede knytnæverne mod de tykke ruder, til hun ikke længere kunne mærke sine hænder. Mindst ti gange havde hun famlet sig frem til ståldøren og sat neglene i sprækken og flået i den, men døren var urokkelig og kanten skarp.”
Kvinden i buret af Jussi Adler-Olsen
Den selvskrevne til dette indlæg:
“Av!” klynkede den lyshårede dreng og jog blikket rundt for at finde en udvej. Den mørkhårede og noget større dreng betragtede sit offer.
“Åh, lille ven. Skal du hjem til moar nu?” Han lo og tog igen fat i den hulkende dreng. “Op at stå…,” sang den mørke dreng frejdigt. Grebet om overarmen var hårdt og intenst.
“Av! Lad mig være!” Den lille dreng kom på benene og slog med en knyttet næve på armen, der fastholdt ham og gjorde flugt umulig.
“Hold dog kæft eller du får et slag over munden.” Den store dreng hvislede ud mellem tænderne, mens han greb ud efter armen, der slog løs. “Vil du gerne miste et par tænder, eller hva?”
Kongeklenodiet 2 af Thomas Rud Jensen