Forlaget Tyrs gode råd om sætningsopbygning
Denne gang handler Tyrs Tirsdag om noget så kringlet som forvægtskonstruktioner.
Det er ikke kun længden af dine sætninger, der kan have betydning for, hvor svær en sætning er at forstå eller hvor kringlet den kan lyde i ørene på en læser, der læser din historie første gang, og dermed ikke ved hvad der sker på forhånd. Du kan nemlig konstruere dine sætning enten med forvægt eller med bagvægt.
Derfor skal du være opmærksom på forvægt og bagvægt i dine historier, hvis du for eksempel får at vide, at din historie er tung, svær at læse, er kringlet formuleret etc.
Det er især forvægtskonstruktionerne som du skal passe på, fordi netop de sætningskonstruktioner giver en mere kringlet tekst, der er sværere at forstå. Nu skal du høre hvorfor.
Ophobning af underordnede led før det centrale led, fx mange og tunge adled før kernen i en genstandshelhed, eller omfattende ledsætningskonstruktioner før oversætningens verbum giver forvægt. Forvægt er karakteristisk for ældre akademisk skriftsprog, både fiktions- og sagprosa. I dag er forekomsten af forvægt dog stort set begrænset til officielt sprog (love, bekendtgørelser og til ræsonnerende sagprosa).
Forvægtskonstruktioner opleves gerne som tunge og forståelseshæmmende, fordi de stiller krav til læserens sproglige overblik, og fordi moderne normalprosa er præget af bagvægt. Forvægt optræder undertiden i lyrik som et kompositionsprincip: spænding-udløsning.
Her er et eksempel:
“På grund af stor efterspørgsel på vores seneste spændingsroman må vi desværre melde udsolgt allerede efter blot tre måneder.“
En fin sætning, og kan absolut læses. Hvad er fejlen her. Du undrer dig. Altså sætningen er fin, hvis den var korrekt. Det er den ikke, men det er ikke pointen her. Pointen er at sætningen har forvægtskonstruktion. Kan du se det? Verbet (udsagnsordet) er placeret sent i sætningen. Problemet heri er, at læseren først sent forstår pointen med sætningen, nemlig at spændingsromanen er udsolgt. Tommelfingerreglen er, at jo før navne- og udsagnsord kommer, jo lettere er sætningen at forstå.
Her er eksemplet skrevet med bagvægt.
“Vi må desværre melde udsolgt på vores spændingsroman allerede efter tre måneder på grund af stor efterspørgsel.”
eller:
“På grund af stor efterspørgsel må vi melde udsolgt på vores spændingsroman allerede efter tre måneder.“
Umiddelbart kan det virke lidt besværligt og forvirrende at tænke forvægt og bagvægt ind i alle sætninger i en historie. En god tommelfingerregel kan dog være at se sætningen som en vippe. Hovedsætningens verballed er vippens forankringspunkt. Vippen er akkurat lige så lang som sætningen. Ordene på hver side af forankringspunktet tynger altså vippen. Alt efter om verballedet er først eller sidst i sætningen, vil vippen tippe til den ene eller den anden side.
Det kræver dygtighed at konstruere en god, velformuleret sætning med bagvægt. Bagvægtskonstruktioner bruges typisk i talesprog. Det er dog en fordel at bruge bagvægt i dine skrevne tekster også, for når du skriver med bagvægt, bliver dit budskab tydeligere. Dine læsere skal nemlig ikke lede efter budskabet.
Vi tager lige et eksempel mere.
Eksempel på bagvægt: Jeg elsker sci-fi med rumskibe, der er placeret på en teknisk velformuleret historie, som først er mulig at gennemskue, når helten har arbejdet sig langt nok ind i handlingen.
Eksempel på forvægt: Sci-fi med rumskibe, der er placeret på en teknisk velformuleret historie, som først er mulig at gennemskue, når helten har arbejdet sig langt nok ind i handlingen, er bare det bedste.
