Forlaget Tyrs gode råd om negationer

Denne gang handler Tyrs Tirsdag om negationer, og hvad er så det, kunne du finde på at spørge. Her kommer svaret og et lille forslag til at undgå negationer. Fordi det første du skal vide er, at brug af negationer er skidt, hvis du overdriver fx med dobbelt. trippelt eller polynegationer.

Negationer er sætninger, der er negative. De er benægtende. Det er der jo som regel ikke noget farligt i. Enhver god historier består af konflikter og derfor kan vi nok ikke undgå et nej i ny og næ. Men hvis du bruger netationer som dobbelte eller flertydige med endnu flere negationer i sig, ja så er det problematisk, fordi de er svære læse. Én negation går an. Den forstår vi relativt let. En dobbeltnegation må vi som regel læse et par gange, før den giver mening. Står der tre eller flere negationer i træk, så er vi virkelig prisgivet. Vi forstår ikke sætningen.

Problemsætninger

Et godt eksempel på en problematisk negationer findes i striben i Basserne nr. 1106 på side 59, stribe 2. Hvis du har adgang til den, så læs den, ellers skal vi forsøge her at ridse samtalen op.

Seriens hovedperson, Filip, skal være alene hjemme mens forældrene tager på ferie. På vej ud af indkørsel stikkere Filips mor hovedet ud af vinduet og råber:

Gør ikke noget, vi ikke ville gøre!

Hvorefter Filip vender sig mod sin bedste kammerat og siger:

Det udelader alt andet end at gøre rent i køkkenskabene og barbere sin ryg.

Det kræver lidt at forstå den helt korrekte betydning af sætningen og måske det sjove i den, men vi er selvfølgelig ikke dummere end at vi godt kan regne ud, hvad serietegneren mener. Det var sjovt, fordi det var en vittighed baseret på negationer, men det betød ikke at vi ikke måtte læse sætningerne og striben flere gange for at forstå, hvad der egentlig stod. Uha. Også her finder dobbeltnegationer sted.

I striber er der tre negationer i træk, og det er næsten umuligt for hjernen at fatte. Og det er netop hjernen, der har forklaringen på problemet med negationer.

Underbevidstheden driller

Det er vores underbevidsthed, der driller. Den er ude af stand til at forstå negationer. Prøv for eksempel dette lille eksperiment, som vi kender fra Jan Hellesøes udsendelser. Luk øjnene og udfør kommandoen. Bagefter åbner du øjnene og læser videre.

Kommando: Du må ikke tænke på en elefant.

Luk øjnene…

Hvis du har udført kommandoen, så besvar spørgsmålet: Hvad tænkte du på?

Jans og vores gæt er at din underbevidsthed fremmanede et billede af en elefant for dit indre øje. Endda til trods for dit forsøg på at lade være. Efter et stykke tid lykkes det dig måske at tvinge dine tanker over på noget andet, men til at starte med kan du ikke undgå elefanten.

Det er egentlig også meget logisk. For at undgå at tænke på en elefant er din hjerne jo nødt til at bearbejde begrebet “elefant” for at undgå den. Det er den samme mekanisme, der sker når vi støder på negationer i tekster. Vi opfatter først subjektet i sætninger og begynder at bearbejde det. Det er subjektet, der giver kontekst og mening. Derefter begynder vi at danne os et billede af, hvad der sker for subjektet. Dermed har du her løsningen på problemet.

Undgå mange negationer og gør teksten let at læse

Dine tekster bliver meget lettere og hurtigere for læseren at læse, hvis du undgår negationer. En negation opstår når du bruger ord som ikke, aldrig, ingen, umulig, udelade osv. Det er ord som give din sætning den omvendte betydning. De bruges til at afvise, udelukke eller ophæve indholdet af et udsagn. Ved at bruge negationer ændres en positiv påstand til en negativ, hvilket gør tekster sværere at læse. Det er krævende for hjernen at skulle vende betydningen.

Læseren har størst udfordringer, når der optræder mere end en negation i træk. Det let nok at forstå enkeltnegationer, men prøv at undgå at bruge mange af dem.

Du behøver ikke at undgå negationer for alt i verden. Men når du støder på typiske ord, der giver sætningen den modsatte betydning, så overvej om du kunne omformulere din sætning. På den måde hjælper du læseren og du øger sandsynligheden for at dit budskab bliver læst.

Tænk på disse sætninger:

• Det var ikke en umulig rejse ud i det forladte land –> Det var en mulig rejse.
• Han havde ikke sagt ingenting, da de mødte første gang. Faktisk rablede han alt muligt af sig –> han talte meget
• Det var ikke en usandhed, hvad lejemorderen sagde –> han talte sandt
• Han havde på ingen måde ikke opfyldt kriterierne for at være en god kæreste –> han kunne gå an
• Det kan ikke bevises af nogen alkymist, at det er umuligt at lave guld af bly –> øh ja. Nogen tror de ved noget.

Negation og ordstilling

Subjektet kommer normalt før verbet, mens objektet normalt kommer efter – altså Subjekt-Verbum-Objekt. Negative objekter, såsom ingenting, intet, ingen, skal stå på den plads som normalt er udfyldt af nægtelsen.