Hvad er dysfemisme?

Dysfemisme er når du bruger udtryk, der er nedsættende, vulgært eller stødende (Hvor du kunne have valgt et neutralt ord). Effekten er at tilkendegive eller understrege en karakters holdning og på den måde påvirke læseren direkte til at synes det samme, eller til at få en holdning til den karakter, der siger det.

Dysfemisme er dermed en måde at farve sproget på. Det vil typisk træde frem med enkelte ord, der er farvet til en bestemt verdensanskuelse.

Eksempler kunne være:

Bonderøv som typisk anvendes, når nogle taler dårligt om folk fra landområder.
Kolde hænder er et andet negativt billede på akademikere i den offentlige sektor.
Boomer bruges indimellem til at omtale ældre (+55 år), der ikke har samme blik for teknologi som yngre generationer. Klimasyndere om folk der ikke lever efter bæredygtige normer.

Andre hurtige eksempler:

• Kælling om en kvinde
• Bondeknold om en person fra landet
• Københavnersnude om en københavner
• Bøsserøv om en homoseksuel mand
• Økohippie om én, der går op i økologi

Hvad er eufemisme?

Eufemisme er når der anvendes et mildere udtryk eller beskrivelser om en ting eller et fænomen for f.eks. ikke at støde eller chokere læseren. Det kan også være karaktertræk, der passer med en mor eller en pleaser.

Omvendt dysfemisme så kan du med en eufemisme farve dit ordvalg meget mildt. Det ses typisk, når vi taler om svære emner som død. Her er det ikke unormalt at anvende eufemisme. Vi kender alle sammen talemåder som ”At ånde ud”, ”At sove stille ind” og ”At gå bort.”

Men eufemismer anvendes også, når noget er vanskeligt eller svært. Vi tyer til eufemismer i faste udtryk som: ”Han var tung at danse med” og ”Livet var ingen dans på roser.”

Andre hurtige eksempler:

• At stille træskoene (dø, krepere)
• At have samleje (dyrke sex)
• At have et uheld (fik skåret hånden af i hækkeklipperen)

Brug af begreberne

Dysfemisme indebærer brugen af stærkt negativt eller groft sprog eller udtryk for at beskrive noget eller nogen. Denne form for sprogbrug tjener normalt til at fremkalde en negativ opfattelse eller vurdering af det, der beskrives. Derfor skal du bruge metoden med omtanke og med viden om, at du direkte påvirker læseren i en negativ retning. Du, som forfatter, kan som alvidende fortælle skrive dig til en katastrofe over for en læser, der er nem at chokere, provokere eller støde. Blandt personer, der er lette at krænke, kan det være din bogs endeligt hos den pågældende læser. I modsætning til eufemisme, hvor mildere eller mere positive udtryk bruges for at omtale noget, der ellers kunne anses for ubehageligt eller kontroversielt, har dysfemisme til hensigt at gøre det beskrevne emne eller udtryk lyde mere fornærmende, uanstændigt eller negativt.

Dysfemisme kan variere i graden af ​​sin negativitet og kan bruges i forskellige kontekster, herunder humor, satire, polemik eller i mere kritiske og aggressive situationer. Den anvendes undertiden som et middel til at udtrykke vrede, foragt eller en stærk negativ holdning over for noget eller nogen. Brugen af dysfemisme kræver omhu, da den kan være stærkt følelsesmæssigt belastende eller uanstændig og derfor ikke altid er passende i alle historier. Det er vigtigt at bruge dysfemisme omhyggeligt og overveje de sociale og etiske implikationer af at bruge stærkt negativt sprog i din historie.

Dysfemisme kan have kraftige konsekvenser for, hvordan information og budskaber modtages, så det er vigtigt at overveje konteksten og formålet med dens brug.

I den verden vi er en del af i dag, skal du være opmærksom på, at der er læsere, der har end dog meget stærke holdninger til brug af nedsættende ord og at gøre grin med fx minoriteter mv. Racistiske udtryk eller at pege fingre af det “unormale” kan også let stikke af.

Ved brug af eufemismer kan du havne i den fælde, der hedder flosker og klichéer. Derfor er det ikke lige til at holde sin sti ren for det. Omvendt kan du selv finde på dine eufemismer og stå i en situation, hvor din læser ikke forstår, hvad du mener.

Eksempler

Forlagets udgivelse om De Sorte Magter har en bevidst dysfemistisk slagside, der i første bog omfatter objektificering af kvinder, jokes om handicappede og en fremhævelse af etnicitet i forhold til kriminalitet.

Forlagets udgivelse om Byfesten har eufemistiske tendenser i forhold til at ryge, at ryge hash, at drikke, kriminalitet og mord, seksualitet og incest og måske også at spise slik i overflod. Det har den, fordi den henvender til en aldersgruppe helt ned til 10-12 år.