Hvad er forskellen på ironi og sarkasme?

Ved ironien er det tanken, der udstilles og dementeres.

Ved sarkasme er tankens ophav der kritiseres og hånes.

Der er ikke noget skarpt skel her, for ingen tanke er uden ophav, og en person er som kommunikator ikke andet end sine tanker. Det er derfor ofte vanskeligt at skelne mellem sarkasme og ironi, men sarkasme vil oftest være rettet mod en person og beregnet på at håne eller ydmyge personen. Sarkasme behøver dog ikke nødvendigvis at indbefatte ironi, men kan også rumme f.eks. underdrivelse og kan være beslægtet med satire.

Definitionen af ironi er en udtryksform, hvor man med tilsigtet komisk eller spottende effekt siger det modsatte af, hvad man mener.

Definitionen af sarkasme er en hånlige eller spydige bemærkninger i en (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.

Brug af ironi og sarkasme i historier

De to virkemidler påvirker i stil og tone, hvordan modtageren opfatter historien. Generelt er det fælles for de to virkemidler at vi siger ét, men mener noget andet. Den dobbelthed skal modtageren fange. Kommer vi ikke ud over rampen for læseren, så er det generelt skidt for historien – og det kan være svært.

Tit er det lettere at opfange ironien i talesprog, fordi modtageren får små hints fra den talendes kropssprog, ansigtsudtryk eller tonefald, der fortæller, at vi ikke skal tage det sagte bogstaveligt. Denne fordel har du som forfatter naturligvis ikke i det skrevne sprog, hvor du behøver at gøre læseren opmærksom på karakterens kropssprog samtidig.

I en tekst må læseren derfor forstå ironien ud fra konteksten eller måske ud fra et andet sprogligt virkemiddel såsom overdrivelse og underdrivelse. Ind imellem går det galt, og så misforstår læseren fuldstændig teksten og hensigten.

Tre typer af ironi

I litteraturen er der tre forskellige typer ironi

• verbal
• situationsbestemt
• dramatisk ironi 

Verbal ironi

Verbale ironi opstår, som du kan anvende i dialog, når en karakter siger én ting, men faktisk mener det modsatte. Definitionen af ​​verbal ironi er, at karakteren har til hensigt at sige noget, der er i modsætning til den bogstavelige eller sædvanlige betydning af ordene. Verbal ironi opstår ofte i form af sarkasme eller tør humor. Det kan dog også være mere subtilt og angribende. Mange læsere er velbevandret i verbal ironi, uanset om de ved det eller ej! De siger måske ofte én ting og mener det stik modsatte såsom: “Vi har lektier i aften? Yay!”

Et andet godt eksempel på verbal ironi, der kan anvendes i dialog som personkarakteristik til at give dybde er at lader karakteren kigge ud af vinduet i trist, regnfuldt vejr, og så udbryde: “Sikke en smuk dag!” Dette er et eksempel på, at den tilsigtede betydning er det modsatte af den sædvanlige betydning af sætningen.

Inden for hovedkategorien ​​verbal ironi er der følgende underkategorier: 

• sarkasme,
• underdrivelse,
• overdrivelse og
• sokratisk ironi ; opkaldt efter den berømte antikke græske filosof, Sokrates. Sokratisk ironi er, når en karakter vil engagere sig i falsk uvidenhed, mens han stiller et spørgsmål, med det formål at få den person, der svarer, til at afsløre deres egen uvidenhed. Teknikken, hvorved en karakter foregiver uvidenhed, bliver ofte brugt af dygtige advokater i et retssalsdrama. Sokrates brugte selv denne teknik eller den sokratiske metode til at undervise sine elever, stimulere kritisk tænkning og føre dem til en dybere forståelse.

Situationsbestemt ironi

Situationsironi opstår, når det modsatte af, hvad læseren forventer, sker i historien. Verbal ironi refererer til en karakters ord,mens situationsironi opstår, når situationen er i modsætning til, hvad der forventes.

Et eksempel på situationsironi er, hvis en ægteskabsrådgiver blev skilt, hvis en brandstation brænder ned, hvis en politistation blev røvet, eller hvis du faldt i søvn, mens du læste en bog om søvnløshed!

Situationsironi i din historie giver læseren et overraskende twist og kan være med til at uddybe forståelsen af ​​karakterer eller temaer. Situationsironi viser som regel læseren, at ikke alt er, hvad det ser ud til.

Inden for hovedkategorien af ​​situationsironi er underkategorier.

• Kosmisk ironi : hvor der er et overnaturligt element såsom en højere magt såsom Gud, skæbnen eller Universet, der skaber ironien i situationen. 
• Poetisk ironi, også kendt som poetisk retfærdighed, hvor en situation i sidste ende får den retfærdige eller dydige karakter til at blive belønnet og deres fjender straffet. 
• Historisk ironi, hvor udfaldet af en begivenhed er det modsatte af, hvad der var tiltænkt. I dette tilfælde giver bagklogskab karakteren eller læserperspektivet mulighed for at se den historiske begivenhed så ironisk, da dens resultat var et, der aldrig var forventet.

En dygtig forfatter vil behændigt flette relevante elementer ind i deres historie, hvilket giver et rigt tapet af humor og overraskelse, der har en varig komisk effekt på læserne.

Dramatisk ironi

Dramatisk ironi ligner situationsironi, men med dramatisk ironi ved læseren noget, som hovedpersonen eller andre personer ikke ved. I den græske tragedies område spiller dramatisk ironi ofte en central rolle. Det faktum, at læseren er opmærksom på noget, som karakteren ikke er, skaber drama, spænding og spænding, når du roder til karakteren for at “finde ud af det.” I tilfælde af dramatisk ironi kan historien blive god til sidst.

En undergruppe af dramatisk ironi er tragisk ironi. Som navnet antyder, er dette en sag, hvor alt ikke ender godt. Publikum er stadig fortrolige med mere information end karakteren og er klar over, at karakterens mangel på information er det, der vil føre til den tragiske afslutning.

Kort fortalt

Med brug af ironi og sarkasme til at farve dine karakterer, giver du dem en personlighed og en dybde, der er godt for læserens mulighed for at leve sig ind i historien og dine karakterers liv og handlinger.

Pas med med brug af ironi og sarkasme uden at gøre situationen kendt for læseren. Brug karakterens kropssprog og øvrige holdninger og væremåde til at understrege brugen af ironi.