Hvad er tunge sætninger?

Åh… Tekst kan mange ting, men hvis du støder på kedelig og tung tekst, så er du ikke i tvivl. Kedsommeligheden emmer fra siderne. Du læser samme tekstafsnit om og om igen. Du kommer ikke videre. Du gaber kæben af led. Din læseoplevelse udmagres, og du misten lysten til bogen. Måske tvinger du dig igennem, men oplevelsen hænger ved som noget træls. Bogen var svær at læse. Svær at forstå og ikke mindst svær at holde af.

Bevares. Nogle gange bør man opsøge tunge tekster for at udfordre hjernen, men der er grænser. Måske hører tunge tekster bare faglitteratur til.

Her kommer nogle bud på, hvad du skal passe på, hvis du ikke ønsker at din tekst bliver for tung.

Kancellistil

Kancellistil er en måde forfattere skriver på, når de vil lyde fagligt professionelle. Eller måske prøver at være smarte, fordi de tror det er, hvad der gør dem til rigtige forfattere. Kort fortalt: Det er det ikke. En rigtig forfatter forstår at skrive enkelt og letlæst næsten uanset genre.

Du kan kende kancellistil på mange ord foran en sætning med tillægsord + navneord. Eller mange ord foran udsagnsleddet. Nogle tror at det er smart at sætte mange indskudte sætninger sammen eller forsyne teksten med passivt sprog. Det er ikke korrekt. Sådan en tekst skaber afstand og gør teksten tung at læse, og det bliver keeeeedeligt.

Hvis du vil undgå kancellisstil skal du:

• bruge aktivt sprog
• lave korte sætninger
• sætte mange punktummer
• skrive med brug af nutidige ord

Genitiv

Bruger du meget genitiv, så er du på vej til at lægge tyngde i din historie. Genitiv er, hvor du sætter genitiv-s på tingord. Det er en tendens, der er let at gøre noget ved.

Her kommer en række eksempel på genitiv s på tingord, og hvordan det ændres:

• Kaffekoppens hank –> hanken på koppen
• Bogens sider –> siderne i bogen
• dræberøksens skæfte –> skæftet på dræberøksen
• Forlagets arrangement – arrangementet på forlaget

Men du skal huske at nogle steder er det okay at bruge genitiv s fx:

• Forfatterens ord
• Tyren Evens tøjstil

Tæt information

Sætninger, der er svære at forstå og kræver ekstra meget af læseren, har ofte tæt information. Med tæt information menes, at der kan være meget lange sætninger med formuleringer fra andre kilder. Tæt information får det meget bedre og bliver lettere at læse, hvis det brydes op i korte sætninger.

Hvis du har researchet godt og længe og du anvender viden om noget i din historie fra andre kilder, måske fagkilder, så er der risiko for at du undlader at omskrive til dit eget sprog eller din egen stemme. Her skal du passe på, fordi der er risiko for tæt information. Skriv derfor altid med dine egne ord. Din egen stemme.

Vil du gerne undgå at tæt information i din historie bliver tung, så kan du:

• Bryd lange ord op i flere ord.
• Skriv med dine egne ord. Din egen stemme.
• Oversæt fagsproget så alle kan forstå det.
• Overvej synonymer til ord på mere en syv bogstaver med ord med færre bogstaver.

Indskudte sætninger

Indskudte sætninger har det med at være en udfordring for læseren. De tvinger læseren til at holde vejret og skabe rytme i sin læsning, inden de kender det fulde omfang af sætningen. Derfor er indskudte sætninger farlige at begive sig ud i, da sætningerne hurtigt bliver så tunge, at læseren må vende tilbage og læse sætningen på ny med den rytme som er nødvendigt for at forstå budskabet i sætningen.

Derfor. Undgå indskudte sætninger i dine historier. De forstyrrer læsningen. Ofte er det indskudte ikke vigtigt for teksten – det er bare rart at vide. Lad også være med at hobe ord op foran udsagnsleddet – det er lige så slemt.

Tænk over om dét du skriver er vigtigt for budskabet. Har læseren virkelig brug for at vide dét du skriver? De indskudte sætninger kan nogle gange være mulige at supplere med i efterfølgende sætninger.

Papirord

Papirord er ord der ikke findes i almindelig tale, men kun bruges på skrift. Som regel får papirord teksten til at virke højtidelig. Vi tænker ikke så tit over det når vi bruger papirord, så pas på at de ikke sniger sig ind i din tekst.

Papirord kan være følgende:

• angående (om)
• fornøden (nødvendig)
• følgelig (derfor)
• hengå (gå)
• forløbne (sidste)
• gennemfører prisforhøjelser (hæver prisen)
• foretager en undersøgelse (undersøger)
• retter henvendelse (henvender sig)

Passiver

Aktive sætninger er the shit. Sådan er det bare. Hjernen kan bedst lide aktive sætninger. Uanset om du er forfatter eller læser. Men det er svært at skrive aktivt sprog, hvis du ikke tænker over det. Det er meget nemmere at udelade oplysninger om, hvem der foretager handlingen. Hjernen skal arbejde alt for hårdt når den skal afkode passive sætninger. Samtidig er passive sætninger ikke orienteret mod handling, hvorfor de kan være svære at huske. Ved passive sætninger tager du afstand til din læser.

En aktiv sætning beskriver et forløb.

Eksempel: Der skabes afstand ved anvendelse af passive sætninger.

Eksemplet tager ikke stilling til hvem der skaber eller hvem der anvender. Du kan altid gøre en sætning aktiv ved at spørge: hvem + udsagnsord?

Skriv i stedet noget i retning af: Du skaber afstand til dine læsere, når du skriver passive sætninger.

Flere eksempler på passive/aktive sætninger:

• Skrivetips kan findes her (passiv – mangler subjekt)
• Du kan finde gode skrivetips her (aktiv)
• Kommafejl bliver fjernet uden brug af løftede pegefingre (passiv – mangler subjekt)
• Vi fjerner dine kommafejl uden at bruge en løftet pegefinger (aktiv)
• Efter bestilling bliver bogen klargjort (passiv – mangler subjekt)
• Når du bestiller bogen, gør vi den klar til dig (aktiv)
• Gaden krydses af fodgængere (passiv)
• Fodgængere krydser gaden (aktiv)
• Der skabes afstand ved anvendelse af passive sætninger (passiv – mangler subjekt)
• Du skaber afstand til læseren, når du bruger passive sætninger (aktiv)

Kort sagt skal du tænke over, hvem du beskriver og fortæller om, og hvad du vil have dem til at gøre i din historie. Det kræver at du som forfatter tager ansvar, og tør tale direkte til dine læsere.

Sammensatte ord

Lange sammensatte ord er utroligt svære at læse. På dansk er det nemt at gøre det. Nogle gange er det tilmed sjovt, men de sammensatte ord sætter læsehastigheden ned og så føles teksten tung.

Hvem husker ikke Humørkortstativsælgersønnen.

Kort fortalt gør lange sammensatte ord teksten svær at læse. Når du har et langt ord, så overvej om du kan dele det op i flere ord. Du skal selvfølgelig ikke dele alle sammensatte ord op. Der findes ord som giver mening og er lette at læse. Fx “dræberøkse”. Det giver ikke så meget mening at dele ordet op til “en økse til at dræbe med”, hvis du ikke vil virke alt for NOOB.

Når du opdeler et sammensat ord hjælper forholdsordet med at gøre ordet nemmere at forstå.

Svære ord og begreber

Brug altid (eller så godt som altid) det mest simple ord af alternativerne. Det er altid en god idé at forklare svære begreber. Når du bruger fagbegreber, så gå ud fra at læseren ikke kender dem. Måske har du fundet nogle fine og flotte ord i en fagtekst og så vil du bruge dem, fordi du så mener at læseren klapper i hånderne over, hvor vild du er til at researce og faktisk har brugt de rigtige fagbetegnelser. Husk at mange læsere kommer til din historie for første gang uden at kende fagbetegnelserne. Hvis de støder på en masse begreber de ikke kender, kan du skræmme dem væk.

At du forklarer begreber og holder et simpelt sprog betyder ikke at du taler ned til læseren. Uanset læserens niveau, vil læseren opfatte det positivt at teksten er nem at læse og forstå og at der findes en forklaring på svære ord og begreber.

Svære ord kræver ikke en forklaring. Men det er en god idé at oversætte dem til et sprog som alle kender.

Fx: Ved etableringen af din hjemmeside bør du overveje hvordan den skal finansieres.

Sætningen bliver lidt tung. Skriv hellere noget i retning af: Når du starter en hjemmeside bør du tænke over, hvordan du kan betale udgifterne til den.

Du kan endda gøre sætningen endnu bedre ved at tage stilling til hvilke udgifter du mener.

Verbalsubstantiver

Hvad er verbalsubstantiver? Et svært ord og begreb som de færreste nok har kendskab til. Verbalsubstantiver er udsagnsord, der er lavet om til et navneord. Du kan genkende dem på deres endelser:

• -ing, -ning (lukning, spisning, forbedring)
• -else, -sel (kørsel, afvigelse)
• -en (løben, skriven, råben)

Når du fjerner udsagnsordet mister sætningen liv. Du gør den tung og kedelig. Du risikerer også at fjerne information fra sætningen. Den bliver uklar for læseren.

Undgå dem ved at bruge udsagnsordet i stedet for.

Opfordring til handling

Skriver du tunge sætninger eller tænker du ikke over, hvilke ord du bruger, så håber vi at denne Tyrs Tirsdag har hejst flaget for, hvordan din tekst kan virke og føles lettere ved få omskrivninger.