Forlaget Tyrs gode råd om karakterudvikling
Denne gang handler Tyrs Tirsdag om at skabe dybde i dine karakterer. Det er ikke altid lige nemt, men her kommer nogle finter.
Et af de stærkeste måder at give en karakter dybde, er ved at vise de følelsesmæssige barrierer som de har bygget. Måske pga. et traume, en ulykke, en dårlig barndom, mobning eller lignende. Faktisk er dette en vigtig personkarakteristisk at kunne vise karakterens grænse og herefter finde på en måde at bryde denne mur af følelser.
Følelser som disse er mere end blot særheder. De er karakterens forsvarsmekanisme skabt af fortiden fx skabt af smerte, frygt, eller et overlevelsesinstinkt som de har fortalt dem selv, at de må bruge for at komme gennem livet.
Her kommer en række almindelige situationer og karakteristikas for en person og hvordan deres mur af følelser kan nedbrydes.
Stilhed
Hvis din karakter tackler livet med stilhed, så de fremstår lukkede, introverte, forsigtige, generte, så de fx har svært ved at dele deres tanker, deres følelser, åbne op, fortælle deres historie, så er alletiders scene der sætter dybde på karakteren og historien, at tvinge denne karakter ud i en situation, hvor deres stilhed koster dem noget værdifuldt. Fx koster dem ærlighed, overlevelse, eller ikke mindst kærlighed.
Læringen for karakteren (og læseren) er at vigtige forhold i livet ikke kan forblive gemt uden konsekvenser.
Humor
Hvis du bygger din karakter, så de skjuler deres følelser om smerte, kærlighed, utryghed o.lign. med humor, ved at fortælle dårlige jokes eller blander ironi eller sarkasme ind i deres måde at håndtere andre personer i historien, så giver dette billede en god mur og distancering for at tale med andre om vigtige forhold i livet. Måske afvises de efterfølgende eller andre karakterer taler dårlige om dem, fordi de bare er trælse. Denne mur af humor giver dybde, men endnu mere, når det er tid til at bryde muren ned.
Dette gøres naturligvis ved at sætte denne karakter i en situation, hvor humoren fejler dem i det øjeblik, der betyder noget, hvilket bare efterlader dem rå og udsatte, så de udstilles overfor de mennesker som karakteren har bygget en mur mod.
Læren for karakteren (og læseren) er at de erkender, at de ikke kan skjule sig bag denne spejling for evigt. Før eller siden må de tage ansvar.
Kontrol
Hvis du bygger en karakter, der er kontrolfreak, dvs. som mikrostyrer enhver detalje omkring dem, de planlægger og i øvrigt higer fast i orden, fordi kaos engang har skadet dem, så bygger du på en karakter med en mur af kontrol omkring sig. Det giver dybde.
Dybden i denne karakter viser sig tifold i det øjeblik, du introducerer dem for en situation, der trevler alle deres planer op, og de tvinges til at stole på en anden karakter. Se dem gå i spåner for derefter at klynge sig til hjælpen.
Læringen for karakteren (og læseren) er at hvis de ikke spørger om hjælp og skal gøre alting selv, vil det koste mere end de troede.
Perfektionisme
Hvis du bygger en karakter, der skriger perfektionist, dvs. gør alt for at fremstå fejlfri, perfekt i udstråling, omsorg, empati, påklædning, holdninger, i samtaler, donationer, hjemmet er perfekt ryddet osv. i den tro, at det holder dem sikre fra kritik og fra at blive forladt af dem de elsker og knytter sig til, så giver det denne karakter dybde.
Dybden vokser eksponentielt, hvis du giver denne karakter en scene, hvor de fejler offentligt, men stadig bliver elsket og accepteret. Måske gør den endda som du ikke selv troede var muligt at gennemføre for det ikke er en perfekt måde at gøre det på, men en måde at kommer igennem kaoset.
Læringen for karakteren (og læseren) er at deres tilstedeværelse og deres autentiske jeg er værd at elske alligevel.
Vrede
Hvis din karakter bare er gennemgående sur, tvær, og irritabel og kaster om sig med udbrud mod alt og alle, så kommer de til at fremstå unlikable men stadig med dybde. De har bygget denne væg omkring dem af en grund, der kun kan være fordi de måske ikke stoler på andre mennesker, fordi de er blevet svigtet på et tidspunkt og har set vrede som deres våben mod ikke at blive såret igen.
Ved at lade deres vrede eksplodere op i hovedet på dem selv i en scene, hvor de driver en de virkelig holder af væk, så rammer du en nerve i historien, der er værd at sigte efter.
Læringen for karakteren (og læseren) er at vrede, deres personlighed og den mur af afvisning ikke er værd den pris, de betaler.
Uafhængighed
Hvis du bygger en karakter, der kun og absolut kun stoler på dem selv, dvs. at de nægter at stole på andre og nægter at lade andre styre noget uden de selv har verificeret det, og dette måske skyldes at de er blevet forrådt tidligere, så er du igang med at bygge en karakter med dybde.
Denne dybde skal naturligvis eksponeres for en situation, hvor en konflikt opstår som kræver at karakterens overlevelse er afhængig af samarbejde, teamwork og tillid.
Læringen for karakteren (og læseren) er at det at stole på andre ikke er en fatal fejl.
Vi håber at disse elementære karakteristikker i en historie får dig til at tænke over andre personligheder og hvordan du i første omgang bygger en mur af personlighed og finder en stærk scene til at bryde den ned. Det giver din karakter dybde.

