Hvad er baggrundshistorie og hvorfor er den vigtig at bruge korrekt?

Baggrundshistorie foregår typisk på sætnings- og sceneniveau. Du har en karakter i din historie, hvis baggrundshistorie eller fortid spiller en rolle i din historie. Derfor vil du give læseren et indblik i, hvorfor din karakter er som personen er ved at afsløre noget fra fortiden. Alt er godt. Det er et superfedt træk og spændende, synes nogle. Andre synes de er unødvendige. Det er naturligvis en smagssag.

Hvad kan så gå galt?

Jo, du kan bruge for meget fortalt prosa til dette brud i historien.

Fortalt prosa i baggrundshistorien

Baggrundshistorie er et almindeligt sted for fortalt prosa på sætnings- og sceneniveau. I de fleste tilfælde har læseren ikke brug for dette stop i historien for at høre hele karakterens historie eller hvorfor en særlig situation har en særlig effekt på karakteren. Læsere behøver sjældent at høre baggrundshistorien overhovedet, men den finder alligevel ind i rigtig mange historier alligevel.

Hvad der er virkelig irriterende med disse fortalt prosa scener er teknikken, fordi de er ikke traditionelle fortalt prosa. De læses bare som om forfatteren summerer eller forklarer begivenheder i romanen, mens intet sker på siderne. Læsere keder sig, skimmer siderne og brokker sig over at intet sker i romanen. Selvom disse scener ligner solide, funktionelle scener, så sidder forfatteren tilbage og undrer sig over hvorfor ingen bryder sig om at læse baggrundshistorien, eller keder sig, mens de gør.

Fortalt prosa findes dermed i baggrundshistorie i udpræget grad, da den fortalte prosa her har skjult sig i karakterens historie, sted eller en genstand og hvorfor det er vigtigt for “den rigtige historie”.

Almindelige steder at finde fortalt baggrundshistorie

Den største del af fortalt prosa i baggrundshistorien foregår på sætningsniveau, men der er naturligvis aspekter i baggrundshistorien, der kan strækker sig til hele scenen. Disse kaldes oftes flashback – se en kommende artikel om flashbacks.

Baggrundshistorie og flashback er en af de få steder, hvor dramatisering i stedet for fortalt prosa sparer dig for ord.

En baggrundshistorie er eller kan være vigtig for en karakters udviklingsark, men det er et område, der nemt kan udvikle sig til væsentligt sted at finde fortalt prosa, hvis du ikke er påpasselig. For meget af det, stopper historien, slår farten i historien ihjel, og kan føles som om du rækker hånden i vejret og siger: “Vent lige lidt. Lad mig lige fortælle dig lidt om denne karakter, inden vi fortsætter.”

Denne form for baggrundshistoriefår får som sagt din historie til at bremse op og du risikerer at miste dine læsere. Fordi hvis baggrundshistorien er dramatiseret, vil informationen i baggrundshistorien glide forbi læseren uden de bemærker det.

Her er et eksempel på baggrundshistorie som fortalt prosa:

Jane gik mod den gamle festivalpladsen. “Måske kan vi finde delene derinde?”
Imens Bob og Jane gik langs den forladte indfaldsvej, tænkte Bob tilbage på da han arbejdede på en festivalplads lige som denne. Han brugte hele dage på at få folk til at bruge fem kroner på et ringekast-spil som kun en ud af tusind kunne vinde.
“Jeg vil tro, at det er et forsøg værd.” Selv hvis oddsene var imod dem.

Dette er en standard fortalt baggrundshistorie. Informationen flyder ikke med resten af scenen og tilføjer intet til karakteren Bob overhovedet. Alt er ellers anført okay, så der er ingen grund for læseren til at forsøge at regne alting ud. Bemærk “red flag” ordene ‘imens’ og ‘da’ (se artiklen om Show don’t tell).

Hvis vi prøve at lægge samme information ind i Bobs stemme/tanker, så virker baggrundshistorien ikke nær så fortalt.

Jane gik mod den gamle festivalpladsen. “Måske er vi heldige og finder noget at bruge derinde.”
Bob sukkede. Sikkert ikke. Han plejede at arbejde på en festival lige som denne. Brugte hele dage på at få folk til at bruge fem kroner på et ringekast-spil, som kun en ud af tusind ville vinde. At finde erstatningsdele til en generator derinde var måske tættere på en til en million.
“Jeg formoder at det er et forsøg værd.” Selv hvis de skulle riskere en del mere end fem kroner.

Et skifte ind i Bobs hoved og tanker får sætningen og scenen til at virke mere som et minde. Det relaterer sig desuden til hvad der sker i scenen og endda giver et varsel om de udfordringer de måske kommer til at møde på festivalpladsen.

Du kan redigere yderligere for at læseren selv skal finde ud af, at Bob tidligere har arbejdet på et festival uden at fortælle dem det overhovedet.

Jane gik mod den gamle festivalplads. “Måske er vi heldige og finder noget brugbart derinde.”
Bob hoppede op på en stor klippeblok og bukkede som en blomst. “Træd nærmere, træd nærmere og prøv lykken, lille dame. Kun fem kroner for ti ringe og din chance for at vinde en snavset gammel del, der kan redde dit liv.”
Jane lo. “Har du nogensinde overvejet et liv som professionel klovn?”
“Prøvede en gang. Blev fyret efter seks måneder.”
“Åh, hvor synd. Et frygteligt spild af talent.”
“I det mindste prøvede jeg kortvarigt at leve en drøm.”
Hun smilede. “Hvad med om dig og din drøm finder os et par brugbare startkabler?”

Samme information er skrevet, men den sidste scene viser desuden spillet mellem de to karakterer i scenen. Det lægger grund for flere festivalplads-jokes og hvorfor Bob er bekendt med den gamle festivalplads uden at slå læserne hårdt i hovedet, hver gang hans færdigheder skal retfærdiggøres.

Kort fortalt så kan en karakters baggrundshistorie afsløres uden at stoppe historien og forklare det.

Sådan dramatiseres baggrundshistorien

Hvor mange gange om dagen tænker du på din fortid? Eller bringer smertefulde emner op som du forsøger at glemme. Sandsynligheden er meget sjældent, men med fortalt prosa gør din karakter det hele tiden.

Læseren ønsker ikke at vide alt om en karakters fortid med det samme. Fortæl dem det hele alt for hurtigt og så er der intet for dem at afsløre efterhånden som din historie folder sig ud. Læsere ønsker at blive overrasket. De ønsker at undre sig over, hvorfor helten er bange for stærkt sollys, når han åbenlyst ikke er en vampyr. De ønsker at overveje puslespillet af det mærkeligt udseende ar på din heltindes skulder. De ønsker at se om de kan gætte, hvem karakteren virkelig er før det er afsløret.

At få dine karakterer til at vise deres baggrundshistorie giver læseren alle de ledetråde de behøver uden at give alt væk.

Her er en række ting at tænke over, når du skal dramatisere din baggrundshistorie:

Læg det i baggrundshistorien: Hvis du vil fortælle læseren om protagonistens forfærdelige fortid, og fx hans ni år i et burmesisk fængsel, tænk på de ting som kan have haft betydning for ham pga. oplevelsen. Hvordan påvirker denne oplevelse hans adfærd i scenen. Er han ekstra følsom overfor lys eller lyde. Klaustrofobisk. Utrolig smidig eller god til at finde rundt i mørke. Ved at lægge små informationer ind efterhånden som de bliver relevante for scenen, kan gøre at du fortælle karakterens baggrund uden at stoppe historien. Endnu bedre er, at efterlade nok fristende hints ind, så læseren virkelig bliver nysgerrig på at høre hele historien.

Det er ikke om katrakterens historie: Baggrundshistorie er ikke om karakterens historie, Det er om oplevelsen som udviklede deres liv og fik dem til at opføre sig på en bestemt måde. Baggrundshistorie påvirker motivation så det føles naturligt fordi det har en plads i historien. Du ønsker at fortælle historien, der drive karakteren til at handle, ikke bare vilkårlige momenter der skete i fortiden. Vælg, hvad der både er vigtigt for karakteren og vigtig for historien og brug disse detaljer.

For at udvælge hvilken baggrundshistorie at dramatisere, spørg dig selv dette:

Hvordan påvirker baggrundshistorien målet i scenen?
Karakteren vil bruge færdigheder og adfærd lært i fortiden for at opnå sine mål. Nogle gange reflekterer han over hvor og hvordan han lærte færdighederne. Andre gange bruger han det bare og efterlader læseren nysgerrig efter at vide mere.

Var nogle af scenekaraktererne involveret i detaljerne du ønsker at vise?
Hvis ja, hvad var deres rolle? Hvordan føler de om det? Hvordan motiveres de af deres handling og valg i den pågældende scene eller historie som helhed? Hvis de ikke spiller en rolle i scenen, hvorfor tilføjer du så en baggrundshistorie om dem?

Hvordan føler POV omkring baggrundshistorien?
Karakterer der praler med fortidens handlinger eller sejre er forskellig fra den karakter, der underspiller sin egen betydning i fortiden. Introverte karakterer der udviser særlige færdigheder eller viden er tiltrækkende for læsere. Disse karakterer driller læserne med baggrundshistorier fulde af muligheder og jo flere hints læseren ser, des mere ønsker de at kende hele sandheden.

Nogle gange er det at afsløre en karakters baggrundshistorie en meget stor del af et plot. Hvis POV prøver at finde ud af sin egen fortid, alt han husker kan være relevant for historien. Hvad ved han? Hvad tror han at han ved, men tager fejl? Leder han efter svar men afslører noget fuldstændig uventet omkring sin egen fortid? Eller det modsatte kan være sandt. Han forsøger måske at skjule sin fortid i skam og måske ved han at det er farligt at bekymre som om fortiden.

Fortiden er en del af livet og alle har en. I fiktion er denne fortid dog ikke altid relevant, selv hvis det er interessant. Ved at stoppe op og forklare en karakters fortid har en tendens til at mose en historien ned. Med en lille smule tanke og redigering kan du få karakterens baggrundshistorie til at flyde ind i fortællingen sammen med resten af dine dramatiserede scener.

God redigeringslyst af dine baggrundshistorier.