Forlaget Tyrs gode råd om farver
Denne gang kommer et skørt Tyrs Tirsdags indlæg, men efter læsning kan du farve dine historier med den store palette.
Hvorfor dette indlæg
Farver kan hjælpe dig i din historie til at fremelske den rigtige stemning, det gode og det onde, læserens syn på en karakter, gøre din fortælling mere visuel og lignende i den farveladebutik.
Du bør dog også passe på. En farve er et tillægsord. Brugt de forkerte steder vil øge sandsynligheden for at din historie føles fortalt og ikke dramatiseret. Desuden kan brug af farve på de rigtige (fordi det er sådan du forestiller dig scenen) men absolut forkerte steder bidrage til at gøre din historie tung, selvfølgelig, irriterende, højtråbende dårlig og så eskalerer vi den ikke yderligere.
Et par eksempler vil være på sin plads.
“Over deres hoveder var himlen blå.” – Tja… ok, men det tangerer fortalt prosa, selvom sætningen kan være duelig. Hvad med at himlen i stedet var skyfri, eller himmelhvælvet viste sig fra sin bedste/solrige side. Læserens forestillingsevne skal ikke negligeres her. Selvfølgelig ved de, hvor himlen er, og hvordan den ser ud uden disse mere visuelle beskrivelser. Himlen er i øvrigt ikke altid blå, men kan være et farvested, hvor din verden skiller sig ud eller være den farve, der lægger stemningen i historien jf. det sted i berettermodellen som du er kommet til. Det er så meget en klassiker så det måske er ovre i kliché-afdelingen. Brug det med snilde.
“Den grønne kjole var spændt ind med et brunt læderbælte.” – Tja… ok. Her begynder mængden af farveinformationer at tårne sig op til en tungere sætning, selvom der blot er brugt to farver. Nogle vil måske også spørge sig selv om et læderbælte er nødvendigt at karakterisere som brunt. Jovist, det kan være sort eller hvidt eller en vild farve, hvis vi taler nutidige historier, men sætningen ovenfor kan fint fungere uden at tilføre brunt til sætningen, hvis det altså ikke er vildt vigtigt, således: “Den grønne kjole var spændt ind med et læderbælte.” Læseren vil se et bælte for sig og sandsynligheden for at det er brunt, hvis de tænker i farver, vil vi påstå er over 50%. Er det ikke godt nok? Alternativt er altid at gøre sætningen mere poetisk og ikke så flad i sin karakteristik således: “Kjolen strålede glansfuldt som en sommereng perfekt figurformet omkring taljen med et mønstret bælte fra sadelmagerens finere sortiment.”
Nå, men farver. De hjælper dig på mange måder. Hvem tænker ikke på lyssværd lige her? Darth Vaders og i øvrigt Sith-lorternes lyssværd er selvfølgelig rødt, mens Luke Skywalker render rundt med et blåt. Det er ikke tilfældigt. Så tænker du måske på lille Yodas grønne lyssværd. Den var sværdere eller sværere. Men læs med og bliv måske klogere på farvesymbolikken i det.
Hjælp til følgende tekst er hentet fra 8. klasses farvesymbolik (Ind i Dansk).
Grundfarverne – primærfarver
Rød, blå, gul.
Med disse farver kan alle andre farver blandes.
RØD
Har mere personlighed end nogen anden farve. Den røde farve stimulerer, er spændende og springfyldt med energi. Jo større mængder rød, jo mere energi udstråler den. Rød tiltrækker opmærksomhed og benyttes ofte til at fokusere opmærksomheden på et bestemt område eller emne. Rød er en kraftfuld farve, som borer sig ind i øjet. Den gløder af energi og varme. Rød advarer os.
Symbol på natur, ungdom, forår, miljø, livet, vækst, håb, frugtbarhed, liv, virksomhed, genskabelse, genfødelse, fornyelse, friskhed, glæde, umoden, fare.
BLÅ
Blå opfattes som troværdig, pålidelig og engageret. Det er en meget naturlig farve i og med, at vi konstant bliver mindet om den, når vi kigger op mod himlen eller i havet. Blå er sjælens farve og opfordrer til ro. Den kan endda få kroppen til at producere kemikalier, der virker beroligende. Det er en fredfyldt og håbefuld farve. Dog er det ikke alle blå nuancer, der er lige fredfyldte. Elektriske eller strålende blå farver er mere dynamiske og dramatiske og virker engagerende. Der findes endda nuancer af blå, som vi opfatter som kolde og ufølsomme. Køler os ned og lokker os og får os til at drømme os bort.
Er en himmelsk, åndelig og royal (blåt blod) farve. Noget ophøjet.
Symbol på tro, glæde, sandhed, indsigt, visdom, Jomfru Marias farve (Himmeldronningen), troskab, ærlighed, uskyld, troskyldighed, havet, vand, is, fjernhed, længsel, melankoli, vemod, tillid, Gud (himmelen), kulde, fred, ro, rolighed, hengivenhed, oprigtighed, ære, pålidelighed, loyalitet, stabilitet, harmoni, sammenhørighed, sandhed, renlighed, orden, tristhed, kvalitet, spirituel.
GUL
Gul kaldes falskhedens farve. Judas, der forrådte Jesus, er ofte afbildet i gul kappe. Ren gul symboliserer dog noget godt, sollyset. Skinner med optimisme, oplysning og lykke. Den gyldne gule nuance giver udtryk om en positiv fremtid. Gul avancerer og adskiller sig fra omgivende farver og tilfører optimisme og energi samtidig med, at den opfordrer til kreativ tænkning. Gul er en intensiv farve, som ikke lader os i fred. Gul er stimulerende, men kan også være irriterende.
Den rene gul: jordens farve, Gud, verdens lys, hellighed, glæde, modent korn, symbol på solen, guld, rigdom, herlighed, guddommelighed, energi, varme, lykke, optimisme, idealisme, fantasi, håb, solskin, sommer, munterhed, latter, forsigtighed, lys, intelligens, viden, læring, koncentration, charme, selvtillid, kreativitet, forår, livskraft.
Den urene gule: falskhed, skinsyge, misundelse, jalousi, utroskab, visnende løv, forræderi, Judas farve, jødedommens farve, fejhed, uærlighed, begær, bedrag, sygdom, fare, kritisk, dovenskab, kynisme.
Blandingsfarver – sekundærfarver
Grøn, lilla, orange.
GRØN (blandes af gul og blå)
Er en defensiv farve, der beskytter personen udad og er en perfekt kulør til den hårde mand. Grønt er også udtryk for angst og hæmninger.
Symbol på natur, ungdom, forår, miljø, livet, vækst, håb, frugtbarhed, liv, virksomhed, genskabelse, genfødelse, fornyelse, friskhed, glæde, umoden.
ORANGE (blandes af rød og gul)
Ligger tæt op af rød og er en farve, som alle har en mening om. Enten elsker man den, eller også hader man den. Orange er en sjov og ungdommelig farve, som sprudler med varme og energi.
Symbol på flammer, ild, ukyskhed, glæde, opløftelse, lyst sind, balance, opmuntring, varme, entusiasme, flomboyant, standhaftighed, mod, tillid, venlighed, munterhed, spænding, energi, tilpasningsevne, stimulation, attraktion, ambitioner, uvidenhed, mindreværd, advarsel, fare, sol og livskraft.
LILLA (blandes af rød og blå)
Violet/lilla er en farve, som er tvetydig og kan både være glad og sorgfuld,
Symbol på kølighed, intellektuel, alvorlig, afstandsstagende, anger, bod, faste, bedring, uvejr, højtidelig, spirituel, mystik, ubeslutsomhed, hemmeligheder, men også festlighed.
Blandingsfarver – tertiærfarver
Alle de andre farver.
GULD
Gud, guddommeligt, verdens lys, herlighed, hellighed, kongelighed, gavmildhed, storsindethed, ædelmodighed, visdom, modent korn.
SØLV
Helgener, Jomfru Maria, veltalenhed, renhed.
BRUN
Brun er en tung, varm og tryg farve. Sanseligt og behageligt som staldvarme. Virker beroligende, passer til ældre mennesker.
Jord, tryghed, trivsel.
TURKIS
Kulde, friskhed, uendelighed.
ROSA
Farven pink repræsenterer omsorg, medfølelse og kærlighed. Den pink farve står for ubetinget kærlighed og forståelse og forbindes med det at give og modtage omsorg.
Urealistisk, fantasi, dagdrømme. romantisk og intim, feminin, kærlig, omsorgsfuld og yderst betænksom.
Ikke farver – Sort/hvid
SORT og HVID er ikke farver, men de kan blandes med alle farver for at gøre dem mørkere eller lysere (giver brækkede farver, hvorved farvens styrke svækkes, og de virker mere støvede), og de kan også blandes med hinanden, så man får forskellige grå.
SORT
Sort er mørket. Her er der intet håb, ingen muligheder. Sort er sorgens og dødens farve.
Symbol på død, synd, mørke, helvede, sorg, intethed, nat, skræk, ulykke, tilintetgørelse, alvor, mismod, tungsind, andagt, syndsbevidsthed, anger, bod, forsagelse, ondskab, pessimisme, forbud, det slukkede og det dystre.
HVID
Hvid er lys. Det er tomhed og hvile. Hvid venter på noget. Hvid er renhedens farve. Hvid er fuld af håb. Det er glædens og højtidelighedens farve. Det absolutte – der er ingen nuancer i hvidt.
Symbol på renhed og uskyld (når en pige står hvid brud), blodløshed (lig), fred, Hellighed, Kristi farve, lys, sejr, jomfruelighed, ærlighed, troskab, visdom, sart, velsignelse, glæde, godhed, ære, venskab, overgivelse (hvidt flag).
GRÅ
Grå kan virke lidt trist og livløs og er en neutral farve. Farven er passiv, udlignende og beroligende, men uden liv og kan karakteriseres på følgende måde: Grå hverdag. Tristhed, kedelig.
Komplimentærfarver
Komplementærkontrasten kaldes den kontrast, der er imellem to farver, som ligger diametralt modsat hinanden i farvecirklen. Særlige billedelementer fremhæves, fordi komplementærkontrasten bevirker, at billedelementet træder frem med sin stærkest mulige strålekraft. Hvis de står ved siden af hinanden i et billede forøges begge farves strålekraft til det højeste niveau.

Gul – Lilla
Blå – Orange
Naturligt lys: direkte fra himlen, der oplyser og kaster skygger, eller lys, der kommer ind gennem et vindue.
Kunstigt lys: fx fra en elektrisk lampe eller en olielampe.
Symbolsk lys: en solstråle fra himlen rammer et bestemt punkt i et billede.
Brug af farver i historier
En hurtig oversigt til brug i historier.

Husk at farver på det selvfølgelige burde være overflødige og rammer du sådan en, så kan du altid dramatisere din tekst over den farve og med denne kundskab forbedre din historie og dit greb om læseren.

