Forlaget Tyrs gode råd om retoriske virkemidler
Denne gang handler det om antiteser.
Hvad er en antitese?
Antitese betyder “modsætning”. Grundlæggende et udsagn som fremsættes som en modsætning til en tese. En antitese er derfor at præsentere modsætninger og sætte dem op mod hinanden. Det er typisk en sammenligning, der udstiller forskellen mellem de to eksempler som to poler måske for at præsentere det ene som noget negativt og den anden som noget positivt.
Det er meget effektivt til at præsentere kontraster, og kontraster er supernemme at forstå for læseren. Det er godt og ondt, eller liv og død, eller dag og nat. Det er: Du er dum og jeg er klog.
Hvordan bruger du effektivt antiteser?
Antitese bruges ofte som et stilistisk værktøj i litteratur for at forbedre teksters dybde, appellere til følelser eller gøre et synspunkt, et udsagn eller et forhold mellem parter mere overbevisende ved at fremhæve modsætninger.
Du kan bruge en antitese til at skabe kontrast og fokus
Antiteser skaber en kontrast mellem to modsætninger, så teksten står skarpt. Dette fokuserer læserens opmærksomhed på de begreber, der skal sammenlignes, hvilket gør det superlet og huske, hvad der bliver sagt.
Du kan bruge en antitese til at skabe visuel og følelsesmæssig påvirkning
Ved at fremhæve modsætninger kan gøre teksten gøres mere visuel og følelsesmæssig. Dette kan appellere til læserens følelser og forstærke dit eller dine karakterers budskaber.
Du kan bruge en antitese til at skabe overbevisning
Antitesen bidrager til at gøre et argument eller et budskab mere overbevisende. Det viser forskellen mellem to ideer, hvilket kan hjælpe med at styrke argumentet for den ene side. Husk på idéen om at fremhæve sit eget budskab positiv og de andres negativt. Se bare på trumptismen – det er lige præcis det der sker lige nu over there.
Du kan bruge en antitese til at skabe stilistisk værdi
Antitese er en vigtig stilistisk greb inden for litteratur. Det tilføjer kompleksitet og nuance til sproget, og gør teksten mere interessant at læse.
Du kan bruge en antitese til at skabe erindring og effekt
På grund af sin kontrast og visuelle effekt har antitese tendens til at forblive i læserens sind i længere tid. Det hjælper med at forbedre effekten af det, der er skrevet, og læseren kan derfor også bedre huske det bedre.
Kort sagt bruges antiteser til at udtrykke temaer, karaktertræk og konflikter i dine historier.
Eksempler
Det helt enkle eksempel er:
- Den gamle metode vs. den nye metode – dette kan bruges i så at sige alt, hvor man som forfatter gerne vil vise, at man er blevet klogere og i hvert fald klogere end modparten eller de gamle.
Alle vil kende denne antitese:
- “That’s one small step for man, one giant leap for mankind”, Neil Amstrong direkte fra de første skridt på månen i 1969
Hvis du er gift i kirken, vil du være stødt på denne antitese:
- “I medgang og modgang”
En floskel kunne være:
- At fejle er menneskeligt. At tilgive er guddommeligt
En klassiker kunne være:
- At være eller ikke at være, det er spørgsmålet. (Shakespeare – Hamlet)
En skelsættende tale kunne være:
- Vi må lære at leve sammen som brødre, eller vi vil dø sammen som tåber. (Martin Luther King – I have a dream)
Find selv på flere…