Hvad ligger der bag udtrykket: Save the Cat?

“Save the Cat” er en berømt teknik udviklet af manuskriptforfatteren Blake Snyder, og bruges nok især i filmmanuskripter, men også i romaner og andre former for historiefortælling.

“Save the Cat” er en metode til at strukturere en historie på en måde, som engagerer publikum og skaber følelsesmæssig forbindelse til hovedpersonen. Navnet kommer fra ideen om, at hovedpersonen skal “redde en kat” – altså gøre noget sympatisk tidligt i historien, så publikum holder med dem.

Hvorfor det er en kat, der skal reddes, hænger sammen med at ingen, og vi gentager ingen, må tage livet af en kat (eller en hund for den sags skyld) i en historie. Du får samtlige læsere på nakken, hvis det sker.

Formålet med teknikken

Formålet med teknikken er følgende:

1. At gøre hovedpersonen relaterbar og sympatisk.
   Det er særligt vigtigt i mainstream historier, hvor du ikke ønsker at udfordre dine læseres smagssanser. Særligt skal du passe på med at skabe usympatiske hovedpersoner (selvom det lader sig gøre, hvis du ønsker en anderledes kant til din historie).
2. Skabe en tydelig og engagerende struktur.
   Jo mere velkendt en struktur er, des lettere har de vante læsere ved at identificere historien og “gætte med”, skabe forventninger til handlinger, overraskelser kan få de særligt kritiske læsere til give op i forhold til strukturen (der kan bestemt også være andre forhold, der kaster din læser ud i en DNF)
3. Øge chancen for kommerciel succes ved at følge velafprøvede fortællemodeller.
   Dette er selvfølgelig den gode vinkel, men hos nogle også den kedelige. Hvis historien eller strukturen ikke udfordrer din læser, så bliver din historie ligesom alle andre og du skal diske op med nogle andre talenter for at blive husket.

Historiens principper

Historiens struktur er det, der sælger Save the Cat teknikken. Der er 15 såkaldte Beat-points. Overhold dem og du har en velkendt og engagerende struktur.

Byg dit plot og din historieskabelon således:

Åbningsbilledet
Du skal starte med et brag. Et øjebliksbillede, der sætter tonen og stemningen. Læs mere om dette brag i følgende artikler på Tyrs Tirsdag:

Prologen

Eksposition

Den første sætning

Temaet antydes
Temaet antydes er en bemærkning eller scene, der fortæller hvad historien “egentlig” handler om.

Set-up
Vi introduceres til hovedpersonen, deres verden og deres problemer. Det kan naturligvis være en bred vifte af muligheder for at argumentere for at læseren skal investere tid i historien. Brug eventuelt elementer af følgende til at sætte din historie godt op:

USP

Længsel, krav, mål, behov

Katalysatoren
Der skal indgå noget a la en begivenhed, der ændrer hovedpersonens liv – historien starter for alvor. Du kan skele til det, der er skrevet her:

Drivkraft

Debat
Hovedpersonen tøver eller kæmper med beslutningen om at handle. For og imod “debateres”. Synsvinkler vendes og argumenter spredes med løs hånd og gribes til et beslutningsgrundlag.

Break into Two
Hovedpersonen træffer en beslutning og træder ind i en ny situation – akt 2 begynder.

Det er naturligvis essentielt at der er gode bevæggrunde for den beslutning, der så foretages. En beslutning, der bunder i hovedpersonens karakter uanset om den er klog, overilet, uvidende eller andet. Måske kan følgende artikel hjælpe:

Den spændende karakter

B-side historie
Nu er der plads til at indlede en sidehistorie – ofte en romantisk eller venskabelig relation. Læseren er godt inde i handlingen og de er parate til at inddrage og holde styr på andre forhold omkring hovedpersonen eller dennes nærmiljø.

Sjov og leg
Det er måske denne del, som publikum er kommet for at se – konceptet udforskes med sjove eller spændende scener. Mere om det senere i Tyrs Tirsdag.

Midtpunktet
Det skal ikke forstås bogstavligt, men det er en stor begivenhed – ofte en sejr eller et nederlag – der ændrer spillets regler. Det kan måske i sammenhæng med Berettermodellen sammenlignes med Point of No Return.

Skurken nærmer sig
Modsætningerne og problemerne vokser – både ydre og indre konflikter forværres. Her kan du igen ty til hjælpeartiklen: Den spændende karakter.

Alt er tabt
Det ser sort ud – hovedpersonen når bunden. Jo tættere på grænsen for overgivelse, fortvivlelse, død, tab osv. des bedre. Fordi der skal naturligvis komme en redning i sidste øjeblik. Men ikke endnu. Ikke før du har så godt som overbevist læseren om, at de sidste sider i historien er tomme og dette virkelig er enden på alting.

Dark Night of the Soul
En stille, introspektiv scene hvor hovedpersonen tænker over, hvad der er sket, og hvem de er. Siderne i din historie skal blive våde af tårer, af håndsved, af em fra læserkroppens svedkirtler og det der er værre.

Break into Three
Yay! En løsning viser sig. En ny idé, løsning eller erkendelse – akt 3 begynder. Nu begynder det at føles som en feel good oplevelse alligevel.

Finale
Den endelige konfrontation og løsning på historiens problemer. Ikke et øje er tørt.

Finalebilledet
En kontrast til åbningsbilledet – vi ser, hvordan hovedpersonen (eller verden) er forandret. For at din historie hænger sammen både i handling og måske endda i scene og personer, så læseren føler at der bindes knude, er at placere det samme sted, i samme kontekst, med samme ord, samme konflikter, som et svar på åbningsspørgsmålet, ja du forstår nok betydningen af, at første og sidste kapitel sluttes sammen som en cirkel.

Centrale principper

De centrale principper i Save the Cat er følgende:

• Publikum skal kunne lide hovedpersonen – derfor idéen om at “redde en kat”.
• Strukturen skal være klar og engagerende.
• Temaet skal være tydeligt, men ikke nødvendigvis udtalt eksplicit.
• Transformation: Hovedpersonen skal forandre sig eller lære noget undervejs.

Kritik, anvendelse og alternativer

“Save the Cat” er elsket af mange, fordi den giver et konkret værktøj til at strukturere historier. Er du en forfattertype, der har svært ved at plotte en historie, så skal du blot anvende Save the Cat eller Berettermodellen eller tilsvarende på strukturelt plan, så er du godt på vej til at skrive en læsevenlig historie.

Dog skal du være helt på det rene med, at vælger du en så anvendt opbygning for blockbusters (romaner og film) som Save the Cat, så vil nogle kritikere mene, at den kan føre til forudsigelige eller “formelagtige” historier, hvis man følger den slavisk. Du kan derfor være ude i, at din struktur er for gennemskuelig og så er der altså læsere, der lægger historien i bunken for de kedelige, medmindre din handling er ekseptionel.

Hopper du uden for skabelonen, så er du på egen hånd, men det er absolut også der, hvor noget interessant og nyskabende kan starte.

Her er et par eksempler, hvor du bryder skabelonen:

• Den usympatiske hovedperson
• Historien, der starter med slutningen
• Historien, der slår katten ihjel (blot en tanke – absolut ikke et håb)