Kernekonflikt

Forlaget Tyrs gode råd om kernekonflikt

Denne gang handler Tyrs tirsdag om en kernekonflikt, og hvordan du kan sælge den idé.

Hvad er en kernekonflikt?

En kernekonflikt er historiens grundlæggende problem, historiens mysterium eller den helt centrale idé som din historie udforsker. Kort fortalt, så er kernekonflikten det, der driver historien fremad.

Hvorfor er det vigtigt at have en kernekonflikt?

Din bog skal hænge sammen fra start til slut. Det hjælper din kernekonflikt til at den gør. Der findes naturligvis bøger, der danser derudaf uden en kernekonflikt, men er en livshistorie eller en dagligdagsbetragtning eller lignende. Disse bøger har ikke nødvendigvis en gennemgående konflikt.

En god bog, der er bygget traditionelt op, har en kernekonflikt. Det er denne konflikt, der lader sig tegne på berettermodellens spændingskurve.

Dvs. en konflikt som læseren introduceres for i starten af bogen med et anslag, som præsenteres, uddybes og udforskes undervejs, som når et punkt, hvor den må løses og der ingen vej er tilbage. Det er taget et valg fra hovedpersonen, og det eskalerer frem til klimakset og løsningen på konflikten, hvorefter historien udfases, alle er lykkelige og konflikten løst.

Det er vigtigt for bogens sammenhængskraft og for læseren, at kernekonflikten er den samme fra start til slut. En bog, der starter med en konflikt og løser en anden uden at løse den første, virker ikke.

Konflikten er en udfordring, et problem eller en uoverensstemmelse, hovedpersonen skal overvinde for at nå sit mål. Netop målet er vigtigt at få gjort enestående og noget læseren kan relatere sig til. Derfor er målet lige så vigtigt som konflikten at få italesat. Et godt råd er, at hovedpersonen som protagonist har et mål. Det samme mål eller det modsatrettede mål har antagonisten. Enten har antagonisten så en anderledes fremgangsmåde for at nå målet eller modarbejder protagonisten for at nå sit mål.

Konflikter kan være indre eller ydre, og de kan opstå mellem personer, i relation til omgivelserne eller indeni hovedpersonen selv. 

Konflikter

Kernekonflikten er ikke den eneste konflikt, du bør lægge i bogen. Faktisk bør hver hovedkarakter have en til flere mindre konflikter undervejs eller dusinvis af konflikter, der løses undervejs. Enten helt eller delvist, eller som led i andre løsninger på konflikter. Således kan en god bog bestå af end og mange konflikter.

Det er dog vigtigt at disse ikke slører kernekonflikten. De kan udspringe fra kernekonflikten, eller de kan være konflikter, der kommer af løsninger, der forsøges. Det kan være helt nye konflikter.

De fleste små konflikter løses undervejs og bidrager således løbende til spændingen og til at handlingen skrider sig fremad uden at det bliver kedeligt og for ensporet.

Se meget mere om konflikter her: Link

Hvordan pitches en konflikt?

Et pitch af historiens konflikt er egentlig en uddybning af loglinen. Du sætter flere ord på loglinen og sætter din hovedperson eller hovedpersoners udfordringer op som en form for cliffhanger.

Ved at sætte de helt rigtige ord på din konflikt på en kort form kan du både skabe læserens nysgerrighed og skærpe din egen forestilling om, hvilken bog du skriver.

Pitch dine hovedpersoners mål, din protagonist og din antagonist og rids konflikten, der opstår op. Hvilke udfordringer støder hovedpersonen, som læseren skal identificere sig med på.

Sæt ord på den centrale drivkraft for handlingen naturligvis uden at afsløre slutningen og løsningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *