Hvad er et pitch?

Et pitch er kort og godt din salgstale for din historie fx til et forlag eller en bog til en potentiel læser.

Det hele handler om at fange en interesse på kort tid, fordi du har kort tid, hvis du skal overtale et forlag til at udgive din historie eller til en læser, der skal købe din bog. Naturligvis medmindre du er kendt forfatter eller bare kendt. Så skal det hele nok gå.

Et pitch erstatter ikke indsendelse af et manuskript til vurdering hos et forlag eller almindelig høflighed og small talk. Et pitch hjælper dig til at fortælle kort og præcis om, hvorfor din historie er vigtig og hvorfor du er vigtig som forfatter.

Hvornår skal du pitche?

Du skal forberede flere pitch, når du har skrevet din bog. Det kan tages i brug på forskellige tidspunkter. Både skriftligt og mundtligt. Det er dog de mundtlige pitches, der er vigtige at forberede sig på, da du så at sige ingen forberedelsestid har, og hvor du ikke kan vægte dine ord. Fx disse:

Ved personlige møder med en læser: Du møder dem på gaden, på arbejde, i familien, på caféen, i bogklubben, ja kort sagt alle steder. Din potentielle læser. Et pitch af din bog, når samtalen falder på din bog er bare utroligt fedt at have lært sig og forberedt sig på, så der ikke går kluddermor i den, når du skal fortælle om din bog. Et sådan pitch er et sted, hvor du kan gøre dit pitch personligt, engagerende, levende men frem for alt at du viser, at du kan dit shit og har skrevet en fed bog.

Events og workshops: I denne sammenhæng bliver det mere stilistisk og undervisende, men så her skal du kunne dine punkter, din tid og dine betoninger. Man skal slet ikke være i tvivl om at det at kunne pitche er en værdsat færdighed og kan du det, så udviser du overskud og indsigt. Kan du samtidig fortælle, hvad du gør og hvilke virkemidler du tager i brug, så er du langt.

Netværk: Du skal jo på bogmesser, til receptioner af din og andres bøger eller andre uformelle branchetræf, hvor du møder relevante personer og har brug for hurtigt at kunne præsentere dit projekt. Man skal ikke tage fejl af, at den letteste måde at komme frem i bogbranchen som forfatter er at netværke med de rigtige mennesker, eller kender en kendt, der måske kan lægge ansigt og navn til dit bogprojekt. Netværk er ultra vigtigt. Et pitch i dit netværk kan gøre underværker.

Mundtlig teaser: En teaser kan bruges både mundtlige og skriftligt og skal som minimum være det du har forberedt dig på og kan skyde af, hvis nogen vækker dig om natten og spørger til din bog. Det er elementer fra din pitch, især en stærk hook og logline, der med fordel kan integreres i dit skriftlige følgebrev eller en indledende e-mail for at fange opmærksomheden med det samme.

Sammenlignet med blot at sende et fuldt manuskript uopfordret, eller begynder at fortælle et resume af din historie, hvor du risikerer at drukne modtageren så har et pitch den styrke at der skabes umiddelbar interesse og personlig kontakt. Den viser din passion og professionalisme på en direkte måde og kan være det afgørende første skridt mod at få din historie læst.

Anbefaling

Et pitch består af følgende elementer:

1. et hook
2. en logline
3. en kernekonflikt
4. hovedpersoner og drivkraft
5. genre og målgruppe
6. dit unikke take (USP)

Og så færdiggøres pitchet naturligvis med, hvorfor du har skrevet denne historie og hvad passionen bag historien er.

Du skal også gerne have noget ud af dit pitch, så derfor afsluttes med opfordring til handling.

Læs om et hook her.

Læs om en logline her.

Læs om en kernekonflikt her.

Læs mere om drivkraft her.

Læs om genre og målgruppe her.

Læs om USP her.

Et pitch kan stuktureres som vist i følgende tabel.

Element	Nøglespørgsmål at besvare	Fokusområde	Vejledende Tid
Hook	Hvordan fanger jeg opmærksomheden øjeblikkeligt? Hvad er det mest overraskende/fascinerende ved min idé?	Skab nysgerrighed, stil et spørgsmål, præsenter en præmis.	0-15 sek
Logline	Hvad er bogens kerne i én sætning? (Hovedperson + mål/situation + konflikt + indsats)	Klarhed, spænding, formidl essensen.	15-30 sek
Koncept/Problem	Hvad er den grundlæggende idé eller det centrale problem/mysterium, bogen udforsker?	Uddyb loglinen, etabler den centrale drivkraft.	30-60 sek
Løsning/Plot (kort)	Hvordan udvikler historien sig (meget overordnet)? Hvad er rejsen/udfordringen? (For fagbog: Hvad er løsningen/metoden?)	Giv en fornemmelse af fremdrift og indsats, uden at afsløre alt.	60-90 sek
Hovedperson(er)	Hvem følger vi? Hvad driver dem? Hvad gør dem interessante/relaterbare?	Skab empati, vis motivation og indre/ydre konflikter.	90-120 sek
Genre/Målgruppe	Hvilken genre tilhører bogen? Hvem er den primære læser? (Evt. comp titles)	Positioner bogen på markedet, vis kendskab til læserne.	120-140 sek
Unikt Take/USP	Hvad gør denne bog speciel? Hvad adskiller den fra andre i genren?	Fremhæv originalitet, relevans, ny vinkel.	140-160 sek
Forfatterens Vinkel	Hvorfor er du den rette til at skrive denne bog? (Passion, erfaring, research)	Byg troværdighed, vis engagement.	160-175 sek
Afslutning/handling	Hvad ønsker du, modtageren skal gøre nu? (Læse manus, mødes?)	Vær klar, specifik, høflig og handlingsorienteret.	175-180 sek

Anbefalingen er at forberede sit pitch og øve sig igen og igen.

Eksempel

Hej DR – Til rette vedkommende

Jeg følger med interesse med i ‘Gøngehøvdingen’ med Søren Pilmark og Per Pallesen, eller rettere, det gjorde jeg, da jeg var barn, selvom serien vel endnu findes i jeres streamingtjeneste til et opdateret kig. Nu hedder den nye dramaserie, man skal følge med i, Danefæ, der rusker op i vores alles manglende viden om en person og en periode, der formede danmarkshistorien med en spændende nutidig dramatilgang. Men hov. Det er jo TV2, der har æren af den serie. Til gengæld havde DR en række meget spændende udsendelser om Danmarkshistorien, halvt fortalt, halvt dramatiseret tilbage i 2017. 

Nu kommer pointen med min henvendelse.

Jeg har skrevet to bøger om Kongeklenodiet, der tager fat om en periode og en genstand, hvis plads i danmarkshistorien nok ikke ligger den almindelige dansker først for i hukommelsen, selvom perioden og genstanden er ekstremt definerende for, hvordan vi er som danskere, og hvad vi gerne vil stå sammen om i Danmark. Det kunne i mine øjne blive en fantastisk serie/spillefilm, der endda kan lære danskerne lidt mere om danmarkshistorien, og hvorfor Dannebrog vajer fra vores flagstænger. Derfor et pitch for min historie om Kongeklenodiet 1 og 2.

Alle ved hvad der skete i 1340!

En gruppe landevejsrøvere overfalder en formodet købmand ved en korsvej i det herrens år 1340, men finder ud af, at de har overfaldet trænede soldater. To unge landevejsrøvere stikker af fra det blodige overfald med en tung sæk, som soldaterne på ingen måde vil lade dem undslippe med. I nutiden ønsker en hjemvendt lokalpatriot at bruge historiens vingesus omkring den gamle landsbykirke som løftestang til at rebrande sin gamle hjemstavn, men da han fortæller om idéen i lokalrådet, finder han ud af at nogen i landsbyen absolut ikke ønsker at rippe op i landsbyhistorien.  

Hvad skete der så i 1340? Til de, der nok har brug for en genopfrisker, så var 1340 året, hvor den kongeløse periode blev afsluttet med Niels Ebbesens drab på den kullede greve i Randers og Svend Trøst heltemod ved Randers bro, og Valdemar Atterdag efterfølgende som bare 20 årig satte sig på den danske kongetrone med støtte fra tyske købmænd med en klar forventning om at skabe ro og orden i Danmark. Desuden var Valdemar Atterdag inspireret af sin tipoldefar Valdemar Sejr, der hjemdrog et rødt og hvidt klæde fra sit korstog i Estland. Et klæde som Valdemar Atterdag i øvrigt senere i sin kongeperiode gjorde til dansk rigsbanner. Hvad de færreste ved var, hvad der mødte Valdemar Atterdag på en slidt landevej ved en korsvej i Midtjylland efter fejringen af kroningen på Viborg Tinge umiddelbart efter Sankt Hans i 1340. Det er her historien om Kongeklenodiet tager sin begyndelse. 

Jagten på liv og død og kongeklenodiet tager fart i både 1340 og nutiden samme sted, nemlig i midtjysk landsbyidyl med en kort afstikker til det besatte Danmark i 1943. Tænk hvis historien er sand!

I 1340 følger historien landevejsrøveren Thor og hans ven Sigurd, mens de flygter fra trænede soldater, der ikke lader dem slippe afsted med deres ran. De får hjælp af storbondens datter. Soldaterne indtager landsbyen i jagten og snart kan Thor og Sigurd ikke føle sig sikker nogen steder, mens soldaterne systematisk strammer nettet om dem. Det og spirende kærlighed sætter både deres overlevelsesinstinkt og venskab på en alvorlig prøve. 

I nutiden følger historien lokalpatrioten Tim og hans bedste ven Simon, mens de optrevler hvorfor kræfter i landsbyen ikke ønsker at nogen interesserer sig for landsbyens historie omkring den gamle kirke. Kræfter som tilsyneladende er mere indflydelsesrige på alle i landsbyen end de regner med. 

Genren er historisk spænding og er for alle, der elsker at sidde på kanten af lænestolen og bare må se næste afsnit. Det er samtidig en historie, der bringer både danmarkshistorie, kongerækken, danskhed i form af det kongeklenodie som alle har en relation til og landsbyhistorie bl.a. med den store kirkebyggertid ind i en konflikt om rigtigt/forkert, flugt/frihed, ond/god og venskab/kærlighed. 

Historien bygger på rigtig danmarkshistorie, men inkluderer en genstand, der er definerende for danskhed og ‘pynter’ på den historie, som ellers fortælles om denne genstand. Tænk hvis historien er sand. Dvs. at historien rækker ud til den almindelige dansker og fortæller en historie, som danskeren kan relatere til og som samtidig uddyber den fælles arv i Danmark. Det er en historie, som endnu ikke er fortalt på det brede medie, hvilket gør den særdeles interessant at give videre.

Det var begivenhederne i Kongeklenodiet 1.

Fordi der er naturligvis en Kongeklenodiet 2, der kort fortalt bringer historien i 1340 og nutiden videre. Det er nemlig sådan, at ikke alle kun arver penge, men de arver også en pligt og en historie. Hvis historien på et tidspunkt er blevet korrumperet og forkert fortalt, bliver det et større problem. Jagten er stadig på kongeklenodiet, men nu er den blevet konkret og særdeles farlig, hvor spænding, fordærv og ondskab får et nøk op på skalaen.

Mit navn er Thomas Rud Jensen, og jeg er forfatter til bøgerne om Kongeklenodiet. Jeg er vokset op i midtjysk landsbyidyl ved en korsvej, der i gamle dage lå mellem Viborg Tinge og Skanderborg Slot samt Ringkøbing og Aros, hvor kongemagten i 1340 berørte landsbyen og området, og hvor lokalrådet i nutiden i mange år var der, hvor jeg fristede skæbnen med samtaler om landsbyudvikling omkring den gamle landsbykirke, der blev rejst i Valdemartiden. Dog uden væsentlige repressalier. Derfor er historien om Kongeklenodiet skrevet med indblik i og sans for ægte landsbyliv, i lokalrådslingo, og på en scene der findes derude i et billedskønt Danmark og med et indblik i en Danmarkshistorien fra mine lærerforældre som smitter af på, hvordan en fjer bliver til fem høns.

Det kunne være superfedt, hvis I vil tage denne henvendelse seriøst og vurdere om historien om Kongeklenodiet kunne blive den næste store DR-satsning for at tage Danmark tilbage på hovedkanalen lørdag aften i bedste sendetid.         

Tak for din/jeres tid med at læse denne lange email. Jeg har intet vedhæftet, men hvis idéen vækker bare en lille smule interesse, kan I se mere om bøgerne her: www.forlagettyr.dk eller fange mig til en uddybning på telefon.